Læsetid: 7 min.

En langsom og venlig revolution

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater er for alvor ved at tage fart. En af hovedkræfterne bag er billedkunstneren Dorte Dahlin
20. oktober 2004

Kulturudveksling
Dorte Dahlins engagement er umiddelbart det mest slående. Hun taler med fascination om De Forenede Arabiske Emirater, den lille arabiske ørkennation, der på godt 30 år har udviklet sig fra et u-land til en højteknologisk islamisk velfærdsstat.
I modsætning til i nabolandet, Saudi-Arabien valgte de ledende familier i FAE at kanalisere tilstrækkeligt mange af de oliemillioner, der oversvømmede landet i slutningen af 1960’erne, ud i en langsigtet udvikling af landet med infrastruktur, gratis uddannelse og sundhedsvæsen og en relativt afslappet fortolkning af den islamiske sharialovgivning. Men samtidig sørgede de herskende familier også for, at de aldrig nogen sinde skulle komme til at mangle smør på brødet eller guld på vandhanerne – eller miste magten på grund af revolution, det være sig demokratisk eller islamisk.
Dorte Dahlins dedikation skyldes da heller ikke blind romantisering af den arabiske verden.
»Jeg opfatter det her kulturudvekslingsprojekt som kulturdiplomati på højeste niveau. Mellemøsten som region repræsenterer en af de største udfordringer i nutiden. Ved at være i kunstnerisk dialog med vores arabiske kolleger får vi uddybet vores viden om og forhold til regionen. Samtidig er vi med til at afkræfte nogle af de fordomme, der florerer i den arabiske verden om Vesten. Bare ved at være der, og være som vi altid er, afkræfter vi, at vesterlændinge behøver være arrogante, depraverede kolonisatorer,« siger hun.
Samarbejdet begyndte i 1999, da Dorte Dahlin takkede ja til at deltage i emiratet Sharjahs IV Internationale Biennale. I forbindelse med biennalen var der et symposium om ’Det globale og det lokale’. Det fik Dorte Dahlin til at se, at Emiraterne og Danmark havde noget til fælles: »Spørgsmålet om, hvordan man håndterer det lokale i forhold til det globale, er jo ikke alene relevant for Emiraterne, men også for andre små lande som Danmark. Et af de spørgsmål vi alle står over for, er blandt andet, hvordan vi skal tackle den enorme mængde af information, vi bliver bombarderet med,« forklarer Dorte Dahlin.
»Informationsbombardementet gør, at vi hele tiden skal finde ud af, hvad der er virkeligt, og hvad der er vigtigt. Og der kan kunsten spille en rolle. For kunst er et redskab til at forholde sig til verden, til at begribe virkeligheden,« siger hun.
Symposiet konkluderede, at man fra arabisk side havde brug for en kunstuddannelse på højt niveau. Det betragter Dorte Dahlin som et udtryk for, at man i FAE erkender, at kunst er et vigtigt og identitetsskabende redskab i det globale samfunds komplicerede og sammensatte virkelighed.
En del af virkeligheden i FAE er, at landet er en føderation bestående af syv små sheikh-dømmer, de såkaldte emirater. Hvert emirat styres af en sheikh, der får magten ved arvefølge. Højeste konstitutionelle autoritet i landet er ’Det Øverste Råd’, der består af lederne for hvert af de syv emirater.
I modsætning til i nabolandet Saudi-Arabien må kvinder i FAE gerne køre bil, have et arbejde og bevæge sig rundt på egen hånd. Men der er omfattende censur – via det nationale telefonselskab er adskillige sider på internettet blokeret, blandt andet Amnesty Internationals og porno. Der er lovgivning, der på papiret sikrer individets rettigheder. Men i sidste ende kan næsten en hvilken som helst lov omgås, hvis man har de rette forbindelser.
Hvert emirat har ved en blanding af koordination og tilfældighed slået sig op på noget særegent i forhold til de andre.
Det måske mest kendte emirat er Dubai. Det er et sikkert og dynamisk forretningsknudepunkt i det ellers så urolige Mellemøsten. Sharjah, der er det emirat, der har underskrevet kulturudvekslingsaftalen med Danmark, er kendt for sit fokus på kunst og litteratur.

Svar på spørgsmål
Efter at have deltaget i Sharjahs IV Internationale Biennale tilbage i 1999, blev Dorte Dahlin inviteret til at komme tilbage ni måneder senere og lave en separatudstilling.
Hun opfattede det ikke alene som en invitation til at hænge nogle af sine billeder op. Men som en chance for via kunsten at byde ind med nogle mulige svar på de spørgsmål, man har omkring identitet og virkelighed i Danmark såvel som i FAE.
»Der er en parallel mellem vores mediebombardement og det sand, der omgiver dem. Rummet og tiden flyder, husene forsvinder i sandet, ligesom betydningerne forvinder ud i æteren. Jeg tog deres spørgsmål alvorligt. Derfor mente jeg, at det ikke bare skulle være mig, der skulle komme tilbage. Jeg mente, at der var flere – arkitekter, digtere og forskere – i Danmark, der kunne bidrage,« siger Dorte Dahlin.
Grebet af ideen kontaktede hun efter sin hjemkomst blandt andet rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi, dr. phil. Else Marie Bukdahl, der er medansvarlig for samarbejdet. Siden er kulturpersonligheder som Per Aage Brandt, der blandt andet var med til at stifte Forfatterskolen i København, litteraturkritikeren Lars Bukdahl, fysikeren Salam Abdali, Jørn Ankjær Andersen og Hans Feldthusen fra Arkitektskolen i Århus, gået ind i de projekter, der er programsat.

Direkte tv-debat
Ideen er blevet til en decideret kulturudvekslingsaftale underskrevet af det danske kulur- og udenrigsministerium og Sharjahs kultur- og informationsministerium i år. Ifølge aftalen betaler Danmark og Emiraterne hver 50 procent af udgifterne til hvert realiseret projekt. Men Dorte Dahlin mener, at lige så vigtigt som hvert gennemført projekt er den proces, der går forud for det: »Jeg har været en bombe dernede. Med al min undren og dagsordenløse spørgen ind til tingene. Det er de ikke vandt til. Men de ved nu, at jeg ikke er ude på noget, og at det nok er noget meget dansk.«
Hvad angår modtagelsen af projekterne er det Dorte Dahlins indtryk, at den har været positiv. Som eksempel nævner hun, at Sharjahs national-tv har sendt timelange udsendelser og endda et direkte debatprogram, hvor seerne kunne ringe ind med spørgsmål og kommentarer.
»Jeg er godt klar over, at det, der bliver sendt i tv dernede, i et eller andet omfang må være redigeret. Samtidig var der i hvert fald i ét tilfælde tale om en direkte udsendelse, hvor folk havde lejlighed til at sige, hvad de ville,« siger hun.
Snarere end at fokusere på de lokale mediers rolle i forbindelse med projektet, ser hun et problem i, at et britisk forslag til et permanent emiratisk kunstakademi blev valgt frem for det danske forslag, som det Kongelige Danske Kunstakademi også var blevet bedt om at udarbejde.
»Men nu er der jo indgået aftale med Emiraterne om, at vores forslag i stedet bliver et vandre-akademi, det såkaldte ’Nomad Academy’. Det bygger på tværkulturelt og tværfagligt samarbejde og giver os faktisk en større fleksibilitet og frihed.«
»Men jeg mener, og har også sagt meget højt og tydeligt i Sharjah til vores samarbejdspartnere dernede, at de ved at vælge at opbygge deres kunstuddannelse som en næsten eksakt kopi af det britiske i virkeligheden reducerer antallet af studerende betydeligt allerede fra første semester på uddannelsen. Kravet er nu, at de studerende skal kunne engelsk på et højt niveau. Det betyder, at de, der kun taler arabisk eller som taler dårligt engelsk, ikke kan blive optaget.«
»Det, synes jeg, er vanvittigt. For der er jo mange glimrende billedkunstnere, der hverken kan læse eller skrive, men som kan udtrykke sig på andre måder, og billedkunst er jo ikke alene engelsksproget.«
»Jeg kan jo ikke vide, om det, at de valgte det britiske forslag, ikke er et udtryk for et ønske om at styre eller kontrollere kunsten. Samtidig får vi jo også lov til at gennemføre vores projekt omend i en ikke-permanent form,« siger Dorte Dahlin.

Ud med Grædemuren
Hun understreger, at det er en balancegang at bedrive kunst i et samfund som det emiratiske.
Som et eksempel nævner hun en skulptur af den danske kunstner Henrik B. Andersen. Skulpturen bestod blandt andet af en videooptagelse af Grædemuren i Jerusalem. Optagelsen blev på Sharjahs foranledning fjernet. Dorte Dahlin mener ikke, at det ligefrem er censur – snarere en forsigtighed dikteret af samfundsbetingelserne:
»Fra emiratisk side gav man udtryk for bekymring for, at brugen af Grædemuren som en del af et værk ville afspore debatten fra kunst til politik.«
»Det er mit indtryk, at myndighederne bevæger sig på en knivsæg. På den ene side skal de passe på, at de ikke støder konservative kræfter i samfundet og regionen. Samtidig er det vigtigt for dem at vise Vesten og moderne samarbejdspartnere sit fremsynede sindelag, og der spiller fokuset på kunst en vigtig rolle,« siger hun.
Dorte Dahlin afviser, at de arabiske kunstnere, der deltager i kultursamarbejdet, er udvalgt af styret. De forskelle, der er i kunst- og virkelighedsopfattelse mellem de danske og arabiske udøvere, skyldes, efter hendes opfattelse, snarere religion og kultur end den stedlige politiske situation.
»Det klassiske europæiske verdensbillede bygger i udgangspunktet på en sammenhæng mellem form og indhold, som man ser i en ideel græsk skulptur i et målbart rum. Den islamiske tradition er i højere grad knyttet til et umåleligt rum, en flyden mellem overflade og dyb.«
»De arabiske kunstnere har en anden tilgang. I det, jeg har set, forholder de sig mere til overfladerne. De er simpelthen ikke vant til at spørge ind til kernen, som vi som danske kunstnere helt spontant gør, fordi det er vores tradition. Den tilgang har de ikke,« siger hun.
Men netop forskellene i kunst- og virkelighedsopfattelser gør, at Dorte Dahlin finder den fortsatte kulturudveksling vigtig:
»Frederik den 5., der også skabte det danske kunstakademi, sendte Carsten Niebuhr afsted til Arabien på videnskabelig ekspedition. Vi fra Danmark har altså i virkelighed en tradition for at søge til den arabiske verden. Men vi er aldrig kommet for at kolonialisere. Vi kommer for at forske.«
»Blot ved at være på den måde, vi normalt er på – åbne og diskuterende – er det klart, at vi med vores blotte tilstedeværelse er en slags revolution for dem dernede. Men en langsom og venlig en af slagsen,« siger hun.

*Angela Brink er freelancejournalist

*I den kommende tid vil Information sætte fokus på arabisk kultur og på kulturudveksling mellem den arabiske verden og Vesten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu