Læsetid: 3 min.

’SF ser spøgelser’

Den danske model for løn og pensioner er ikke truet af forfatningstraktaten. Men det kan jo være politisk klogt at beskæftige sig med spøgelser, konstaterer ekspert
29. oktober 2004

Livrem og seler
EU får hverken mere eller mindre indflydelse på dansk arbejdsmarkeds- og socialpolitik som følge af den forfatningstraktat, der i dag bliver underskrevet i Rom af ledere fra EU. Derfor er det som at tage et ekstra sæt livrem og seler på, når SF stiller specielle krav til regeringen på netop de to områder.
Det mener seniorforsker Peter Nedergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier. Han er forfatter til en nyudkommet guide til forfatningstraktaten.
»Når det gælder arbejdsmarkedspolitikken og det sociale område, så er forfatningstraktaten en redaktionel sammenskrivning af eksisterende tekster. Der bliver ikke ændret noget politisk,« siger Peter Nedergaard.
Udmeldingen står i kontrast til, at blandt andre SF er opsat på, at der skal indgåes en bred politisk aftale i Danmark om, at den til enhver tid siddende regering skal spørge Folk tingets partier, før den går med til større ændringer inden for EU’s social- og arbejdsmarkedspolitik.
Nedergaard siger:
»Det virker som om, SF ser spøgelser ved højlys dag. Også med den nye forfatningstraktat er det muligt for den danske regering at blokere for ændringer på disse områder ved at kræve enstemmighed blandt EU’s stats-og regeringschefer. Med sine krav vil SF faktisk give Danmark et sæt livrem og seler mere.«
»Politisk er det dog klogt håndværk, at når nogle kan se spøgelser, så maner man dem i jorden. Når jeg læser læserbreve i Jyllands-Posten, kan jeg jo konstatere, at der svømmer en unødig bekymring rundt i folkehavet.«

Eksport af model DK
Nedergaard har lige fået orlov fra en stilling som kontorchef i Beskæftigelsesministeriet og har et indgående kendskab til det europæiske arbejdsmarked.
»I Danmark har vi en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og arbejdsvilkår indbyrdes. I Frankrig, Spanien og andre sydeuropæiske lande blander statsmagten sig meget mere f.eks. i form af en lovfæstet minimumsløn. Men jeg ser ingen risiko for, at den danske model skal blive angrebet af EU,« siger Nedergaard og uddyber:
»En række andre lande som Storbritannien, Holland og Sverige ønsker ligesom Danmark heller ikke indblanding i deres arbejdsmarkedspolitik.«
»Samtidig hælder EU-Kommissionen mere og mere til den danske aftalemodel ved bl.a. at fremme, at organisationer for arbejdsgivere og -tagere indgår aftaler på europæisk plan. Arbejdsmarkedspolitisk er Danmark mere eksportør end importør, fordi den danske politik har vist sig at være effektiv.«
Blandt fagforeningsfolk og politikere er der bekymring for, at arbejdere i stort talt fra de ti nye medlemslande vil faldbyde sig selv billigt i de gamle EU-lande. Hidtil har det dog været så som så med ’invasionen fra Øst’. SF’s leder Holger K. Nielsen taler alligevel om at få en såkaldt nødbremse for vandrende arbejdskraft. Nedergaard siger:
»Forfatningstraktaten ændrer ikke på, at Danmark i lighed med de andre vesteuropæiske lande har op til syv år til at omstille deres arbejdsmarkeder. Herefter er de nye EU-borgere i 2011 frit stillet med hensyn til at rejse hertil. Arbejdskraftens frie bevægelighed er jo en af grundpillerne i EU.«

Velfærdsydelser skærmet
På det sociale område siger Nedergaard, at danskerne ikke behøver at frygte for EU-indblanding i f.eks. efterløn eller folkepension.
»Efterlønnen har vi en særaftale med de andre EU-lande om, så der er ingen grund til at frygte, at den bliver undermineret af tilvandrende arbejdere fra f.eks. Polen. Ydermere er det sådan både nu og under den kommende forfatningstraktat, at Danmark med krav om EU-enstemmighed vil kunne blokere for ændringer i efterlønnen.«
Den danske folkepension er speciel derved, at den optjenes ved ophold i landet i modsætning til andre EU-lande, hvor det er antallet af år på arbejdsmarkedet, som er afgørende for pensionen.
»Hvis Dansk Folkeparti eller andre partier skulle finde på at udlægge det som, at EU har mulighed for at pille ved vores model for folkepension, så har det ikke noget på sig. Det er vores egen afgørelse både før og efter forfatningstraktaten.«
Nedergaard påpeger i øvrigt en ’pudsig forskel’ mellem socialister i Danmark og Frankrig:
»De franske socialister vil gerne have flere flertalsafgørelser inden for det sociale område, så EU kan lægge et socialt gulv for borgerne. SF i Danmark derimod vil have så lidt union som muligt på det sociale område,« siger seniorforsker Peter Nedergaard.

FAKTA
Demokratisering
Ifølge Peter Nedergaard medfører forfatningstraktaten tre større ændringer:
*Den giver Europa-Parlamentet mere magt.
*Som borger i EU får man nogle klare rettigheder.
*Traktaten gør procedurerne i EU mere gennemskuelige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her