Læsetid: 4 min.

Sex? Nej, skat. Først om fem år – tidligst

At lokke unge mennesker til seksuel afholdenhed er en risikabel affære
15. oktober 2004

Udsyn
Utroligt, men sandt. Selv knarvorne koner og mænd har en gang været unge og fyldt med lidenskab og længsel. Måske var de for hæmmede til at vise det, men indvendigt flammede de af håb om kærlighed. Sådan er det. Ellers er verdenslitteraturen fyldt med løgn.
Men den gode Gud, der har skabt seksualiteten for at få mennesker til at interessere sig for andre end sig selv, kan lide at drille. Derfor har Gud også skabt hykleriet. Om intet andet emne hykles der så meget som om kønslivet. Et stykke hen ad vejen indgår hykleriet som en del af parringen. Det kan iagttages også blandt dyr, selv småstads som insekter: Man foregiver at være uinteresseret, og det får den udsete til selv at fatte interesse – eller føle sig tryg og afslappet. Og så – hug! – slår man til.
Værre er det hykleri, der gør selvfornægtelsen til den opskrift, andre bør leve deres liv efter. At leve i cølibat kan være en velbegrundet beslutning i den enkeltes liv. Man orker ikke at komme så tæt på andre, man har ikke lyst og heller ikke lyst til at få lyst – eller hvad det nu er. Fint nok altsammen. Men ikke finere end det modsatte: At have lyst og gerne ville gøre noget ved det.

Det er i ophøjelsen at cølibatet til en renere form for eksistens, at hykleriet bliver menneskefjendsk. Når den katolske kirke fordrer cølibat af sine præster, er der tale om en foranstaltning, der blev indført under kirkens bureaukratisering, fordi systemet ikke ville belastes med udgifter til præsternes koner og børn. Det med, at legemets afholdenhed fremmer troens purhed, er en begrundelse, der er smurt på bagefter.
At pålagt cølibat i øvrigt synes at stride mod naturens orden, giver den katolske kirkes konstaterbare praksis belæg for. Det kan man i disse dage gå i biografen og se, hvis man køber billet til Pedro Almodóvars Dårlig Dannelse.
Når der i det hele taget er aktuel anledning til at fundere over kønsliv og hykleri, skyldes det, at foreningen Sex & Samfund i samarbejde med FN’s befolkningsfond i går lancerede en kampagne om menneskers ret til at foretage oplyste valg i deres eget seksualliv (se www.redkvindeliv.dk).
For 10 år siden holdt FN en stor befolkningskonference i Cairo, hvor 179 lande blev enige om at gøre folks egne handlemuligheder til centrale i befolkningspolitikken – ud fra den opfattelse, at raske, mætte og uddannede mennesker vælger at få færre børn. Regeringerne forpligtede sig til at indføre seksualundervisning og gør det nemt at få fat på sikker og billig prævention og give kvinder adgang til hjælp under graviditet og fødsel.
Denne konference har fået gavnlige virkninger, men ikke i det omfang, man kunne have håbet. Det skyldes navnlig, at den praktiske opfølgning er saboteret af hykleriets akse: USA, den katolske kirke og muslimske stater som Saudi- Arabien og Iran.

Når sabotagen har været så effektiv, skyldes det selvsagt, at verdens stærkeste land har gjort sig til en af aksemagterne. Og det er en tragedie. USA har historisk været et foregangsland, hvad angår seksualforskning og -oplysning, og dets globale indsats for svangerskabsforebyggelse har været prisværdig.
Nu er befolkningspolitikken – som så mange andre politikker – faldet i kløerne på den fundamentalistiske amerikanske højrefløj. Inden for USA er det således, at hvis der anvendes føderale midler til seksualundervisning, skal den – ifølge loven – fastslå, at »seksuel aktivitet uden for ægteskabets rammer sandsynligvis vil medføre psykiske og fysiske skader«.
Tænk, at unge amerikanere skal finde sig i at blive påtvunget den slags. Vedtaget af kongresmedlemmer, der boltrer sig i sexskandaler. Endnu mere uhyggeligt er det, at USA søger at eksportere hykleriet ved at forlange, at en tredjedel af den bistand, det yder til forebyggelse i tredjeverdenslande, skal gå til at prædike seksuel afholdenhed før ægteskabet.
Blandt de grupper, der skal sprede dette budskab uden for USA, er folkene bag bevægelsen ’Sølv Ring Tingen’ (se www.silverringthing.com). Her er påhittet, at unge ved en offentlig ceremoni over for deres forældre, lærere og venner skal iføre sig en sølvring, som de siden skal give til deres ægtefælle, når denne – som den første – deler kønslivets glæder med dem. Til at holde dem på dydens trange sti udstyres de med en særlig bibel og jævnlige skriftemål.
Selvfølgelig falder også disse arme mennesker for kønslivets fristelser. Men hvad er da sandsynligheden for, at de medbringer kondom, og at de i det hele taget er psykisk rustet og oplyst til at gebærde sig igennem de risici, som enhver seksuel nærkontakt indebærer?
Da fanden blev gammel, tog han glasbukser på. Sådan siger et gammelt mundheld. Det er muligvis rigtigt,men det rent ud djævelske er at lokke andre til at tage dem på. De kan let komme til at skære sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her