Læsetid: 5 min.

Konflikten er over alt

Janjaweed-militsfolkene er skånselsløse mod tilbageblevne landsbyboere i Dafur – indbyggerne bliver frataget alt og tillige brandskattet
2. oktober 2004

Endelig lander flyet fra Internationalt Røde Kors i det sydvestlige Dafur tæt ved Sudans grænse til Tchad. Herfra er der endnu en seks-otte timers køretur gennem ørken og bush til den endelige destination i Zalingei-provinsen.
Siden konflikten i Dafur brød ud i efteråret 2003 er 60.000 internt fordrevne flygtninge strømmet til de to lejre uden for Zalengei by. En del af mit arbejde for Røde Kors går ud på at følge op på udviklingen i disse lejre: Hvor kommer eventuelt nye fordrevne fra, hvilke overgreb er de flygtet fra, hvordan er sikkerhedssituationen lige nu og hvad er de mest presserende behov?
Næste dag i et telt i den ene lejr fortæller en af lederne – en sheikh af afrikansk afstamning – hvordan han aldrig kan tage tilbage til den landsby, han er flygtet fra. Med tårevædet stemme hvisker han: »Mit hjerte kan ikke tage tilbage. Det ville briste en sidste gang«.
For ca. ni måneder siden var han vidne til, hvordan mange af hans familie og venner blev dræbt, alle landsbyens kameler og køer stjålet og størstedelen af dens afgrøder ødelagt. For ham lykkedes det at flygte.

’Vi er alle brødre’
Den følgende dag begiver vi os mod sheikens landsby, der ligger ca. en times kørsel nord for Zalengei. Mens flertallet af beboerne i denne landsby tilhører etniske afrikanere fra den ’fur’-stamme, der har givet navn til Dar-fur, som betyder ’fur-stammens hjem’, er der også arabere blandt indbyggerne.
Vi bliver modtaget og placeret under et træ i landsbyens midte med ca. 30 mænd i inderkredsen omkring os. Mindst dobbelt så mange er tilskuere på anden og tredje række. Det er en arabisk mand, der først tager ordet. Han præsenterer sig som ansvarlig for landsbyens ’sikkerhedskorps’ – og ifølge hans forklaring var landsbyens beboere – mens landsbyen ventede på, at regeringens soldater ville nå ud til dem – tvunget til at gribe til våben.
»De forskellige etniske grupper må stå sammen – nu som altid – og ikke slås mod hinanden. Vi er alle brødre, vi er alle muslimer,« lyder hans udlægning af situationen.
For mig er det dog tydeligt, at mange af de andre mænd i inderkredsen er utilpasse ved hans ord og behændigt undgår at kigge på os.
Midt under vores snak under træet vandrer et par unge fyre nonchalant hen og sætter sig ca. én meter fra os, hvor de følger opmærksomt med i samtalen. På intet tidspunkt lægger de deres Kalashnikov-rifler fra sig. Og de unge mænd er et tydeligt eksempel på, at konflikten i Dafur er til stede over alt – også når der på overfladen synes at være roligt.
Inden vi forlader landsbyen skaber vi synlig glæde ved at overdrage Røde Kors-beskeder fra familie og venner i lejren udenfor Zalengei. Mange af folkene i lejrene har ikke haft kontakt til landsbyen, siden de flygtede. Da jeg spørger til en ung kvinde, hvis bror i lejren har fortalt os, at hun var blevet bortført af en gruppe Janjaweed-militsfolk - bliver jeg mødt med tavshed. Dette besøg er åbenbart ikke tidspunktet at komme til at tale med hende. I stedet bekræfter vi, at vi vil vende tilbage til landsbyen om et par uger.

Systematisk udplyndring
Tilbage i lejren udenfor Zalengei næste dag overbringer vi de hilsener og nye beskeder, som vi har med tilbage. Det lille telt er proppet af mænd og forventningsfulde børn, der venter på nyt hjemme fra landsbyen. Begejstringen er stor og smittende, da familie og venners hilsner bliver læst op.
En efterfølgende fortrolig snak med sheiken og en tidligere imam fra landsbyen sætter vores besøg i landsbyen og de forskellige historier, vi har indsamlet, i relief: Ifølge de to blev landsbyen første gang angrebet af arabiske militser fra det nordlige Dafur i slutningen af efteråret 2003. Mange mennesker mistede livet i løbet af disse kampe, og alle landsbyens dyr blev stjålet. Da militserne havde overtaget kontrollen med landsbyen, blev alle beboere tvunget til at aflevere deres våben. Og de fik besked om, at hvis de søgte at flygte, ville de blive skudt.
Fra januar 2004 blev landsbyen underlagt et systematisk udplyndrings-system. Under direkte ordrer fra de udefrakommende militsfolk blev tårnhøje skatter pålagt indbyggerne – for at kunne bo i deres hytter, for at kunne arbejde med afgrøderne på deres land – samt for at kunne få deres afgrøder fragtet til marked på de kameler og heste, der var blevet frastjålet dem. Dette system blev internt administreret af de mænd af arabisk afstamning, der altid havde boet i landsbyen. Og ifølge sheiken og imamens oplysninger var manden, der under vores besøg i landsbyen havde præsenteret sig som leder for beskyttelses-korpset, lederen af dette system.
I april 2004 havde beboerne ikke flere penge tilbage. Men ifølge flere af de mennesker vi talte med – og som jo kun repræsenterer den ene part i konflikten – eksisterer udbytningens logik stadig, men med den forskel, at de påtvungne skatter i stigende grad bliver betalt i naturalier: mad/afgrøder; arbejdskraft og – i kvinder. Når de har lyst, bor militsfolkene fra nord i de hytter i landsbyen, som de flygtende efterlod.
På spørgsmålet om manden, vi havde mødt dagen i forvejen, var et modvilligt eller villigt instrument i deres hænder, svarede sheiken: »Hvis han ikke gør, hvad de beordrer ham til, bliver han skudt. Araberne fra nord regner ham for intet, da han modsat dem altid blot var en simpel kvæghyrde. Han havde ikke kameler – men kun kvæg...«
Næste morgen havde den sudanesiske regering efter sigende endnu en gang afværget et kupforsøg.

FAKTA
Dagbog fra Dafur
*Charlotte Kjørup er udsendt af Internationalt Røde Kors som »beskyttelsesdelegat« i Dafur. Hendes opgave består i at observere og rapportere om den humanitære situation i Dafur-regionen, samt i at søge dialog med konfliktens parter til gavn for civilbefolkningens sikkerhed.
Charlotte Kjørup har tre gange tidligere været udsendt til konfliktområder for Røde Kors. Hun vil, så vidt forholdene tillader det, løbende skrive i Information om sit arbejde i Dafur.
Dagbog fra Dafur-artiklerne redigeres og bringes i samarbejde mellem Information og Dansk Røde Kors.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her