Læsetid: 8 min.

Risiko for deja-vu i Florida

I kølvandet på valgfarcen i 2000 har Florida reformeret sit valgsystem. Men nyskabelserne volder helt andre pro-blemer. Samtidig nægter Floridas guvernør, Jeb Bush, at give 700.000 løsladte fanger stemmeretten tilbage
9. oktober 2004

Amerikanernes valg
MIAMI – Her i Florida nærmer et nyt præsidentvalg sig med hasteskridt, men valgmareridtet fra 2000 hænger stadig som en mørk sky over den solrige delstat.
Skepsis er udbredt blandt førende demokratiske politikere i solstaten.
»Republikanerne vil gøre alt for, at George W. Bush vinder her i Florida – alt,« lyder en typisk kommentar fra Raoul Martinez, demokratisk borgmester i Miami-forstaden Hialeha.
I årene efter 2000 har guvernør Jeb Bush, hans regering og statens 67 amter gennemført en reform af valgsystemet, men i reformens kølvand er opstået et utal kontroverser om nye stemmemaskiner og diskrimination mod sorte vælgere med en kriminel baggrund. Det har endnu engang rystet mange vælgeres tro på systemet og de republikanske myndigheders troværdighed.
Ingen politiske iagttagere i Florida kan på nuværende tidspunkt give en klar melding om, hvor man står i kapløbet mellem Bush og hans udfordrer John F. Kerry. De fire tropiske orkaner, som raserede dele af halvøen i løbet af efteråret, har umuliggjort pålidelige målinger af den offentlige mening. De første to målinger i lang tid blev offentliggjort torsdag. Den ene gav en svag føring til Bush, den anden målte et lille forspring til Kerry.
Muligheden for endnu et dødt løb i Florida er altså yderst reel. Et lignende scenarie kan udfolde sig i andre nøglestater med mange valgmænd som Ohio, Pennsylvania og Michigan. Men alle øjne vil være rettet mod den sydlige feriestat, der blev døbt en bananrepublik af den udenlandske presse i 2000.
»Jeg tvivler på, at vi vil opleve så meget kaos og tumult som i 2000. Der er blevet investeret mange penge og ressourcer i at udbedre valgsystemets svagheder,« siger Martha Mahoney, juraprofessor på University of Miami og ledende medlem af Miami-Dade Election Reform Coalition - en ny borgerretsgruppe, der fører tilsyn med statens valgreform.

Alle kneb gjaldt
Problemerne i dag er stort set af en anden karakter end i 2000. Dengang førte et dødt løb i Florida mellem vicepræsident Al Gore og Texas-guvernør George W. Bush på valgnatten 7. november til en 36 dage lang omtælling, hvor delstatens højesteret kom i åbenlys strid med højesteretsdommere i Washington, om, hvorvidt kriterierne for genoptælling var i overenstemmelse med henholdsvis Floridas og USA’s forfatning.
Situationen endte i total kaos i statens sydlige amter, fordi der ikke fandtes regler for, hvordan man skulle bedømme gyldigheden af stemmesedler (hulkort) med delvist tildækkede huller ud for kandidaternes navne. En række andre defekter i systemet blev tillige synlige, fordi Bush- og Gore-lejren hver ledte med lys og lygte efter stemmer kendt ugyldige.
Resultatet af disse tumultariske tilstande er velkendt: Et konservativt flertal i USA’s højesteret stoppede genoptællingen på et tidspunkt, hvor Al Gore var tæt på at indhente Bushs forspring på 537 stemmer og ’kronede’ guvernøren til USA’s næste præsident.
De konservative dommeres begrundelse var yderst omstridt. De fremførte nemlig, at omtælling i Florida-amter med de notoriske hulkort – fremfor i alle 67 amter – ville overtræde borgernes ret til »lige beskyttelse« under forfatningens 14. ændringsparagraf. Hermed jokkede Højesteret uden fortilfælde ind på et terræn, som har været forbeholdt delstatens domstole og myndigheder.
Kendelsen efterlod en bitter smag i munden på mange amerikanske vælgere. I Florida følte en stor del vælgere deres stemmeret trådt under fode af dommere tusinder af kilometer borte.
Værre var det, at delstatens republikansk-dominerede regering og lovgivende forsamling gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at indsætte guvernør Jeb Bushs bror i Det Hvide Hus. Alle kneb gjaldt.
Demokratiske vælgeres tillid til statsmyndighederne led følgeligt et knæk og af flere forskellige årsager har det vist sig umuligt for genvalgte guvernør Bush og hans re-
publikanske parti at genvinde vælgernes fulde tillid til deres uvildige håndtering af valgsystemet i opløbet til dette præsidentvalg.
»Hvordan kan jeg regne med et fair valg, når delstatsregeringen har udpeget et firma med republikanske kontakter til at installere elektroniske stemmemaskiner,« spørger borgmester Raoul Martinez.
Han fortsætter: »Hvorfor modsætter guvernør Bush sig, at disse maskiner spytter en kvittering ud, så vælgerne har tillid til, at deres stemme bliver talt? Bushs svar er, at alting nok skal rette sig ind, blot fordi han siger det. Vi skal bare stole på ham. Men det batter ikke!«
I en anden og overvejende sort befolket forstad, Miami Gardens, deler den demokratiske borgmester Shirley Gibson Martinez’ bekymring.
»Det er meget frustrerende, at vi har haft snart fire år til at løse alle problemerne med vort valgsystem, og så hersker der stadig usikkerhed om driftssikkerheden,« siger hun.
»Jeg er hverken paranoid eller tilhænger af sammensværgelsesteorier. Jeg ville gerne stole på guvernør Bush, men de dårlige erfaringer fra valget i 2000 holder mig tilbage. Lad os se, hvad der sker.«

Ingen garantier
Historien om Floridas reform af sit valgsystem efter skandalen i 2000 består af en lang række forhastede og uigennemtænkte beslutninger, hvoraf nogle har sået begrundet mistanke om Jeb Bushs og republikanernes uvildighed som forvaltere af delstatens valgsystem. I visse tilfælde kan problemerne tilskrives ren og skær professionel uduelighed.
Staten kom godt fra start med en valgreform, der eliminerede hullemaskiner og andre antikverede stemmemetoder. Som i andre delstater har amterne ansvaret for at administrere og finansiere de fysiske rammer for folkeafstemninger og valg på alle niveauer. Men vedtagelse af regler samt det overordnede tilsyn tilfalder regeringen og den lovgivende forsamling. Kriterier for omtælling og tidsfrister er også delstatsanliggender.
Floridas 67 amter blev i 2001 beordret til at vælge mellem to typer stemmemaskiner. Den ene er en optisk læser, som er i stand til at læse krydserne eller mærkerne på en fysisk udfyldt stemmeseddel. Dette system var allerede i brug i flere amter. Ved det kommende valg vil 52 amter anvende disse optiske læsere.
15 amter foretrak imidlertid nyudviklede elektroniske stemmemaskiner, som til forveksling ligner et pengeinstituts kontantmaskine med tastatur og skærm. Staten linede to fabrikanter op. Senere skulle det vise sig, at de to firmaer før i tiden havde bidraget penge til det republikanske parti. Det ene af dem hyrede ovenikøbet en tidligere republikansk minister til at arbejde som lobbyist under salgsfremstødet over for de 15 amter.
Første gang, de elektroniske stemmemaskiner skulle afprøves, var under primærvalg i 2002 og i Floridas mest befolkningsrige amt, Miami-Dade, gik det galt.
»Da de tændte computerne på valgkontorerne om morgenen, frøs nogle af dem til. Det viste sig, at softwaren ikke havde kapacitet til at håndtere tre sprog – engelsk, spansk og patois (talt på Haiti, red.),« fortæller juraprofessor Martha Mahoney.
Andre steder i Florida kasserede de elektroniske computere uden forståelig forklaring flere hundrede stemmer.
»Men disse computere er ikke bygget til at trykke en papirkvittering. Hvis en marginal forskel mellem to kandidaters stemmetal giver udslag i en omtælling, er der ikke noget fysisk bevis for stemmeafgivningen,« siger Mahoney.
Det eneste, man kan gøre, er at tjekke en journal, hvori stemmerne bliver registreret. Men ingen er forpligtet til at læse journalen.
»Vælgere har ingen garanti for, at deres stemme bliver talt. I et dødt løb er de tilsynsførende kun forpligtet til at bede computerne om at løbe alle stemmerne igennem endnu engang. Det er ikke særligt tillidsvækkende,« siger Martha Manoney
Guvernør Bush og hans resortministre førte i mellemtiden en lav profil.
»De var bare passive, og deres reaktion på vores forespørgsler var, at dårlig omtale af elektroniske stemmemaskiner vil undergrave vælgernes tro på systemet. Men det forholder sig lige omvendt. Man skal være så gennemsigtig som muligt om eventuelle defekter,« forklarer professor Mahoney.

Ubevogtede computere
Men der knytter sig også et andet problem til de elektroniske stemmemaskiner. Især fattige, uuddannede og ældre amerikanere samt etniske mindretal med knappe sprogfærdigheder kan finde det svært at stemme på en computer.
Miami-Dade amt styres af demokrater, og her er man ekstra opmærksom på denne type problemer, fordi udsatte grupper er mere tilbøjelige til at stemme på demokrater. »Men vi frygter alligevel, at der ikke er afsat nok penge og ressourcer til at assistere vælgerne med det tekniske,« siger borgmester Shirley Gibson fra Miami Gardens.
Muligheder for fusk eksisterer også. I Miami-Dade amt medfører den lange opstarttid, at computerne skal tændes aftenen før valgdagen. Natten over står de derfor ubevogtet i aflåste bygninger, som professionelle forbrydere formentlig let kunne bryde ind i.
Denne byge af indvendinger mod elektroniske stemmaskiner har ikke affødt nogen konstruktiv reaktion fra guvernør Jeb Bush. I Palm Beach amt, centrum for valgfarcen i 2000, har valgkommissionen vedtaget at finansiere tilføjelsen af papirkvitteringer, men det kan ikke nås inden det forestående præsidentvalg.
Alt dette blegner imidlertid i forhold til afsløringen sidste forår af en liste på 48.000 dømte og løsladte forbrydere, som delstatsregeringen havde indsamlet og sendt til valgmyndighederne i de forskellige amter med ordre om at fjerne dem fra valgregistrene.
Det viste sig, at de næsten allesammen var sorte statsborgere, der mestendels stemmer demokratisk. Kun 61 på listen var af spansk afstamning, selv om 11 pct. af de indsatte i Floridas fængsler er spansktalende og i øvrigt stemmer overvejende republikansk.
»Der er lidt tvivl om, hvorvidt guvernør Bush og hans rådgivere havde kendskab til denne listes sammensætning,« siger Randall C. Berg, leder af Florida Justice Institute.
»Regeringen havde anmodet et privat firma om at bistå med indsamlingen af navnene på de dømte forbrydere. Talsmænd fra selskabet har sagt, at de fortlate Floridas fængselsinspektør og resortminister om de få spanske navne.«
Florida er én af et halvt dusin delstater, som stadig fratager dømte forbrydere deres borgerrettigheder under afsoningen af fængselsstraffen og hele livet igennem. I dag er 700.000 ud af delstatens 11.7 mio. borgere i valgalderen af den grund ikke i stand til at stemme. Tallet er så højt, fordi 50-60.000 dømte forbrydere hvert år slipper ud af fængslerne, og kun 15 pct. af demer automatisk berettiget til at genvinde deres borgerretigheder, herunder stemmeretten.
Resten kan søge om en høring direkte hos guvernøren.
»Men høringer bliver kun holdt fire gange om året og det lykkes højst 200 at genvinde deres rettigheder,« fortæller Berg.
Det opsigtsvækkende er, at guvernøren med et penne-strøg kan tilbagegive stemmeretten til de over 700.000 dømte og løsladte forbrydere i Florida. Det gjorde den demokratiske guvernør Reuben Askew i 1975.
»Men konsekvensen for Jeb Bush, hans bror og republikanske kandidater i Florida ville være, at de taber fremtidige valg. Over halvdelen af de 700.000 er sorte amerikanere, og 90 pct. af dem stemmer normalt på demokrater,« konstaterer Randall Berg.
Den famøse liste på 48.000 blev i øvrigt trukket tilbage, da en domstol på opfordring fra en tv-station og en avis beordrede guvernør Bush til at offentliggøre den. Det vides ikke med sikkerhed, om nogle amter agter at bruge den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu