Læsetid: 4 min.

Må hunde brække ræve?

Handler det om dyrevelfærd, når Tony Blairs regering vil forbyde rævejagt med hunde? Eller er det en magtdemonstration over for ’The Lords’ og den britiske overklasse?
30. oktober 2004

London
En ræv blev onsdag i denne uge grebet på fersk gerning i at strejfe rundt på femte sal i et af det britiske parlaments kontorbygninger. Det var ifølge avisen Daily News ikke klart, om ræven var blevet lukket ind med vilje eller selv havde fundet vej.
På trods af at der er masse af ræve i London – ja, jeg har selv en flittig besøgsven i min have – så vil jeg skyde ... jeg mener gætte på, at ræven ikke havde lukket sig selv ind.
Siden sidste måned, hvor et flertal på 356 mod 166 i det britiske Underhus stemte for et forbud mod rævejagt med hunde, har der nemlig været decideret krig mellem jægerne og Blair-regeringen. At lukke en ræv ind i et parlamentskontor er i virkeligheden temmelig fantasiløst sammenlignet med de andre protesttiltag, jægerne og deres støtter har fundet på. For eksempel lykkedes det efter grundig planlægning en mindre gruppe at bryde gennem alle parlamentets sikkerhedsforanstaltninger og løbe direkte ind i selve parlamentet midt under en debat. Et andet af de mere fantasifulde tiltag var, da en gruppe unge jægere meldte sig ind i Labour, tog med til årets landsmøde, udtalte sig beklagende om forbudet til medierne og sluttede blufnummeret af med at afbryde Tony Blair midt i hans tale. Dertil kommer dumpningen af en død hest og to døde kalve tæt ved Labour-kontorer og adskillige mere traditionelle demonstrationer – om end demonstrationen foran Westminster umiddelbart efter forbudet efterlod 60 politimænd og 17 demonstranter sårede.
Krigen mellem Labour og jægerne begyndte i virkeligheden allerede, da partiet kom til magten i 1997, men jægerne har hidtil nydt beskyttelse mod forbud fra Lord-vennerne i Overhuset, der har nægtet at godkende loven. Grunden til, at der i denne omgang er udbrudt krig, er, at parlamentet har meddelt, at man agter at bruge den såkaldte ’Parliament Act’ til at underkende Overhusets veto. Dermed synes et forbud sikkert.
Hvis man kigger på, hvad der ellers er på den politiske dagsorden i dagens Storbritannien – Irak, EU-forfatningen, det kommende nationale valg, storreform af uddannelsessystemet osv., osv. – kan det undre, at man vælger at bruge så megen energi på at forbyde en mindre gruppe mennesker at gå på jagt. Enten må jagtmetoden være ualmindelig barbarisk. Eller også handler det om noget andet: En magtkamp mellem Labour – arbejderne – og Overhuset/overklassen.
Så hvad er rævejagt med hunde egentlig for en sport? Jo, målet med rævejagten er at nedlægge ræven ved hjælp af – ikke krudt og kugler, men derimod – en hund. Hunden indhenter simpelthen ræven, hvorefter den dræber byttet ved at bide dets rygsøjle over. Eller i jægersprog: »Hunden brækker ræven.«
Det er ganske enkelt for barbarisk for et moderne samfund, der for længst har forbudt ting som hane- og hundekampe, mener dyrevelfærdsgrupper og altså også et flertal i Underhuset.
På den anden side står en rasende landbefolkning, som mener, at ’sporten’ er i helt tråd med naturens orden.
Et andet argument går på, at antallet af ræve vil eksplodere, hvis man forbyder jagt. Og et helt tredje argument lyder, at denne type jagt er en ældgammel britisk tradition, som man bør værne om. Ingen af disse argumenter har imidlertid vundet gehør, hvilket har fået jagttilhængerne til at konkludere, at det slet ikke handler om dyrevelværd. Det handler om klassekamp.

Den konservative baronesse Byford kalder det et misbrug af parlamentet, hvis loven går igennem.
»Loven er en skandale. Den har intet at gøre med dyrevelfærd og alt at gøre med hykleri og klassefordomme,« siger hun til avisen The Mirror.
Hørt, siger gruppen »Bondeoprør« i Cambridge Evening News: »Det handler også om gammeldags marxistisk klassekamp og om Tony Blairs store ambition – nedlæggelsen af Storbritannien gennem en systematisk afvikling af dets identitet og traditioner.«
Hmmm. Dyrevelfærd eller klassekamp? Hvad er Blair og Co.’s motivation egentligt? Begge dele vil jeg tro, for i virkeligheden hænger de to ting sammen. Labour-politikerne er primært veluddannede byboere. Og når man er vant til et moderne, britisk byliv – hvor kød kommer fra en køledisk, uden man behøver at tage stilling til, hvordan det endte der, og skadedyr er noget kommunen tager sig af – så er det ikke så mærkeligt, at man finder rævejagt med hunde umoderne og barbarisk.
At dem, som dyrker dette barbari tilfældigvis (i mange tilfælde) er identisk med landets tidligere magtelite, der stadigvæk – irriterende nok – er repræsenteret i Overhuset, kan kun have gjort beslutningen om at tage opgøret lettere. To fluer med et smæk!
»Det folkevalgte kammers vilje må sejre til sidst,« bebudede miljøminister Lord Whitty forud for afstemningen om loven i Overhuset.
Hvorefter Overhuset valgte at stemme for et kompromisforslag, der tillader rævejagt med hunde, hvis man har licens.
Den tygger Tony på i disse dage. Måske er en våbenhvile nært forestående i en af hans to krige?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her