Læsetid: 5 min.

Plage, plage, plage om slik…

Forældrene må selv sætte grænser for børnenes plagerier eller give dem et stykke rugbrød, inden familien køber ind, lyder rådet fra supermarkederne, der ikke flytter slikket fra placeringen tæt på kasseapparaterne
28. oktober 2004

Børn er fede
Slikket bliver, hvor det er, det vil sige i børnehøjde placeret tæt på kasseapparaterne, fastslår supermarkederne samstemmende.
Selv om Fødevarestyrelsen i årevis har advaret mod et stigende slikforbrug, som har gjort danske børn til europamestre i slikspisning, har hverken Coop, Dansk Supermarked, Rema 1000, Aldi eller SuperBest planer om at flytte slikket til mindre iøjnefaldende placeringer, viser et rundspørge Information har foretaget. Slik er en vare, der sælger godt og giver en pæn fortjeneste.
I gennemsnit spiser hvert dansk barn 28 gram slik om dagen, en stigning på en fjerdedel på mindre end ti år. Det stigende slikforbrug hænger sammen med tilgængeligheden, og dermed spiller slikreolerne i supermarkederne en rolle: Alle forældre kender til plagerier fra energitrængende børn, der ikke har andet end slikket at kigge på, mens familien står i kø for at betale for sine indkøb.
I stedet for at ændre på slikplaceringen opfordrer supermarkederne forældrene til at tage større ansvar for deres børn, eventuelt ved at spise den værste sult af med et par skiver rugbrød, inden familien går på indkøb.

Plage, plage, plage…
»Vi er jo købmænd og lever af at sælge varer,« som regionschef Jørgen Modvig fra købmandskæden Rema 1000 siger. I de 115 Rema-butikker, som står for mellem to og tre procent af dagligvaremarkedet, er slikreolen altid placeret i ’indslusningsområdet’ ved kasseapparaterne.
Det samme er tilfældet i butikkerne under Dansk Supermarked: »Placeringen til sidst i butikken er for at beskytte forældrene,« forklarer informationschef Poul Guldborg. Med Netto, Føtex og Bilka er Dansk Supermarked markedets næststørste aktør.
»Vi tror nemlig, at forældrene foretrækker, at slikket står sidst. Hvis slikket stod først, altså der hvor vi traditionelt placerer indbydende og friske varer som grøntsager og frugt, skulle forældrene jo høre på plagerier hele vejen gennem butikken,« tilføjer Poul Guldborg.
Han har »et fornuftigt fif« til forældre med slikplagende børn: »Sørg for at børnene ikke er sultne, når I køber ind. Giv dem en skive rugbrød, så bliver indkøbsturen helt anderledes,« forudser han.
Slikplaceringen tæt ved kasseapparaterne fremmer omsætningen: »Vi kan sort på hvidt se, at omsætningen er større, når der placeres slik tæt ved kassen,« oplyser Jens Juul, informationsdirektør i Coop, der er markedsleder med bl.a. Brugsen, Kvickly, Irma og Fakta.

Friste, friste, friste…
I flere Bilka- og SuperBrugsen-butikker er udbuddet af slik så omfattende, at der både er slikreoler inde i butikken samt et strategisk slikudvalg henne ved kasseapparaterne, det såkaldte PO, point of sale.
»Slik er jo i høj grad en impulsvare, som mange får lyst til at købe, når de ser det. Typisk optræder slik ikke på kundernes indkøbsseddel, så derfor skal de lige have en ekstra mulighed for at få øje på det,« siger Jens Juul og tilføjer, at der er andre slikkunder end børnene. Mange voksne er slikspisere i stor stil.
Også hensyn taler ifølge supermarkederne for placeringen tæt ved kassen, bl.a. svind og tyveri: »Små børn kan så nemt komme til at putte noget i lommen. Derfor placerer vi slikket, så det relativt let kan ses fra kassen,« siger Poul Guldborg.
Jørgen Modvig tvivler dog på, at en travl kasseassistent har mulighed for også at se efter langfingrede kunder: »Alligevel kan vi se, at hvis vi placerer slikket længere inde i butikken, så vokser svindet. Ofte er der jo også andre kunder i nærheden af kasseapparaterne, og det mindsker tilbøjeligheden til at stikke noget i lommen,« påpeger han.
Salgschef Mette Møller fra Aldi peger på hensynet til en effektiv varehåndtering: »Når slikket står tæt på kassen, kan en kassedame i stille perioder sætte slik op på hylderne,« siger hun.
Trods deres indbyrdes konkurrence er supermarkeder enige om, at den nuværende placering er optimal: »Uanset hvor vi placerer slikket, så ville det jo blive kritiseret. Der er jo dem, der helst så, at vi lagde al slikket i en sort sæk, som vi så hejste op under loftet og kun tog ned en sjælden gang imellem,« som Poul Guldborg siger.

Ansvar, ansvar, ansvar…
Måske sigtes der her til Forbrugerrådet, som dog langt fra tænker i forbuds-baner, men i stedet opfordrer detailhandlen til at tage et ansvar for børns voksende fedmeproblemer:
»Det ville helt sikkert give et positivt image hos mange forældre, hvis der i stedet for slikhylder også var æbler eller andre sunde tilbud tæt ved kasseapparaterne,« siger hun.
Vi tager da også ansvar, mener direktør Frank Sørensen fra SuperBest, der med 217 supermarkeder er landets tredjestørste kæde. »I modsætning til discountbutikkerne tager vi jo ansvar for fedmeproblematikken ved tillige at forhandle både kostprogrammer og sukkerfrit slik,« siger han.
Poul Guldborg mener, at »de fleste familier har en fornuftig politik omkring slikspiseri.« Ifølge ham er det også lidt af en myte, at slikket altid placeres ved kasseapparaterne. »Selv om både varesortimentet og placeringen afgøres fra centralt hold i de enkelte kæder, så kan der sagtens optræde variationer fra butik til butik,« siger han.
Ifølge analysekonsulent Anders Lyhne Nordtorp fra Retail Institute Scandinavia, et analyseinstitut med kompetence inden for detailhandel og forbrugeradfærd, bliver ca. halvdelen af gennemsnitskundens beslutninger om køb truffet, mens kunden går rundt i butikken. Om tæt-på-kassen-placeringen siger han:
»Det er for at friste til køb. Længere er den ikke. Slik er blevet en god vare både med pænt salg og en fin indtjening,« som han siger.
Fødevarestyrelsen er enig i, at placeringen af varerne i et supermarked langt fra er tilfældig: »Der er forsket i, hvad placeringen, hyldens højde, mængden af varer osv. betyder for omsætningen. F.eks. er mælkevarer altid bagerst, så kunderne skal bevæge sig gennem hele butikken, når de skal købe en hverdagsvare som mælk,« siger kontorchef Else Molander.
Mens Fødevarestyrelsen ofte og gerne kommer med opfordringer og råd til forældre om at undgå for meget sukker i husholdningen, har styrelsen ingen holdning til, hvor butikkerne placerer deres slik: »Vi har valgt den positive indgang, hvor vi i første omgang fokuserer på slikkets nemme tilgængelighed i de offentlige rum og muligheden for sunde alternativer,« som hun siger.

*Danske børn lider under en fedmeepidemi, hvor hver femte 10-årig er overvægtig. Information beskriver fænomenet i serien Børn er fede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her