Læsetid: 3 min.

Miserable lyster

Med intenst skuespil, kronologiske krumspring og stemningsfulde billeder overbeviser det britiske drama ’Young Adam’ næsten om, at det er mere interessant, end det faktisk er
15. oktober 2004

Ny film
Er han en eksistentialistisk misantrop et sted mellem Meursault i Camus’ Den fremmede og nihilisten i Mike Leighs Naked? Eller er han snarere en Zola’sk karakter fanget af sin skæbne og hans historie i familie med Jean Renoirs filmatisering af Zolas La Bête Humaine fra 1938? Og hvor meget er flodpramsmiljøet egentlig inspireret
af Jean Vigos L’Atalante og filmens struktur og stemning af David Cronenbergs Spider?
Eksistentialistisk smalltalk prægede pubbernes filmfreakede namedropping i Edinburgh, efter at David Mackenzies drama Young Adam åbnede byens anerkendte filmfestival sidste år. Filmen bygger på en roman af den skotske beatnik Alexander Trocchi og udspiller sig omkring en flodpram, der sejler mellem Glasgow og Edinburgh, så der var mange lokale faktorer at forholde sig til.
Desuden har filmen Ewan McGregor i hovedrollen som den desillusionerede forfatter Joe Taylor, og det var i høj grad hans karakter og syn på livet, som blev diskuteret. De fleste var enige om, at McGregor sjældent havde været bedre, ligesom det øvrige cast med Peter Mullan, Tilda Swinton og Emily Mortimer var fortræffelige. Men hvad handlede historien egentlig om, og hvad gjorde den interessant som film?

I snavs og damp
Det spørgsmål vender man igen efter et gensyn op til den danske premiere her et år senere. Der er ingen tvivl om, at David Mackenzie og hans fotograf Giles Nuttgens har en enestående sans for at fortælle visuelt. Man bliver suget ind i deres stemningsfulde billeder af efterkrigstidens Skotland, hvor miljøets snavs og støv og damp præger de flot komponerede, ofte klaustrofobiske Cinemascopebilleder.
Historien er til gengæld noget sværere at tage til sig, ikke mindst fordi den indledes i mageligt flodpramstempo og siden hakkes i stykker gennem konstante spring i tid.
Filmen følger Joe, der uden succes med forfatterambitionerne må tage arbejde på en flodpram hos det ulykkeligt gifte par Ella og Les (Tilda Swinton og Peter Mullan). En dag fisker Les og Joe et lig af en ung kvinde (Emily Mortimer) op af floden. Gennem flashbacks forstår vi gradvist, at Joe tidligere havde et intenst forhold til kvinden og føler sig skyldig i hendes død. Parallelt indleder han i historiens nutid en affære med Ella, og filmen byder på en række kompromisløse, glædesløse sexscener, da Joe kun lever gennem de kødelige lyster.
McGregor skaber overbevisende en kvindeforfører uden at gøre brug af letkøbt charme. Kvinderne falder mest for ham, fordi han lader til at se dem og virkelig at ville have dem, men efterhånden erfarer både de og vi, at Joe mest bruger sex til at få afløb for al sin tilbageholdte frustration. Det skildres blandt andet i en ubehagelig overgrebsscene med eks-kæresten, og filmens kødelige fokus bliver efterhånden udmattende trods æstetik og musik af David Byrne.

Deprimerende distance
Filmen har problemer med at finde ud af, hvor Joes liv skal flyde hen. Den sidste del udgøres af et retsdrama, hvor en mand anklages for mordet på Cathy, og Joe martres med sin skyldfølelse og viden om, at manden er uskyldig.
Vi burde engagere os i Joes dilemma, men overtager undervejs Joes distance til alting. Joe virker som en intellektuel konstruktion, der har til formål at illustrere aspekter af de menneskelige grundvilkår og være et studie i sex, skyld og moral. Vi iagttager, men historien giver os ikke mulighed for hverken at forstå eller føle, fordi den antager, at vi er med, i stedet for at overbevise os om, at det er værd at være det.
Det manglende engagement er især paradoksalt i lyset af det stærke skuespil fra det britiske all star cast. Vi får ondt af karaktererne, men deler ikke deres skæbner, hvilket alt i alt gør Young Adam til et noget deprimerende bekendtskab.
Young Adam vandt prisen for bedste engelske film i Edinburgh, og den indeholder bestemt også mange spændende elementer, skønt helheden virker hullet. Mackenzie, hvis seneste projekt er en filmatisering af Spider-forfatteren Patrick McGraths roman Asylum, skal man holde øje med.
I Young Adam snubler han over at ville udtrykke noget om hele la condition humaine gennem en begrænset, egoistisk mands fallit, men får han en stærkere historie til at gå hånd i hånd med sit uomtvistelige filmiske talent, kunne det blive uhyggeligt godt.

*Young Adam. Instruktion og manuskript: David Mackenzie Britisk (Grand i København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu