Læsetid: 3 min.

Kortere sagt

4. oktober 2004


Hypnotiske fortællinger
*Et frugtbart møde imellem afrikansk og europæisk. Cellisten Ernst Reijseger er en af Hollands mest interessante nutidsmusikere – en del af den generation, der har tegnet den uregerlige og nyskabende avantgardescene i Holland i tre årtier. Reijseger arbejder med en bredere horisont end de fleste. Ikke blot er han innovator med sine alternative måder at spille sin cello på. Der er ikke de projekter med folk fra forskellige musiktraditioner, han ikke har kastet sig ud i. Reijseger giver konstant næring til begrebet udfordring. Her høres han i et verdensmusikalsk samarbejde med vokalisten og multiinstrumentalisten, Mola Sylla, og perkussionisten, Serigne Gueye, fra Senegal.
Hvor man engang fejede afrikansk musik af bordet pga. dens primitivitet, viser den sig i hænderne på Sylla, Gueye og Reijseger at være en langt mere sofistikeret og indtagende størrelse, end megen af den metervare, der i dag produceres i Vesten. Efter en diffus start bærer Syllas vokal os igennem en række fortællinger på det senegalesiske modersmål, wolof, med en ofte spilkogende, smidig rytme som underlag, skabt af sprød perkussion, simple fløjtetoner, tommelpiano og Reijsegers sublime, legende håndtering af celloen – både strøget med bue og spillet med fingrene som et perkussivt basinstrument. Lyden er klar og luftig, det rytmiske element svalt og hypnotisk som en klukkende bjergstrøm. En musik der gør stadig stærkere indtryk, efterhånden som man bliver fortrolig med den.cmh

Ernst Reijseger: Janna (Winter & Winter)

En varm strøm af liv
*Magisk musik med to musikere som orkester. Hudløst og anderledes i sin drævende, forsigtige sondering af musikalske gråzoner og tusmørkesteder, gjort af knitrende drømme og med den skønneste timing og tæthed. Et lille scoop for Rune Grammofon, der ellers er kendt for sine elektroniske eksperimentplader, der får majoriteten af lyttere til at ryste på hovedet. Sangerinden, Susanna Wallumrød, og tangentspiller Morten Qvenild har fundet en original recept, hvor metoden er nytænkning af lyd og materiale, men hvor den røde tråd er melodien. I denne kombination er duoen et fuldkommen egensindigt bekendtskab. Dolly Partons skamspillede »Jolene« nyskabes længselsfuldt. Qvenilds »Turn the pages« er så smukt forløst og sunget, at frydens hår rejser sig. Susanna & The Magical Orchestra går nye veje – ofte med den elektroniske musik i blodbanerne – for at genopdage vokalmusikkens basale, følelsesmæssige kvaliteter. Ganske som Josefine Cronholm og gruppen Tys Tys gør herhjemme. To er altså nok til at skabe stor kunst med små, raffinerede midler. Som sådan er duoens aktiviteter en blid men syngende lussing til hoben af popsmarte, samlebåndsprojekter, der ikke kan blive oppumpede og himmelstræbende nok, men som blot udstiller klichéens ubærlige tomhed. Hos Susanna og Qvenild er musikken derimod en stille, varm strøm af liv.cmh

Susanna & The Magical Orchestra (Rune Grammofon)

Byd de udenbys ind!
*Det er – atter – en fascinerende oplevelse at lytte til pianisten Keith Jarrett; den utrolige kreativitet, der strømmer ud gennem fingrene på ham. Rent teknisk hører vi det specielle, luftige anslag, den rytmiske timing og vigtigst: hans ubegrænsede melodiske formuleringsevne. Derfor er Jarrett i en klasse for sig blandt improviserende musikere i jazzen og hvor de ellers findes. Derfor betages og beriges vi, åndeligt set. Men selv om han er et geni, for hvad skal man ellers kalde ham, er han ikke urørlig. Niveauet er bare så forbandet højt. Ikke mindst i hans standardtrio med bassisten, Gary Peacock, og trommeslageren, Jack DeJohnette. De tre har udviklet en usædvanlig kreativ kemi i bearbejdningen af den store amerikanske melodibog. Med The-Out-of-Towners kommer de som de evigt turnerende forbi ens liv og beriger det endnu en gang. Optagelsen er fra München i 2001 og tilføjer intet revolutionerende nyt til trioens i forvejen kolossale diskografi. Det revolutionerende er selve værket: 20 års standardindspilninger, der for altid vil stå som en fantastisk målestok for klaverjazzen. Pladen rummer essensen af de tre musikeres praksis: fokus på fortolkninger af standardmelodier, men også lejlighedsvis afstikkere ud i det frie terræn uden sikkerhedsnet. Det sker i titelnummeret; en kølig blues, der bliver til en stabilt stegende, ensformig vamp i et forløb på knap tyve minutter. Det virkelig interessante er den frodige version af balladen, »You’ve Changed« og ikke at forglemme Gerry Mulligans »Five Brothers«, hvor det er forbundet med pur fryd at følge Jack DeJohnettes ride cymbal som del af det saftige groove.cmh

Keith Jarrett / Gary Peacock / Jack DeJohnette: The Out-of-Towners (ECM)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her