Læsetid: 4 min.

Magtmenneske, tyveknægt og kulturradikal

Michael Larsens bog Den store tid. Aftenland’ har på ny skabt blæst om Georg Brandes. Men var han en smagstyran, der holdt alle af en anden mening ude?
15. oktober 2004

Kulturkamp
I går udkom forfatteren Michael Larsens bog om brødrene Brandes, Den store tid. Aftenlandet. Heri beskyldes brødrene Brandes blandt andet for at undertrykke den litteratur, der ikke var ideologisk enig med deres program. Er det rigtigt? spørger vi Brandes-biografen Jørgen Knudsen.
»Hvis det var rigtigt, hvad så med Selma Lagerlöf« genspørger Knudsen. »Det er Brandes, der har opfundet hende!«
»Selma Lagerlöf sad i København i Kvindelig Læseforening og var bange for, at hendes Gösta Berlings Saga overhovedet ikke ville blive bemærket. Det gjorde den heller ikke – før hun sendte et eksemplar til Brandes, som skrev en anmeldelse, der gjorde hende til et navn. Selma Lagerlöf er jo kristen med et livssyn, der ligger langt fra Brandes’. At han skulle undertrykke forfattere lyder nærmest som en forgrovning af Pil Dahlerup.«
– Der var vel noget om, at han holdt Det Moderne Gennembruds kvinder på plads?
»Han hjalp dem og holdt dem på plads som kvinder, og det er det, der er Pil Dahlerups pointe. Men jeg har lavet en optælling af Brandes’ anmeldelser og i forhold til de henvendelser, han modtog, og de forfattere, der fandtes, så skrev han relativt om flest kvinder.«
»Alle ville jo have fat i ham, og naturligvis afviste han mange. Men det gjaldt både kvinder og mænd.«
Billedet af Brandes som den grove tyran er imidlertid ikke nyt, påpeger Jørgen Knudsen.
»Det var litteraten Henning Kehler og også Hakon Stangerup, der bragte det til torvs – og de er meget ideologisk farvede. Hvis man vil noget med den pointe, så er det Edvard Brandes, man skal have fat i. Der var en arbejdsdeling mellem brødrene, hvor Edvard tog sig af det grove, mens Georg gerne ville være omsværmet og venlig mod alle. Hvorimod Edvard sad på Politiken og bestemte, hvilke bøger der skulle anmeldes og hvordan.«

Edvard er skurken
Forfatteren Ulrich Horst-Petersen, der har arbejdet med Holger Drachmann, mener også, at Edvard er skurken.
»I 1880’erne var der syv år, hvor Drachmann overhovedet ikke blev nævnt i Politiken. Edvard var nidkær,« siger han. »Det gik så vidt, at da Drachmanns eventyrkomedie fra 1885, Der var engang, havde premiere, så blev forfatteren til stykket end ikke nævnt! Det havde at gøre med, at Drachmann var et meget stemningspræget menneske, men han var ikke opportunist,« understreger Ulrich Horst-Petersen.
»Han lod sig rive med af sine omgivelser, han var en stor digter, og det kunne komme til konflikt mellem digtekunsten og den politiske korrekthed. I rejsebogen
Ostende-Brügge gjorde han sig til talsmand for meget nationalistiske og regionalistiske synspunkter; og han skrev et digt til Garderhøjfortet midt i fæstningsbyggeriet i Provisorietiden.«
»Men allerede Hørup var jo klar over, at baggrunden for den tilspidsede litterære kulturkamp var, at den ikke kunne udkæmpes politisk i Rigsdagen på grund af Estrups provisorier.«
Ligheden til i dag ser Ulrich Horst-Petersen kun i, at også statsministeren har villet føre kulturkamp uden for Folketinget, men det har været for at undgå det politiske slagsmål indenfor, mener han.
Derudover er det ’meningsløst’ at drage en parallel til i dag, siger han.
Det mener Michael Larsen ikke. Han drager parallellen til det, der er blevet kaldt kulturkamp i dag, bekræfter han.
»Min roman har denne dobbelte optik. Efter min mening er det en kulturkamp, der hele tiden har været i gang, men som er blusset op nu, fordi der efter den 11. september 2001 og regeringsskiftet i Danmark er kommet stemmer frem, som tidligere ikke blev hørt. De ting, som præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe har sagt, alt det, der ikke var stuerent, det er nu i dialog med Det Radikale Venstre, ligesom Hakon Stangerups bøger om kulturkampen kan læses igen. Der er sket en polarisering i samfundet, som har skabt et frirum.«

Ingen helte og skurke
– Og det hilser du velkomment?
»Debatten er blevet mere nuanceret.«
– Er Søren Krarup nuanceret?
»Han tilhører den modsatte ende af skalaen end kulturradikalismen, og hans bog fra 1960’erne, hvor han har fat i Brandes, er en sober bog, der ikke svindler med sine kilder. Jeg har selv troet på dæmoniseringen af ham, men man skal passe på, at man ikke bare tror på, hvad der bliver sagt.«
»Min roman er et forsøg på et korrektiv af den glorificering af Brandes, som min generation har oplevet, men det betyder ikke, at manden ikke har kvaliteter,« siger han.
– Han førte også forfattere frem, som stod ham fjernt i livssyn, for
eksempel Selma Lagerlöf?
»Det er rigtigt. Han svinger meget gennem sit liv. Da han hører om J.P. Jacobsens planer om at skrive en roman, Ateisten, er han tilfreds, men resultatet, Niels Lyhne, var han ikke tilfreds med.«
»Det er denne ideologiske måde at anskue tingene på, jeg vil gøre op med. Jeg så gerne, at man anmeldte ud fra kunstens æstetiske værdi.«
Ifølge Michael Larsen stjal Brandes fra andre, og store partier af hans foredrag var skrevet af efter franske tænkere, siger han.
»Jørgen Knudsen er på sporet, og jeg har da også brugt hans bøger som kildemateriale. Men jeg ville måske ikke lave en biografi på ni bind om et ikke-videnskabeligt magtmenneske, der kaldte sig videnskabsmand.«
»Jørgen Knudsen siger, at Brandes trods alt forbliver en helt, men i mit univers eksisterer der ikke skurke og helte.«
»I virkeligheden er vi jo alle kulturradikale,« mener Michael Larsen, »vi er ikke imod videnskaben, vi er rationalister og pragmatikere. Men der er kommet en ny frodighed ind i debatten.«
Michael Larsen betragter sig som en bedre kulturradikal end de kulturradikale, siger han, for de tør ikke stå ved deres meninger. Noget af det, han afskyr ved kulturradikalismen, er dens hykleri og snobberi, siger han.
»For mig er kulturradikalisme jagten på sandheden og modet til at gå efter den. Og Brandes havde i det mindste modet til at stå ved sin standpunkter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu