Læsetid: 3 min.

Øwro

Et forslag til fælles normer om udtale og stavning af ordet ’euro’ skaber ballade i Bruxelles
13. oktober 2004

Penge
BRUXELLES – »Vi forsøger nu at finde et kompromis,« lyder det fra en højtstående embedsmand fra det hollandske EU-formandskab. Indholdet af debatten er hemmeligt – men lidt er da blevet lækket til et af Bruxelles internetmedier:
Litauerne er sure. Det hedder sig, at de har fået en euro i den gale hals. Det tophemmelige papir fra hollænderne er et forslag om, at alle lande skal bruge den samme betegnelse for ordet »euro«. Det skal staves med latinske bogstaver, og dens lyd skal ikke forvrænges af alskens mærkværdige sprogs grammatikalske bøjninger.
Det er netop her, at litauerne kniber læberne sammen i fortørnelse. De vil bøje ordene. »Det er uacceptabelt for det litauiske sprog,« har den littauiske regering angiveligt skrevet i et brev til hollænderne. På litauisk findes der fem bøjninger for navneord og flere for adjektiver. Bøjningerne har for så vidt en ret interessant rolle, da de eksempelvis kan afgøre, om en sætning drejer sig om en euro eller alle euroer. Der findes i Litauen således euras, euro, eurui, eura, euru, eure, eurai, eurams, eurus, eurais eller eurose, skriver internetavisen EUobserver.com.
Grazinti eura betyder eksempelvis at give en euro tilbage, mens grazinti eurus betyder at betale alle euroer tilbage. Og hvis man siger grazinti eurais betyder det blot, at det er betaling i euro modsat i kroner eller lita.
Konsekvenserne er klare, men afgørende: I bedste fald ville alle tekster, hvor ordet euro dukker op, blive ganske uforståelige for littauerne. I værste fald, siger det lækkede brev, ville det skubbe til den litauiske nationalfølelse, tallet af euro-skeptikere ville stige dramatisk, og vedtagelsen af den europæiske forfatning ville være i fare, beretter EUobserver fra brevet.
Litauen bruger endnu lita og cent, men stræber efter at bruge den omstridte euro fra 2006. Det er helt ok, at der står euro på pengesedlerne, lyder udspillet fra Litauen.

Øwro eller æwro
I Danmark står der ikke euro på pengesedlerne, her står euroen for rejselyst eller den dukker op på avisernes erhvervssider under internationalt. Men den skal skrives ordentligt og udtales ordentligt. Nemlig. Hvordan det gøres har i flere år været nøje fastlagt af et længere papir fra Dansk Sprognævn, der tager sig af den slag.
»Sprognævnet anbefaler udtalen »øwro« (med første stavelse udtalt som i ’støvle’). Også udtalen »æwro« (med første stavelse udtalt som i ’bævre’) kan dog bruges. Men den tyskklingende udtale »øjro«, som findes i bl.a. finansverdenen, og den engelske udtale »juro« vil nævnet ikke anbefale.«
Så er det slået fast. Som i støvle eller som at bævre.
Når man skriver om euroen, så staves ordet med lille, og der skal ikke være apostrof ved den bestemte form: »euroen« og ikke »euro’en«.
Hvis der er flere danske euro- så bliver det svært. Dansk Sprognævn tog sig første gang af spørgsmålet i februar 1996, igen i 1998 og igen i 2000. I første omgang hældte sprognævnet til at tillade både »euro« og »euroer« som flertal. Siden hældte sprogforskerne mere til at bruge »euro«.Og svaret til EU-Kommissionen i 1998 stod der, at »euro« måtte være den officielle flertalsbeskrivelse - uden at »euroer« af den grund kunne udelukkes.

Teuro og zero
Når litauerne nu nævner nationalfølelsen, så er det værd at lytte til øgenavnene, som euroen allerede har tildraget sig.
I Tyskland fik den nye møntfod straks tilnavnet »teuro«. Priserne steg ved overgangen fra mark til euro, syntes tyskerne. Og så lå det tyske ord »teuer«, der betyder »dyrt« lige på tungen. Godt nok blev politikere og statistikere ved med at påstå, at priserne i gennemsnit ikke var steget, men tyskerne i de lokale butikker eller i restauranterne bliver ved med at påstå det modsatte – og med stor fornøjelse at bruge øgenavnet.
I Irland fik den nye mønt øgenanvet »zero«, (i flertal »zeroes«) som betyder null. Det var nogenlunde det antal mønter af den nye slags, irerne plejede af have i lommen.
Så måske burde man – overalt i EU – gøre noget ved det gode gamle motto fra dem, der plejer at have nok: Penge er ikke noget, man taler om, penge er noget, man har.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her