Læsetid: 3 min.

Iranere udspioneres i Danmark

Iranske flygtninge i Danmark bliver truet og udspioneret af landsmænd. Oplysninger afgivet i Danmark har angiveligt ført til tortur i Iran
22. oktober 2004

Præstestyret i Iran bekæmper med lyssky metoder sine modstandere i Danmark. Iranske flygtninge bliver udsat for pression angiveligt af agenter fra ambassaden i København. Og stikkere blandt flygtningene indsamler oplysninger, som får skæbnesvangre konsekvenser for familiemedlemmer i Iran. Det oplyser flere iranere, som Information har talt med.
I 1996 flygtede diplomaten Ali Akbar Omid Mehr fra regimet i Iran. Siden da har han boet i al fredsommelighed på Sjælland, men den iranske efterretningstjeneste, Vevak, holder tilsyneladende stadig øje med ham. Omid Mehr er overbevist om, at han flere gange er blevet udspioneret.
I marts 2003 deltog han i et kursus på Københavns Intensive Sprogskole og mødte her iraneren ’A’. Omid Mehr fortæller:
»På sprogkurset talte jeg en del med A og fortalte ham blandt andet om, hvor min svigerfamilie bor i Iran. En dag inviterede han mig med på en café. Vi sad ved vinduet, og jeg fik øje på en bil, som holdt parkeret foran. Her sad en mand og filmede os med et videokamera.«
»Dagen efter fortalte jeg A, at det danske politi var meget tæt på at afsløre en iransk agent. A blev ligbleg, og hans hænder rystede. Jeg har ikke set noget til ham siden.«

Agenter i Danmark
Omid Mehr ser en direkte sammenhæng mellem de oplysninger, han gav A, og hvad der kort tid efter skete i Irans hovedstad, Teheran.
»Før mine samtaler med A var min svigerfamilie i Teheran ikke blevet chikaneret af myndighederne i fire og et halvt år. Men i april 2003 dukkede der tre bevæbnede revolutions-gardister op hos min svigermor. En af dem satte en pistol i nakken på hende og sagde, at hun havde kontakt til mig i Danmark. Det benægtede hun. Under forhøret besvimede hun, hvorefter mændene gik. De gjorde hende meget bange.«
Ud fra egne erfaringer og oplysninger fra sin tid som diplomat for præstestyret er Omid Mehr overbevist om, at der er iranske agenter i Danmark.
»Da jeg i 1994-95 var iransk konsul i Peshawar, Pakistan, læste jeg en intern bulletin om, at der i Danmark var syv agenter. En af dem var oversætter på ambassaden i København,« siger Omid Mehr.
Nahid Riazi (efternavnet er ændret) er iransk flygtning og leder en kampagne mod stening i Iran. Hun siger:
»Jeg bruger et dæknavn, for som politisk aktiv ved jeg, at den iranske efterretningstjeneste er interesseret i mig. Venner her i Danmark er blevet ringet op af folk fra Vevak, som har truet med at skade familiemedlemmer i Iran, hvis de fortsætter med at være aktive modstandere af styret. Vevak holder vist mest øje med de politisk aktive blandt de ca. 10.000 iranere her i Danmark.«
Perviz S. Khazai er som Omid Mehr afhoppet, iransk diplomat. Khazai repræsenterer i Norden modstandsbevægelsen Det Nationale Iranske Modstandsråd, NCRI. Han siger: »Jeg tror, at det iranske regime har 50-60 meget aktive ’Gestapo’-agenter i Norden. Der er tale om ambassade-ansatte, og flygtninge, som videregiver oplysninger om andre flygtninge. I Danmark er der mindst fem-10 stykker. Jeg kender navnet på en af dem.«

Kritik af PET
Omid Mehr og andre iranske flygtninge som f.eks. journalisten Reza Piramoon i Esbjerg har videregivet oplysninger til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Her bekræfter chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen, at flygtninge i Danmark bliver udsat for spionage.
»Jeg vil ikke sige noget om, hvorvidt iranske flygtninge bliver udsat for spionage. Det vil skade vores arbejde, hvis jeg fortæller, hvilke eksilgrupper vi har fokus på,« siger Bonnichsen.
Perviz S. Khazai er ikke overbevist om, at PET gør tilstrækkeligt for at bekæmpe
flygtningespionage blandt iranere.
»Den svenske sikkerhedstjeneste SÄPO har længe beskæftiget sig med det her og har fået udvist mindst otte iranere for spionage. Jeg har ikke indtryk af, at PET er lige så aktiv som SÄPO,« siger Khazai.
Bonnichsen vil ikke svare på den kritik, men siger:
»Jeg vil inderligt opfordre iranere, som føler sig udsat for spionage, til at henvende sig til os. Vi får stort set aldrig direkte henvendelser fra flygtninge, men hører det fra anden hånd.«
PET er i øjeblikket politisk i skudlinjen, fordi det er lykkedes tre mænd, der angiveligt har spioneret i Danmark for det tidligere Saddam Hussein-styre i Irak, at stikke af, selv om PET kendte til anklagerne mod dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her