Læsetid: 4 min.

Den rene skønhedsåbenbaring

’Pige med perleørering’ fortæller med tilbageholdt lidenskab og fabelagtig skønhedssans sin historie om maleren Vermeer og hans 17-årige model. Et lille mesterværk!
22. oktober 2004

Ny film
Nogle historiske film, f. eks. Jeg er Dina, kaster sig rundt i følelses-manegen og ender som blændværk. Andre gør tilskueren seende ved at fastholde de sanselige detaljer og det indre liv i et gennemlevet dramatisk forløb. En sådan film er Pige med perleørering, der i al nedtonede inderlighed overvælder én med sin skønhed. Johannes Vermeers maleri af den unge pige, der tjener som inspiration, er et lysende mesterværk. Det samme er filmen.
Pige med perleørering handler om sublim billedkunst, udført af en hollandsk maler fra 1600-tallet, der – efter ca. to århundreder ude i kulden – blev en af de fastslåede klassikere. I sådanne tilfælde truer den benovede akademisme ofte med at kvæle historiens liv. Men Pige med perleørering gennemfører lidt af en genistreg ved ikke at gøre Vermeer, men hans model til hovedpersonen. Dermed undgås dyrkelse eller afsløring af den store kunstner, og i stedet får man en fint iagttaget og sensuelt formidlet fortælling om en undertrykt kærlighed, der sublimeres til kunst, og om en begavet ung pige, som trods sin underkuede sociale status udvikler sig til kvinde gennem det uortodokse venskab med en banebrydende kunstner.

Den sjældne forståelse
Vi er i 1665 i den lille hollandske by Delft, hvor den 17-årige Griet må ud at tjene, da forældrene ikke længere har råd til at brødføde hende.
Det bliver hos den børnerige Vermeer-familie, hvor fruen er lettere nedslidt af de mange fødsler, og manden Johannes oppebærer en mindre usikker indtægt gennem sin malerkunst. Han er nemlig ikke særlig produktiv, men til gengæld langt fra miskendt. Husets penge stammer fra hans svigermoder, der som en sortklædt Rembrandtsk magtfigur forsøger at styre husholdningen.
Griet skal endelig ikke tro, hun er noget; hun sover i kælderen, knokler i køkkenet og må kun ytre sig, når hun tiltales. Men af og til gør hun rent i Vermeers atelier, og her starter fortryllelsen. Hun har en intuitiv forståelse for hans billeder, og lidt efter lidt bliver hun hans betroede medarbejder. Hvilket mest sker i det skjulte, for fru Vermeer forstår ikke meget af farvernes samspil, lysets magi og kompositionens harmoni, og holder sig væk.
Vermeer forelsker sig i den kønne, kyske, følsomme og skarptseende Griet, der både skræmmes og skjult gengælder hans følelser, uden at give efter for dem. Filmen fortæller en af disse hæmmede, ufuldbyrdede kærlighedshistorier, der er så vanskelige at give kød og blod, men her lykkes det. Vermeers lidenskabelige husundersøgelse efter en hårkam, som Griet uretfærdigt anklages for at have stjålet, bliver bliver i rytmisk furiøs sammenklipning en uudsagt kærlighedserklæring.
Og da Vermeer til slut skal gennembore hendes øreflip for at anbringe hustruens genskinnende perlesmykke på sin model, er det ikke blot et defloreringssymbol, men også en kærlighedshandling i et intenst forhold, hvor alle ord undertrykkes og kun blikkene taler.

Malerisk inspiration
Fortællingen om en intelligent og karakterfuld piges modning og første kærlighed under barske vilkår er medrivende i sig selv. Men særlig eminent er den tryllebindende visualisering af det på én gang rå og raffinerede 1600-talsmiljø, hvor Vermeer og hans model færdes.
Selvfølgelig må filmen lade sig inspirere af Vermeers egne fotografisk præcise interiør-malerier, med deres kølige blåtoning og virtuose anvendelse af den naturlige lyskilde strømmende ind fra venstre. Scenerne fra Vermeers atelier er ofte rene skønhedsåbenbaringer. De skaber – som Steen Eiler Rasmussen skriver om Vermeers billeder – en fornemmelse af »hvilke nydelser, der kunne opstå ved skildringen af sobre hollandske hverdagsrum, hvilke vidundere, der findes i de dagligdags ting, når de bliver set i det rette lys og den rigtige sammenhæng.«
Men også Vermeers samtidige Rembrandt og Hals afgiver med deres mørkere stoflighed og plastiske portrætkunst et forbillede for filmens suveræne miljø-genskabelse. Vi er til selskab, i dagligstuen, på markedspladsen, i krostuen og i køkkenet, og alle disse steder hersker de tunge, brunlige kulører som kontrast til det renere blålige skær over Vermeers atelier.
Den spillefilmsdebuterende englænder Peter Webber fortæller filmen som en række af præcise penselstrøg, der først til sidst fører dramaet helt i bund. Endelig er Vermeers maleri af den opvakte, men stadig sky tjenestepige færdig, og det samme er filmen, efter at Webber akkumulerende har skabt en forventning ved gang på gang at sige a uden at sige b.

Mirakelfundet Johansson
Det indre drama ulmer, mens maskerne så nogenlunde holdes, Men mod slutningen slår hustruens skinsyge ud i lys lue, i en fremragende orkestreret og spillet scene, hvor især Essie Davis giver sin »skurkinde«-kone en tragisk indre styrke, der bliver det smukkest tænkelige forsvar for figuren. Nej, hun forstår ikke mandens kunst som Griet, det er den uafvendelige, ufortjente skæbne, der udløser hendes hvidglødende vrede.
Scarlett Johanssons præstation som Griet er nærmest mirakuløs. Et sandt kunststykke er det at forene det sart følsomme med det karakterfulde, det begavede med det uformulerede. Og så skader det heller ikke, at hun i forbløffende grad ligner modellen på Vermeers billede, især i den barnlige renhed i hud og ansigtstræk. Og Colin Firth spiller med forventelig autoritet op til hende som en Vermeer, der er forpint af arbejdets krav og hjemmets konflikt, men fuldt ud rummer den kraft og karisma, der lægges op til.
Det skal tilføjes, at meget lidt vides om Vermeers virkelige liv. Filmen og den bog af Tracy Chevalier, den bygger på, er for det meste ren fantasi. Men af en art, som virker mere ægte end de fleste af de film, der praler med at basere sig på virkelige begivenheder.

*Pige med perleørering. Instruktion: Peter Webber. Manuskript: Olivia Hetreed efter roman af Tracy Chevalier. Engelsk (Grand, Dagmar, Vester Vov Vov, Kinopalæet Lyngby)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her