Læsetid: 4 min.

Et nyt engelsk ser dagens lys i Frankrig

Franske elever har stadigt sværere ved engelsk, men et andet internationalt engelsk er måske muligt
30. oktober 2004

Paris
Do you speak English? står der på en reklameplakat i den parisiske metro. »Yes! I speak English, Wall Street English,« lyder svaret fra en storsmilende ung herre i jakkesæt og slips med vind i håret på vej frem.
Det er én reklame blandt mange andre for engelskkurser. Denne garanterer 97 procent succes. Succes på kurset og altså med karrieren, formodes.
Engelskkundskaber udbydes og efterspørges i Frankrig. Særlige engelskkundskaber. Tilstrækkelige engelskkundskaber, netop nok til at opnå succes. Også på ministerielt niveau leges der med tanken.
I en rapport om en kommende skolereform, hvis titelblad annoncerer »alle elevers succes« som målsætning, udhæves engelsk som et vigtigt led i bestræbelserne. Fransk ungdom skal tale engelsk, l’anglais de communication internationale, lyder det: såkaldt internationalt kommunikationsengelsk.
For ’at lykkes’ i det globale 21. århundrede må hver og en stå sikkert på et såkaldt fælles fundament. Ud over fransk og matematik skal de unge også lære at bruge den ny teknologi og tale engelsk.
Imens den ny teknologi alt overvejende er internet, er der imidlertid større uvished om hvad ’internationalt kommunikationsengelsk’ dækker over.
I rapporten henvises til et engelsk, der tales i verden. »Det er ikke et sprog blandt andre sprog.« »Det er ikke et sprog talt af særligt indflydelsesrige nationer.« Det er ikke »et ekslusivt fremmedsprog.«
Nej, ’internationalt kommunikationsengelsk’ er, forklares der, et »nødvendigt engelsk for at sikre international kommunikation.« Det er det engelsk, der tales af alle: anglofone såvel som ikke-anglofone.
Som mange kommentarorer har konkluderet, er det altså ikke et kulturelt og litterært engelsk.
Hvad det så er, satte avisen Le Monde sig for at undersøge i sidste uge. »Engelsk deterritorialiseres,« forklarer en undervisningsinspektør for talte sprog: »Men ’internationalt kommunikationsengelsk’ er et uidentificeret objekt. Handler det om det engelsk, som en sloven taler med en spanier? Det er absurd.«
Et af kommisionmedlemmerne bag rapporten finder det også svært håndgribeligt, men nødvendigt: »Helt konkret er ’internationalt kommunikationsengelsk’ ikke defineret – det er et engelsk, der flyder.« Termen er blevet valgt, forklarer han, for at »bryde med det, der allerede eksisterer, og det, der ikke fungerer.« Franskmændene må slække på ambitionerne.
Ifølge en ny undersøgelse er franske skolelevers engelskniveau middelmådigt. I perioden 1996 til 2002 er det sågar dalet. Selvom problemet har været på den politiske dagsorden i 15 år, er landets teenagere blot sakket længere agter ud de skandinaviske elever; og endnu mere opsigtsvækkende, de spanske.
I Frankrig lærer over halvdelen i dag engelsk fra og med 4. klasse. Men det er ikke obligatorisk og ved endt skolegang er de ikke blevet eksamineret i det. Selv mener de privilegerede elever, der har haft mulighed for at opsøge udenlandske sprogskoler, at det er her de har lært mest. Inden for landets grænser er mulighederne begrænsede. I skolen går undervisningen op i grammatik, der demotiverer de unge. Når de begår fejl bliver de straks irettesat og hæmmes. Uden for skolen, i fritiden, ser de dubbet tv, læser stort set intet på engelsk og deres kontakt med sproget begrænser sig til musik.
Ifølge rapporten, der både hilses velkommen af premier- og uddannelsesministeren, skal engelsk nu være obligatorisk som første fremmedsprog i skolerne fra og med 5. klasse. Hidtil har der været valgfrihed.

I Frankrig imødeser man nu med spænding, hvad den franske præsident, hvis kæphest er »kulturel diversitet«, mener om sagen. På en tur i starten af måneden til Vietnam ytrede Chirac sin uvilje mod »en menneskehed, der kun taler et sprog.« På en anden tur, tidligere på ugen, var han et smut i Berlin for at styrke båndene mellem Tyskland og Frankrig. Her berørtes »det sorte hul« i relationen de to lande imellem; deres begrænsede kendtskab til hinandens respektive modersmål. Imens fransk stadig har bevaret en vis popularitet blandt tyske elever, vælger stadigt flere franske tysk fra, især til fordel for spansk.
Splittelsen lurer. Kritikere mener ikke, at man både kan dyrke et universelt, instrumentelt engelsk og den kulturelle diversitet. Om sidstnævnte nu også ligger Chirac så meget på sinde må tiden vise. Som det fremgik af anden sviptur midt på måneden til Kina, bekymrede han sig også meget for franske virksomheder og investeringer i det hinsides.
Et ’internationalt kommunikationsengelsk’ er måske en stor mundfuld for præsidenten. Men er dets fanebærer en ung, storsmilende herre i jakkesæt og slips med vind i håret på vej frem, vil selv Chirac måske billige opfindelsen af et engelsk, der sikrer ungdommens og landets fremtidige succes. Som der står i rapporten om skolereformen er indsatsen: videnskab, teknik, handel og turisme.
Ifølge IBM’s tidligere europæiske vicedirektør er der dog lys forude. Et nyt minimalt engelsk er ikke et uidentificeret objekt. Det hedder ’globish’, kræver et forråd på 1.500 ord og er allerede taget i brug: »Det er det, som Jacques Chirac og Jose Bové praktiserer, såvel på CNN som i Paris.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu