Læsetid: 5 min.

Man skal sateme tænke sig om

Tv-serien er den store folkelige fortælling, siger skuespilleren Jens Albinus, der har hovedrollen i DR’s nye primetime-satsning, spændingsserien ’Ørnen’, der begynder i morgen
9. oktober 2004

Tv-serien er den store folkelige fortælling, siger skuespilleren Jens Albinus, der har hovedrollen i DR’s nye primetime-satsning, spændingsserien ’Ørnen’, der begynder
i morgen

Tv-serie
Det er historierne, vi fortæller, der betinger handlingerne, vi sætter ind. Og derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det er for historier, vi vælger at fortælle. Siger skuespilleren Jens Albinus, der har hovedrollen i DR’s nye spændingsserie, Ørnen, der har premiere i morgen.
Serien i 24 afsnit handler om Hallgrim Hallgrimsson (Albinus), kaldet Ørnen, en halvt dansk, halvt islandsk kriminalinspektør, som bliver efterforskningsleder i en særlig
afdeling under rigspolitiet, der skal tage sig af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. Ørnen afspejler således en stadigt mere kompleks virkelighed.

Tidens store udfordring
»Serien rummer temaer, som i højere grad end f.eks. Rejseholdet går på tværs af de enkelte episoder,« siger Albinus, da Information møder ham i forbindelse med et pressefremstød for serien i Island.
»Det er voldsomt komplicerede temaer, og de har at gøre med at fortælle den rigtige historie ind i et landskab med grænseoverskridende kriminalitet og de forskellige politiske og kommercielle interesser, som tegner verdensbilledet i dag. Det er virkelig ambitiøst.«
»Jeg læser for øjeblikket Richard A. Clarkes bog om forløbet omkring 11. september. Og den er virkelig interessant og også relevant for den her serie, fordi den i høj grad handler om, hvilken historie vi vælger at fortælle. Én ting er, at vi er i krig, men allerede fra den 12. september om morgenen var Bush optaget af at få lavet en fortælling, hvor Saddam Hussein og Irak spiller en stor rolle.«
»Det lykkedes ham inden for et par år, kan vi se i tilbageblikket, at bilde 60-70 procent af amerikanerne ind, at det var Saddam og Irak, der havde ødelagt deres Twin Towers. Med det resultat at man iværksætter en krig, som med Richard A. Clarkes ord, svarer til at indvadere Mexico, efter at japanerne havde bombet Pearl Harbor.«
»Ørnen er spændingsunderholdning, men vi går tæt på og leger med nogle brikker, som lige på den anden side af skærmen er hamrende, hamrende vigtige og måske tidens største udfordring til de vestlige intellektuelle og sådan nogen som jer og sådan nogen som mig, alle historiefortællerne.«
»Når vi bruger disse brikker, kan vi pludselig skabe en mand, som er interesseret i at bygge en islamisk bombe, fordi han hader USA. Findes sådan nogen mennesker, hvad er det for værdier, vi transporterer videre, hvad er det for signaler, vi udsender?«

Reducerede størrelser
Derfor er det efter Albinus’ mening essentielt at være opmærksom på, hvad det er for en virkelighed, man genskaber på tv-skærmen.
»Når man laver underholdning, arbejder man med reducerede størrelser i forhold til både de følelsesmæssige, menneskelige, eksistentielle, politiske billeder,« siger han.
»Det er man nødt for at kunne sætte noget i spil for at kunne lave spænding. Men det at arbejde med reducerede virkelighedsgengivelser og spille med på nogen populistiske fordomme, som ikke er heldige at sende ud i verden, sådan som den ser ud lige nu, er eddermame en brandfarlig balancegang.«
»I værste fald, hvis det går galt, ender man med at videretransportere forkerte billeder til familien Danmark, der er seriens potentielle publikum, og som siger, ’nå, er det sådan, der ser ud på Nørrebro. Nå, er det det, muslimerne er ude på.’«
»Det er mere vigtigt end nogensinde, hvad man som journalist skriver i avisen om den her nord-syd-konflikt, der helt indlysende er vores århundredes store ting, ligesom øst-vest var i det 20. århundrede. Hvad er det for en historie, vi fortæller om islam og islamisme, hvis der overhovedet er noget, der hedder islamisme? Det er naturligvis vigtigt at have diskussionen, men man skal sateme tænke sig om.«
På tv drejer det sig om en balance mellem præcision og effektivisme, forklarer Albinus, og det sker ikke sjældent, at han diskuterer det, der bliver sagt og gjort, med Ørnens to manuskriptforfattere, Peter Thorsboe og Mai Brostrøm, der også stod bag Rejseholdet.
»Vi er ikke altid enige, og så går bølgerne højt. Jeg synes bestemt, at vi indimellem står med fødderne på kanten af det forsvarlige. En tv-serie som Ørnen bevæger sig hele tiden fremad, hvorfor jeg ikke har det samme forkromede overblik, som jeg ville have, hvis det var et færdigt filmmanuskript. Det er en løbende proces, og nu kan jeg se tilbage på de første otte afsnit, jeg har lavet. Jeg er spændt på, når jeg står ved afsnit 24 og kigger tilbage, om jeg kan stå inde for det hele. Det er bestemt ikke noget, jeg kan udstede nogen garanti om, men jeg har så valgt at være med i Ørnen alligevel og er med i den med glæde, fordi jeg ikke mener, at det rigtige svar på den store risiko er ikke at gøre det. Siger jeg nu. Det kan være, jeg siger noget andet om 12 afsnit.«

Pop og klicheer
39-årige Jens Albinus er kendt for at være en krævende og kompromisløs herre, når det kommer til valget af roller. Han har primært spillet og selv skrevet og iscenesat teater, men også medvirket i film som Lars von Triers Idioterne, Per Flys Bænken og Nils Malmros’ At kende sandheden. Tv har han ikke flirtet med tidligere, og han er heller ikke det mest indlysende valg til så stor en primetime tv-serie-satsning som Ørnen.
»Ørnen er helt klart genre, og det har jeg ikke beskæftiget mig med før. Og jeg fik tilbudt rollen, har det vist sig, fordi Peter Thorsboe, Mai Brostrøm og Danmarks Radio, gerne ville gøre genren lidt mere sammensat, end den normalt er. Hvilket man blandt andet har prøvet ved at lave noget, man kunne kalde et anticast og bruge sådan én som mig. Hvis de havde fået fat i Vin Diesel (amerikansk actionstjerne, red.) og undertekstet ham på dansk, så havde det været mere én til én.«
»Ørnen er pop, og min figur er også pop. Han har en stærk drift mod kvinder, han kan ikke finde ud af noget som helst ansvarligt i den retning. Han er knalddygtig og skyklapagtig på sit arbejde. Hans privatliv er fuldstændig i ruiner. Han mangler bare Jack Daniels og en støvfrakke. Han er den helt typiske kriminalgenrehelt.«
»Det er ikke ligesom i andre værker, på film og teater, hvor man bygger det op et helt andet sted fra og prøver at undgå klicheen. Tv opererer med klicheer. Ligesom når man spiller popmusik, er det ikke noget med, at ’nu skal vi ikke have tre akkorder.’ Jo, det skal vi.«
Det tiltaler dog Albinus at lave Ørnen, fordi tv-serien i hans øjne er tidens store, folkelige fortælling.
»Sådan er det, og det kan man så mene noget rigtig negativt om eller noget godt om,« siger han.
»Ligesom da Dumas sad og skrev sine store romaner og udgav dem i seriehæfter. Den folkelige fortælling ligger ikke... man kan diskutere, om den ligger på film, men den ligger i hvert fald i tv-serien, alene fordi der er så mange, der sidder og glor på det. Det er en trivialgenre, og det benytter sig af nogle meget simple, enkle succeskriterier. Det skal være spændende, og hvis ikke det er spændende, så kan det være fuldstændig lige meget, hvad det i øvrigt ellers er.«

*Det første afsnit af ’Ørnen’ sendes i morgen, søndag den 10. oktober, kl. 20.00 på DR1. www.dr.dk/oernen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her