Læsetid: 4 min.

Sex (og mareridt) med Farrah Fawcett

Ældes med værdighed, var noget, man gjorde i gamle dage, da der ikke var mulighed for at vælge selv
2. oktober 2004

New York
Jeg ville ønske, at jeg var gift og over 40 med åreknuder og stod i gummistøvler i mit eget bryggers,« sagde en af mine veninder engang, da vi begge var først i 20’erne. Det synes jeg var charmerende og dejlig kompliceret, uden egentlig at have nogen ide om, hvad det var, hun talte om. Men her små 144 måneder senere tror jeg minsandten, at 10-øren er faldet: Det er sgu træls at blive ældre.
Knapt er man sluppet for bumser i ansigtet, før man opdager, at de ikke er rigtig væk, de er bare taget på rejse op i panden og siden nedover ryggen til måsen. Og nogle af dem planter hår på vejen ned. Læg dertil rynker og hårtab, uregerlige fedtdepoter samt tyngdekraften, så skulle det være rimeligt klart, at processen er grusom.
Men hver generation oplever den på sin måde med tidens fremskridt i medicin og kosmetologi.
Vores forældres filmhelte og deres tids store skikkelser kunne ikke undgå alderens tegn i ansigtet og på kroppen. Kan nogen forestille sig Kirsten Walther efter den tredie ansigtsløftning og med plasticbryster? Skulle Poul Bundgaard have fået diameteren fedtsuget og dobbelthagen drænet?
Man kan jo ikke være bekendt at dømme, om de mennesker og den generation således blev gamle med værdighed, men de blev det ihvertfald naturligt.
Selvfølgelig er det skønnere i dag, hvor man nemt kan rette op på et par øjne, der er blevet lidt for rynkede til at fungere ubesværet osv. Hvorfor ikke bruge medicinsk teknologi til at rette op på alle de dårligdomme, der gør livet lidt vanskeligere, når vi bliver ældre.
Men helt ærligt, er der nogen, der har set Farrah Fawcett, Meg Ryan eller Melanie Griffith fornylig? De er jo gået fuldstændigt amok med plastikkirugi.
Når Farrah slog håret ud i 70’er tv-serien Charlie’s Engle, og det gjorde hun en del, for plottet stank, så var der vild jubel blandt drengene foran tv. For slet ikke at tale om, at alle danske piger huggede Farrahs frisure nærmest religiøst op gennem 80’erne. Jeg ved det, for jeg drømte om Farrah og fik dem i stedet.
Siden fik Farrah rynker, som hun glattede ud med et løft og vistnok også noget Botox (indsprøjtninger som lammer vævet og strammer huden op), siden er jeg ikke klar over hvad der sket, men se selv efter på www.awfulplasticsurgery.com, hvor alskens idoler nu tilsammen udgør et rædselskabinet med deres vådeskuds-kirugi.
For i dag bliver vores idoler ikke bare ældre og rynkede, gråhårede eller skaldede, som vores foraledres. Så nemt går det ikke.
Vores idoler skal vi ikke regne med at se i værdige, halvkedelige gallashows, hvor de høfligt sidder og triller tommelfingre i en cardigan som Peter Ustinov.
Niks, ikke min generation. Vi kom i skole i 1975, og senere kaldte de os nå-generationen, fordi der aldrig ville blive arbejde nok, fordi vi var ligeglade og i øvrigt så Ungdomsredaktionen med Poul Nesgaard og måske så vi osse Dallas.
Og nu skal vi straffes.
Vi skal se vores idolers totale nedsmeltning. Vi skal se deres ansigt udvikle nye spændende træk, som siden glider ned mod hagen. Bryster som synker og ligner urystede puder. Læber på størrelse med hotdogbrød, pumpet fulde af collagen, og hvad der sker, når den cocktail degenererer, aner jeg ikke. Men jeg finder sikkert ud af det, når det sker i næste uge for en eller anden kunstner, jeg elskede som teenager.
For det gør ondt at se en, man beundrede eller drømte vådt om, pludselig forvandlet til et mareridtsmonster (Velkommen Michael Jackson-fans).

Det ødelægger noget i os, der dansede til Thriller og Billie Jean at se Michael Jackson i dag. (Vi var ikke på syre, da vi var unge – vi kan slet ikke klare hallucinationer som Jacksons næse eller Melanie Griffiths gigantiske læber. Sidstnævnte ligner fronten af en slæbebåd, jeg sværger.)
Så hvad skal vi gøre, når der en dag går koldbrand i hovedet af George Michael eller Mickey Rourke? Et eller andet må der ske med enten dem eller Jackson. Skal vi så bare finde os i, at de nu, ude af stand til at se deres egen elendighed, sætter læderkasket eller filthat, hvor intet hovede er?
Eller måske bliver kirugerne så gode snart, at vi kan se Brad Pitt og Edward Norton genopføre Fight Club som teaterforestilling i 2040, stadig med jernhård sixpack og tremmer i bicepsen, eller hvad?
Skal vi allerede nu købe valium ind til den dag, Madonna starter sin Old Ambition Tour ved at hoppe ud fra scenen i afstivet gummikorset som 80-årig?
Altsammen ubehagelige tanker, som vi måske ikke engang kan tillade os til den tid. Kosmetisk kirugi bliver mere og mere brugt af middelklassen, så måske sidder jeg selv til den tid og prøver at vride et smil ud af ansigtsnerverne gennem al botoxen:
I USA blev der i 2003 udført 384.626 fedtsugninger, 280.401 udvidelser af brystmålet, 267.627 fik fjernet rynker ved øjnene og 172.420 fik ordnet næsen. Læger og kiruger udførte tilsammen 8 millioner indgreb, inklusive både kirugiske og overfladebehandlinger.

*www.awfulplasticsurgery.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her