Læsetid: 5 min.

Den musikalske vandgrød

Lydforurenere i alle lande – hold op med det!
8. oktober 2004

Musik
Vi sad på en kinesisk restatuarant, min livsledsagerske og jeg. Et sted vi havde fået anbefalet af en ven i kategorien udsøgt lille familierestaurant, og påstanden bar vand; således var undertegnede ved ankomsten ved at blive løbet over ende af en hyperaktiv lille kinesisk dreng, der vel næppe var ansat på stedet og under middagen gned en gravid skildpaddekat sig op af mine ben. Vel at mærke uden, at stedets tjenende ånder løftede et øjenbryn af den grund. Alt sammen ganske hyggeligt, og eftersom maden var ekscellent, kunne jeg ikke rigtig finde på noget at brokke mig over. Hvilket føltes helt rart til en afveksling. I hvert fald indtil min ledsagerske med smil i stemmen sagde, at selv poppen på stedet var kinesisk.
Nu ved jeg ikke hvordan De har det med musik på offentlige steder, men dér er min position er klar – jeg er et 100 procent imod. Ikke at det gør den store forskel, for den er faktisk alle vegne og der er ikke tegn i sol og måne på dét vil ændre sig, før engang til næste istid. Men det pisser mig helt vildt af; man køber et par sko, og der er pop til; man sidder på en café og drikker kaffe, med mælk, sukker og jazz til; man putter de daglige fornødenheder i indkøbskurven og lulles ind i muzak; man går ned ad gaden og ud af butiksindgange pumpes house og disco, mens forbikørende perkerslæder hamrer hiphop ind i ens i forvejen hårdt prøvede øregange. O.s.v. Det er simpelt hen overalt, men hvem lytter til det? Okay, de unge mænd i biler med volumeknappen oppe på 11 hører næppe andet, men det gør dem ikke til mere betryggende trafikanter i mine øjne; i forvejen er der jo ikke den store forskel på, hvorvidt man giver en 20-21-årig knægt et rat eller en Uzi mellem hænderne.
Nu har jeg siden folkeskolen fået tudet ørerne fulde om min såkaldt selektive hørelse, og noget er der måske om snakken. Besad jeg ikke en sådan, blev jeg givet sindssyg, og den er ofte kommet mig til undsætning, når den auditive nød var størst. Hvor jeg er blevet ekspert i at frafiltrere al den uønskede musik, der i en lind strøm hældes ud i det kollektive luftrum; det kræver dog, at jeg til en begyndelse slet ikke lukker den ind. Thi det er min velsignede métier at lytte til musik – hvilket vel også turde være norm, omend det i lyset af musikkens til stadighed stigende funktion som lydtapet næppe er tilfældet – og begynder jeg først derpå, forbeholder jeg mig også retten til at fortabes deri. Så lad os derfor lige vende tilbage til den idylliske lille kinesiske restataurant: Det ene øjeblik en relativt lykkelig person, intenst optaget af et måltid bestående af dybstegte kæmperejer og en chilisovs så stærk, at den kunne bruges til at fjerne gulvlak med, garneret med en inspirerende samtale om årsagerne til, at Koreakrigen udviklede sig så ulyksaligt og blodigt, som tilfældet var, det næste et fortvivlet og fortabt væsen, kastet ud på bølgetoppene af den internationale popmusiks frådende og oprørte hav. For da min ledsagerske først havde gjort mig opmærksom på den afspillede musiks karakter, kunne jeg ikke længere abstrahere derfra, ja, derefter tænkte jeg ikke et sekund på, hvorvidt den gravide kat havde skab eller ej. Og hvorvidt samme skab kunne bo, ja ligefrem trives på mennesker.

Det første, der slog mig ved mødet med den kinesiske (taiwanesiske?) popmusik, var, at den oprindelig, i de fjerneste udkanter af min bevidsthed, slet ikke havde fremstået kinesisk. Tværtimod ville min umiddelbare reaktion have været, at ophavskvinden var angelsaksisk – eller prøvede at lyde sådan. Thi det var den sædvanlige gylle-klang fra en af tidens utallige kvindelige solister, der forpester luftbølgerne med en musik så ligegyldig og ufarlig, at det kun kan virke stødende, hvis man på noget niveau bilder sig ind at holde af musik. Men når man lyttede efter – og dertil var det altså kommet – lød det faktisk værre end som så, thi lydene i det kinesiske sprog bliver ikke automatisk smukkere eller mere indbydende ved at blive afsunget af en Dido-klon i et forsøg på at efterligne vestlig melodik. Og så var det tankerne begyndte at snurre omkring den såkaldte globalisering, som der kan siges – og er blevet sagt – mange positive ting om, så det vil vi ikke spilde spalteplads på – her.
Blot konstatere, at selvfølgelig er det skønt at kunne få et ordentligt måltid kinesisk mad i en spansk flække uden særlige kendetegn.
Så lad os i stedet tale om den pris. vi betaler herfor, thi engang – og det er ikke så længe siden – rejste enkelte stadig ud for at møde det fremmede i dets fremtrædelsesformer. Det var udover det rent klimamæssige primært på det kulturelle område, disse forskelle fremstod i deres vælde, og selv om de regionale forskelle har været under konstant beskydning, siden de luftbårne medier introduceredes med de primære formål at fratage mennesket såvel dets sindsro som dets evne til at fordybe sig, fandtes de dog stadig i rigt mål for blot 30 år siden. Nu kan man til gengæld rejse verden tynd efter klange, der ikke lyder, som om de produceres på samlebånd af samvittighedsløse popsvin med det ene formål at kopiere skabeloner så fortærskede, at det er et under de overhovedet kan hænge sammen.

Det har slået undertegnede på rejser i USA, hvor homogeniseret dette enorme land er, trods en etnisk sammensætning og geografisk variation uden lige. Men fra syd til nord og fra øst til vest fortæres det samme patetiske hundeæde i de til døden trivielt ens burgerkæder, Taco-huse og franchises for diverse mishandlet fjerkræ. Og hvor man end åbner radioen, strømmer de samme hits fra de samme artister én i møde. Nuvel, dette tegner til at blive en global trend, og det skal vi være de første til at begræde; så fed er den amerikanske kultur ganske enkelt ikke. Tillad os derfor på falderebet at omskrive et slogan fra de p.t. så desavuerede 70’ere: Spil dansk – sig nej til udenlandsk.
Det var bare det. Hej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu