Læsetid: 4 min.

Prostitution & kundekredsens fem kategorier

Ikke blot de prostituerede, også deres kunder, er ulykkelige, lyder konklusionen på en ny rapport om fransk forbrug af kvinder
23. oktober 2004

Paris
I Frankrig er der mellem 15.000 og 18.000 prostituerede. Og ifølge en ny undersøgelse benytter intet mindre end 12 procent af alle franske mænd sig af dem. Over halvdelen af sexhandlen udspiller sig i Paris. Flertallet af de prostituerede kommer fra Afrika og Østeuropa. Men hvorfra kommer alle de mange kunder? Alle sociale kategorier, lyder svaret.
I en studie, den første af sin slags, offentliggjort i begyndelsen af ugen, forsøger sociologen Saïd Bouamama at blotlægge, hvorfor og hvorledes en kunde hos en prostitueret bliver kunde. Det er spørgsmål, som et fåtal i Frankrig indtil nu har brudt hovedet med: »Man interesserer sig kun for udbuddet. Hvis prostitution eksisterer, er det de prostitueredes skyld, mener mange. Spørgsmålet om efterspørgslen bliver aldrig stillet, fordi det er forstyrrende: Det afdækker de dybe, sociale årsager.«
Udover de nye forhold, rapporten blotlægger, afdækker den også et sammenfald – et sammenfald mellem den prostitueredes og kundens læsning af egen løbebane:
»Der findes ingen lykkelige kunder,« mener Bouamama. 58 procent knytter »spontant« forbindelse mellem deres praksis og en svær pubertet mærket af ydmygelser og svigtende selvværd: »Denne diskurs er meget nær de prostitueredes. Man bemærker, at den ene gruppe og den anden gruppe er to sider af samme mønt, af samme proces.«
Undersøgelsen afliver myten om, at de, der køber seksuelle ydelser, kun er ældre isolerede herrer og unge fyre med løbsk libido.
I Frankrig er prostitution ikke forbudt, men ifølge en omdiskuteret lov af 2003 kan ’passiv antastning’ og alfonseri straffes med fængsel. Da det er svært at få fat i bagmændene, har ændringen især ramt de prostituerede. Her har loven glimret. Som en del af en større sikkerhedspakke har målet blandt andet været at sikre borgernes tryghed. Bagsiden er, at aktiviteterne er blevet mere lyssky. Såvel sælgere som købere af seksuelle ydelser har næret frygt for at udtale sig.
I stedet har Bouamama rykket annoncer i gratisaviser og interviewet 95 mænd, der har reageret. Selv om kunden betegnes en vis Hr. Hvem Som Helst, noteres en overræpræsentation af funktionærer, assistenter og virksomhedschefer.
Rapporten opridser fem typer kunder, der illustrerer vedvarende dominansforhold mand og kvinde imellem:
I første og altoverskyggende kategori finder man ensomme mænd, der ikke mener at have andre muligheder for at møde kvinder. Ofte er deres forhold til det andet køn præget af frygt og generthed. De henviser til manglende tro på sig selv, tit forbundet med problemer i barndommen eller en smertefuld kærlighedshistorie. Omend problemerne er reelle, er deres tilbagevendende tematisering tegn på tilbagevendende skyldfølelse; de retfærdiggør til stadighed deres praksis gennem stadig fremstilling af sig selv som ofre.
Den anden kategori består af mænd, der ikke blot nærer frygt for, men også gerne mistillid til kvinder, »egoistiske« og »komplicerede«, som de er. Der er en ulighed i forholdet, hvilket mere eller mindre vil sige: Kvinden er herren. De begræder tabet af traditionelt kønsrollemønster og søger at dominere det andet køn, der bliver »en ting«.
Den tredje kategori »køber varer.« Ansporet af utilfredsstillende sex med sin udkårne, skelner de mellem den person, de respekterer og nærer følelser for, og den de dyrker sex med. Prostitution er ikke utroskab på grund af dens punktuelle og uengagerede karakter. 30 procent af de adspurgte har opdaget seksualiteten gennem pornoen.
I den fjerde kategori rendyrkes et træk, der genfindes hos 43 procent af de adspugte. »Allergiske over for engagement og ansvar« hælder de til prostitution, der menes ikke at være nogen trussel mod deres parforhold.
Endelig, i sidste kategori, befinder sig de klienter, der er blevet ’hooked’. De taler om let sex, som man taler om stoffer.

Bouamamas kategorier kortlægger kundernes baggrund, bevæggrunde og så selvfølgelig ønsker. Men går ønskerne i opfyldelse? Nej, for mestendels er de alle spundet over et og samme paradoks, et ønske om at ville forene to uforenelige forhold: Altimens de træder ind i en varerelation, begærer de stadig en menneskelig relation, som førstnævnte relation udelukker. Mange føler sig »snydt«. De føler, at udbyderen får arbejdet lige lovligt hurtigt fra hånden. At udbyderen forbliver sært passiv og oven i købet nægter at kysse.
71 procent af kunderne oplever ingen glæde. 59 procent kan ikke komme. De er »skuffede«. De føler »lede«. Ikke desto mindre er det netop denne utilfredshed, der leder dem til at vende tilbage. Og vender de ikke tilbage, skyldes det især pengenød.
Imens regeringen sigter på at ramme ondet på gadeplan, vil Bouamama rive det op ved roden.
En indsats rettet mod fremtiden skal starte på skolerne og indbefatte ikke blot seksualundervisning, men undervisning i mandens og kvindens plads i samfundet overhovedet. Endeligt skal en indsats gøres i tre miljøer, hvor prostitution er velset: i militæret, i forretningscirkler og - sidst men ikke mindst – blandt mænd i festligt lag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu