Læsetid: 6 min.

Lystens glemte bog

Den friere seksualmoral og folks lyst til at holde fast ved den overlevede alle anslag. End ikke Krarup og Langballe tør tage dét opgør
16. oktober 2004

Intermetzo
En besynderligt konsekvent glemt bog udkom i foråret. Den er skrevet af solodanseren, koreografen, forfatteren, filosoffen o.m.a. Eske Holm som et bredt anlagt, rigt, dybsindigt, oplysende og inspirerende værk så at sige om det hele: Guide til Ly-stens og Ulystens historie, hedder den.
Dette er ikke en sen anmeldelse, snarere en henført omtale af denne uretfærdigt tilsidesatte bog (Information har ifølge sagens natur ikke været for køn), men kan opfattes som introduktion. En tilkendegivelse i Eske Holms ånd om sider af højredrejningen og den politiserende kri-stendoms læs af lodrette, grinagtige urimeligheder.

Klummen har allerede et par gange omtalt statsministerens særegne omgang med begrebet tolerance som det ene øjeblik: »sådan en lalleglad ligegyldighed«, og i det næste som forpligtigelse og ideal med Fogh Rasmussens udtalte personlige (ikke politiske) støtte til kirke-
vielse af bøsser og lesbiske. Samt understregning i så at sige samme forbindelse af tolerancens konkrete betydning som handling – ikke lalleglad ligegyldighed; statsministeren optrådte solidarisk (i stramtsiddende overdel og bare arme) ved bøssernes og de lesbiskes folkefest på Rådhuspladsen.
Her blev Rasmussen som bekendt tildelt de organiserede homoseksuelles æreslaks for udvist mod og mandshjerte – hvordan de lesbiske så takler det sidste. Næppe en moralsk dobbeltrolle andre danske statsministre ville have bragt sig i, hvilket selvfølgelig kan hænge sammen med denne statsministers alvorligt mente interesse for sagen og hans inderste overbevisning eller med hans vurdering af disse handlin-ger – først hånen mod tolerancebegrebet siden fremhævelsen af dettes betydning – som et vælgermæssigt vurderet betydningsfuldt led i en allerede påbegyndt valgkamp.

Eller man kan vælge at opfatte statsministerens handlemåde som udtryk for tidens vildrede, dens distraherende mangfoldighed, dens kultursammenstødende og værdikonfuse karakter. Og måske mere end noget andet: De politiske aktørers voksende behov for at afspejle modsatrettede meninger i en markedsorienteret samfundsstruktur, hvor man af lønsomhedsårsager forkaster det entydige med henblik på at tilfredsstille så mange som muligt så ofte og længe som muligt.
Også i denne problematik har Eske Holm fint fat i sin fascinerende bog, hvor han dels diskuterer prostitutionens dobbelttydige position i den moderne prostitutionsorienterede verden, dels et andet sted fremhæver bøssernes ambivalens – ikke alene over for omgivelserne, men nok så meget over for sig selv. Også bøsserne vil være det hele på én gang: leveringsdygtige, og adskiller sig ikke derved fra alle andre i samfundet.
Men i og med at bøsserne, kulturelt og historisk bestemt har måttet og efterhånden også – efter en rimelig accept af deres ’art’ – gerne vil være anderledes og tilmed definerer sig selv som netop anderledes fra det såkaldt normale, frastødes de af forestillingen om de normalitetsværdier, som de i ligestillingens navn ønsker andre omfatter dem med. Der er jo borgerlige og småborgerlige bøsser. Samtidig med at disse minoriteter forlanger deres anderledeshed respekteret, vil de som alle andre borgere have rettigheder, adgang til at blive viet i den danske folkekirke, og dermed understrege normaliteten i anormaliteten.
Dette er et af de paradokser, man kan udlæse af Holms guide, der for eksempel nævner bøssernes selvfremstilling i diverse bøsseblade som udtryk for en ekstrem og demonstrativ identitetshævden i læder og kæder, kasket og stiv kønslighed. Billeder, der ikke har meget at gøre med det fromme ideale danske bøssepar fromt knælende for præsten, der vier dem til i troskab for Guds øje i det høje. Lysten til at være anderledes og ulysten til at tage konsekvensen går hånd i hånd, eftersom konsekvenserne meget vel og i overensstemmelse med den sørgelige historiske erfaring kan blive at den kompakte og aggressive del af majoriteten ikke giver de anderledes lov til at fastholde anderledesheden og leve den fuldt ud. Så hellere være normal i sin anderledeshed. Et dilemma, de fleste minoriteter kender, spørg blot jøderne og nu muslimerne.

At intolerancen i måske endog farligere grad end i den Fogh Rasmussenske dum-smarte og i øvrigt inkonsekvente afvisning af tolerancebegrebet lever blandt os og trives i politisk toneangivende kredse med p.t. betydelig magt, aflæses af Dansk Folkepartis folketingsmedlem pastor Langballes udtalelse om homoseksuelle som syge mennesker. I den terminologi kan uviljen hurtigt transformeres til kravet om det syges udskillelse af folkelegemet, hvilket jo netop for disse vælige og ’fundamentalistiske’ kristendomsforkyndere for længst er sket med præsternes ældgamle udelukkelse af de homoseksuelle fra ligestillet kirkelig bistand.
Intolerancen som en væsentlig side af det reaktionære og bornerte menneskesyn er således bevaret intakt, hvor det gælder de synligt anderledes, og hvor den religiøse kanon i denne ukristne tradition stedvis er klar i fordømmelsen. Ifølge fundamentalpræ-sterne i Tidehverv kan man ikke blive frelst ved verdslige foranstaltninger, kun ved tro. Intet i jordisk omsætning kan sådan set forbedre menneskets vilkår, lyder parolen, hvilket er Tidehvervs egen selvbedragende selvmodsigelse, alene derved at bevægelsens (få men magtglade) folk deltager i samfundsdebatten og i det politiske livs konkrete arbejde.

En anden og mere central iagttagelse, som også har med Eske Holms øjenåbnende bog at gøre:
Mens det nye højre, de hyperliberale og præsterne dagligt forkynder den forhadte og foragtede kulturradikalismes død og begravelse med ’systemskiftet’ i dansk politik – om nogen skulle have glemt det, da Dansk Folkeparti kom ind i varmen . ’Skiftet’ skyllede de sidste rester af dårligdommen ud i kloakken, men demonstrerer ikke desto mindre ustandseligt i Lystens verden, at de radikale eller rettere kulturradikale også her satte sig uvurderligt og varige spor. Når man tænker på tidskrifter som Sex og Samfund, de progressive læger dengang og psykologerne, der kæmpede en brav kamp for ’det naturlige’, Poul Henningsen. Hoffmeyer, Hegeler og Brusendorff, og hvad de nu hed alle sammen samt deres hyr med kirkens konservativisme og stivsind og med borgerlighedens mørkemænd dengang, må man jo sige at den friere seksualmoral og folks lyst til at holde fast ved den sidenhen overlevede alle anslag.
Nok gik unge kristne i optog mod pornoen i 1970’ernes begyndelse, og nok satte de sig sam-menbidte i Folketingets loge, da aborten blev fri. Men folket havde andre lyster. End ikke Krarup og Langballe tør tage dét opgør, skønt noget sådant ville ligge i forlængelse af deres uforsonlige og glædesløse menneske- og samfundssyn, samt hadet til det radikale. Men hvis de rørte på sig her, ville de blive smidt ud af deres parti og en givtig politisk karriere. Småborgerligheden, den snæversynede nationalisme og almindelige politiske bornethed nyder, når alt kommer til alt, også godt af, at det klør og klemmer, og at man efter det modernes gennembrud og oplysningen om de dele vel at mærke tør gøre noget ved det. Også med naboens kone – eller med naboen.
Hele denne proces og dødbideriets fallit tager Eske Holm sig også af og leverer knivskarpe udlægninger af kønslighedens ud-viklingsproces i det danske samfund. Alene dette fænomen eller ikke mindst dette fænomen: Ly-stens frigørelse dementerer den tåbelige påstand om et ’systemskifte’ i Danmark, blot fordi flertallet i Folketinget faldt så ekstremt uheldigt ud ved sidste valg. Statsministeren var jo faktisk til bøssebal.
Dette er skrevet som association ved læsningen af Eske Holm, som inspirerer og vækker til eftertanke. Bogen er rig på tolkninger, blandt andet en fin pas des deux med H.C. Andersens Skyggen: »Er det mon dét H.C. Andersen intuitivt aner?« skriver Holm. »Man bliver nødt til at tage på sig, at man vi spionere i kærlighedens hus, og slipper ikke godt fra at lade andre gøre det for sig?«
Kan man leve ved at lade andre udleve lysten? Nej, siger Holm. Derfor kan de livsfornægtende og åndsforsnævrede ikke vinde, den (kultur)radikale oplevelse og tolkning af kønslivet er nationens arv. En livsbekræftende, lærd og lærende bog.
Et eksempel på en klumme, der ikke med ét ord har nævnt at statsministeren som skattemini-ster blev grebet i kreativ bogføring og måtte gå efter groft at have vildledt Folketinget. Groft!

*Eske Holm: Guide til Lystens og Ulystens historie. 312 s. ill. Isager

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu