Læsetid: 2 min.

Skarp kritik af 24-årsregel

Institut for Menneskerettigheder kritiserer myndighederne for at krænke europæiske menneskerettigheder
2. oktober 2004

Danske udlændingemyndigheders praksis krænker menneskerettighederne på en række punkter, er budskabet i en udredning, som Institut for Menneskerettigheder offentliggør på mandag.
Instituttet har gennemgået 22 anonymiserede sager om afslag på ægtefællesammenføring, som er udleveret fra Integrationsministeriet. På seks områder kritiseres myndighederne for at krænke menneskerettighederne, mens instituttet på to områder taler om »usaglig og uproportional forskelsbehandling«.
»24-års-reglen sammenholdt med tilknytningskravet fører til krænkelser af retten til familieliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel otte,« lyder en af konklusionerne. Det vil især kunne gå ud over herboende, hvor ansøgeren om familiesammenføring kommer fra et land, der, som det hedder, er »geografisk og kulturelt langt fra Danmark«.
»Siden 2000 er retskravet på ægtefællessammenføring reelt blevet ophævet,« anfører instituttet og fortsætter: »Retten til ægtefællesammenføring er ikke længere strengt lovbunden, idet de administrative myndigheder er blevet overladt et betydeligt skøn…«.

Manglende hensyn
Også den administrative praksis, hvor der ikke tages hensyn til andre børn end særbørn i vurderingen af tilknytningsgraden til Danmark, krænker retten til familieliv. Der bør også tages hensyn til fælles børn og stedbørn. Kravet om en økonomisk sikkerhed på pt. 53.096 kr. som forudsætning for tilladelse til ægtefællesammenføring fører også til krænkelser af retten til et familieliv.
Videre mener Instituttet, at tilknytningskravet sammenholdt med 28-års-reglen (krav om dansk indfødsret i 28 år) »medfører diskrimination på grund af etnicitet og race«.
Også danske statsborgere risikerer en forskelsbehandling, som er uforenelig med ikke-diskriminationsprincippet i Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, vurderer Instituttet.
»Usaglig og uproportional forskelsbehandling af personer,« kalder instituttet dernæst reglen om, at den herboende ikke må have modtaget socialhjælp. Samme kritik lyder mod udlændingemyndighedernes administrative praksis i forhold til krav om bolig, hvorefter fremlejere ikke anses for at råde over egen bolig.

Enig med Gil-Robles
Udredningen blev sendt i trykken den 22. september – samme dag som Integrationsministeriet præsenterede en redegørelse, der bortset fra et par småting blankt afviste at ændre den danske udlændingelov. Regeringens redegørelse kom som svar på den europæiske menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles kritik af, at den danske administrationen af udlændingeloven kunne komme i konflikt med menneskerettighederne.
Dengang ville Institut for Menneskerettigheder ikke kommentere Integrationsministeriets redegørelse, fordi deres egen udredning var på trapperne. Det er ikke lykkedes at få en udtalelse fra Morten Kjærum, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her