Læsetid: 3 min.

Lukasjenko-sejr isolerer Hviderusland

Alexander Lukasjenkos overbevisende sejr ved det hviderussiske valg søndag isolerer landet fra resten af Europa, vurderer oppositionen, som dog fortsætter kampen – og øjner håb
20. oktober 2004

MINSK – It’s the final countdown... På et kontor i Minsk toner rockgruppen Europes hit fra 1980’erne igen og igen frem på en mobiltelefon, som tilhører Anatolij Lebedko – en af præsident Alexandr Lukasjenkos stærkeste modstandere og det bedste bud på en kandidat, som kan samle oppositionen frem mod præsidentvalget i 2006.
Han er en travl mand i øjeblikket, Anatolij Lebedko, og netop nedtællingen til demokrati og Hvideruslands forhold til resten af Europa er, hvad der optager ham.
Han ser gerne, at Hviderusland rykker tættere på EU frem for tættere på Rusland, og at landet med tiden opnår fuldgyldigt medlemsskab. Ifølge meningsmålinger foretaget af Gallup er han dermed enig med op mod 60 procent af de hviderussiske vælgere, men han vurderer, at ønsket bliver sværere at opnå efter offentliggørelsen af Lukasjenkos overbevisende – men efter al sandsynlighed iscenesatte – sejr ved søndagens folkeafstemning og parlamentsvalg.
»Lukasjenkos styreform svarer til at udstede forbud mod at være mere end halvanden meter høj. Folk kan så selv vælge, om de vil have kappet hovedet af eller leve deres liv på knæ og ophøre med at være selvstændige borgere. Det skaber ikke noget tættere tilhørsforhold til EU,« siger Lebedko.

Økonomiske konsekvenser
Omfattende demonstrationer og gader dækket af flyveblade har de seneste dage afspejlet hviderussernes vrede over Lukasjenkos sejr.
Store dele af vælgerne ville tilsyneladende noget andet, og flere oppositionspolitikere og organisationer frygter nu konsekvenserne af valgresultatet, som stort set kun anerkendes af Lukasjenkos egne folk.
»Jeg har aldrig tidligere været udsat for hjernevask i det her omfang, og alting vil blive som i Sovjet nu. Der eksisterer ingen frie medier, og oppositionen har meget svære vilkår. Vi har trukket os længere væk fra resten af Europa og er endt som en lille, isoleret ø,« siger Stefanovich Valiantsin, talsmand for den forbudte menneskerettighedsorganisation Viasna i Minsk.
Han vurderer, at valgresultatet især vil få økonomiske konsekvenser for Hviderusland.
»Lukasjenko vil være tvunget til at orientere sig eksklusivt mod et enkelt marked, nemlig det russiske. Det vil blive svært for ham at tiltrække udenlandske investorer ud over fra lande som Sudan, der allerede har vist interesse i et større samarbejde – primært om våbenhandel,« siger Valiantsin.
Siden 1. maj i år har Hviderusland været nabo til det udvidede EU, men valgresultatet vil yderligere forværre forholdet mellem det officielle Hviderusland og både USA og EU, vurderer han.
Stefanovich Valiantsin har dog tænkt sig at fortsætte kampen for menneskerettigheder i Hviderusland, og han håber, at ungdommen, som ikke har oplevet Sovjet-tiden, vil være i stand til at skabe forandring på længere sigt.
Sergej Kaljakin, lederen af Hvideruslands kommunistiske parti, har samme håb, og han er optimist.
»Man kan stjæle folks stemmer, men man kan ikke stjæle deres holdninger,« siger Kaljakin, som mener, at den endelige prøve for oppositionen bliver præsidentvalget i 2006.

Fremragende demagog
Litauens ambassadør i Hviderusland gennem fem år, Jonas Maslauskas, ser også de unge som løsningen på Hvideruslands problemer med at indføre demokrati og håndhæve menneskerettigheder.
Flere og flere unge får adgang til computere og satellit-tv samtidig med, at mange rejser ud for at opleve verden. Det gør dem ifølge Jonas Maslauskas skeptiske over for Lukasjenkos styre.
»Problemet er, at mange af disse veluddannede unge nærmest er blevet ligeglade og har opgivet at ændre systemet. De tænker kun på at emigrere til udlandet så hurtigt som muligt,« siger Jonas Maslauskas.
De fleste hviderussere er dog stadig fattige og lever på landet. De rejser ingen steder, og mange af dem har en nostalgisk længsel efter Sovjettiden, hvor alle havde et job, hvor der var en stærk leder, og hvor nogen tog sig af dem. Det har Lukasjenko været god til at udnytte, mener Jonas Maslauskas.
»Oppositionen var i begyndelsen meget antirussisk og ville nærmest kappe alle bånd til Rusland med det samme. Det skræmte mange vælgere. Først meget sent begyndte oppositionspolitikerne at koordinere deres indsats, men de har haft svært ved at nå vælgerne på landet, hvor Lukasjenko har flest tilhængere,« siger Jonas Maslauskas.
Han har mødt præsident Lukasjenko personligt ved flere lejligheder og mener, at han har store evner som leder.
»Lukasjenko er meget charmerende og overbevisende, og hver dag gentager han, at han er den eneste, som kan løse hviderussernes problemer. Han er en klog politiker og en fremragende demagog. Han forstår bare ikke de vestlige demokratier,« siger Jonas Maslauskas.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her