Læsetid: 2 min.

Sjasger Jorn

Silkeborg åbnede sit nye teaterhus med grovmotorisk penselføring og anti-jornsk borgerlighed
12. oktober 2004

Teater
Kunst eller brunst? Drifterne i Asger Jorns vilde liv har fået med den grovmotoriske pensel af den debuterende dramatiker Karsten Johansen. Desværre i en sjasket tre-timers udgave, der er mindst en time for lang. Men jo, Silkeborg kan være stolt over at have fået Jorn tilbage, genopstanden i Dejan Cukic’s forførende hovedperson i en kjøwenhavner-importeret teaterfortolkning i tre uger.
For Cukic spiller både kvindeæder, publikumsforagter og kunstfanatiker, så hans opflammende performerniveau er ved at puffe silkeborg-koristerne i åen. Kun Charlotte Muncks overbærende elskerinde og Edith Guillaumes bekymrede mor når Cukic til bæltestedet – og så Jess Ingerslevs desillusionerede krigsinvalid. Desuden fænger Steen Jørgensen som Jorns indre dæmon, i hvert fald når han ikke taler.
Den tiljublede Lars Lilholt kæmper derimod forgæves mod det banale i sine Jorn-sange. ’Kær’ rimer en del på ’nær’ – og Jorn var vel ingen af delene. Desuden har kapelmesteren skamferet orkestreringen, så hele otte musikere fiddler derudad, uden at noget instrument kan identificeres i lydsuppen.
Derudover er iscenesættelsen i det hele taget gammeldags og anti-jornsk. Borgerlige dagligdagskommentarer og unødvendige småroller kliner sig ind, som var vi i et fraklippet afsnit af Krøniken med hyperkorrekte kostumer og standerlamper. Og selv om Jesper Kongshaugs lysdesign fænger som jornsk idé – rød-blå-gule farveklatter på et gulvlærred – så udebliver scenesuset.
Suset ved premieren i lørdags kom snarere fra ventilationsanlægget… For Jysk Musik & Teaterhus er et jordnært murstenshus, anlagt ved byens gamle papirfabrik, lige op ad en ny stribe ejerlejlighedsblokke, hvor beboerne hang ud på eksklusiv-altanerne for at få et glimt af dronningen eller i hvert fald byens to politibetjente. Elven sprang så lystigt – og i foyeren lyste Peter Brandes’ altertavle om kap med borgmesterkæden. Opsatte frisurer stimlede sammen, ikke mindst foran husets sølle to dametoiletter og i de brandtrappeagtige løngange mod teatersalens bageste rækker. Herfra kunne man dog ikke høre alverden; lydmanden har måske kun prøvet de søvnpositionerede, flyblå sæder midt i salen…
Hvad Jorn ville have sagt?
Teater om kunst? Nej tak, så hellere brunst.

*’Buttadeo’. Manuskript: Karsten Johansen. Instruktion: Jan Hertz. Musik: Lars Lilholt og Jacob Groth. Scenografi og lys: Jesper Kongshaug. Koreografi: Mikala Bjarnov Lage. Kapelmester: Jacob Groth. Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken, Silkeborg, til 31. okt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her