Læsetid: 5 min.

Ikke stemmer i de fattige

Ifølge officiel statistik er antallet af fattige mennesker steget med tre millioner under Bush – men hverken han eller Kerry har et program for at gøre noget ved det
28. oktober 2004

Valgdagbog 4
Washington DC: Det er aften, og klokken nærmer sig 10. Folk haster over Dupont Circle på vej mod metroen. På bænkene langs stierne i den lille park er man ved at gøre klar til natten. Tæpper og store frakker omkring kroppene og en fyldt plasticpose som hovedpude. Træerne er ved at miste bladene, og det er småkoldt, men først når temperaturen kommer under 26 grader fahrenheit har byen ifølge loven pligt til at give en hjemløs en form for husly.
Man forudser en kold vinter, kan jeg læse i de hjemløses blad, og byen regner med at kunne stille 1.700 senge til rådighed. At det kan være svært at finde et sted, hvor man har råd til at bo i den indre by, fremgår af lejlighedsannoncerne. En etværelses i nærheden af Dupont Circle koster 12.000 kr. om måneden. Men så hører der også parkeringsplads med.
Det har gutterne på bænkene på Dupont Circle ikke brug for. De ejer højst en indkøbsvogn til plasticposerne. På en måde udgør de den synlige del af fattigdommen i USA. Den, som man ikke helt kan blive fri for at se. Men kører man nordpå til regeringsbyens forstæder oplever den besøgende et forfald og en systematisk fattigdom, som man ikke troede mulig kun en spytklat fra Kongressens monumentale bygninger.
Da jeg første gang kom til USA i slutningen af 60’erne, talte man stadig om præsident Johnsons ’krig mod fattigdommen’, som gik hånd i hånd med kampen for borgerrettigheder. Jeg var chokeret over at se fattigdommen i Harlem og Bronx og ude på landet i Appalacher- bjergene i Vestvirginia og Kentucky, men oplevede samtidig et vældigt engagement i problemet hos dem, som man herovre kalder for liberals, mennesker, som godt tør sige, at staten er nødt til at spille en betydelig rolle for at hjælpe de svageste, selv om de løber risikoen for at blive kaldt alt fra socialister til kommunister. Og selv om det strider mod den amerikanske drøms løfte om, at alle kan være deres egen lykkes smed.
Min bibel den gang var Michael Harringtons Det andet Amerika, en bog, som i tørre tal beskrev det, som de fleste amerikanere helst ikke ville erkende. Harrington var en slags akademisk Joe Hill for de grupper, som ikke blot ville lukke øjnene for fattigdommen hos de sorte i storbyernes jungler og de hvide i de afsides bjergdale. Harrington skrev jævnligt i The Nation, og forleden kunne jeg i dette tidsskrift læse det eneste, jeg hidtil har set, om denne valgkamp og de fattige.

Højeste tal i 30 år
Skribenten Eyal Press hiver fat i den officielle statistik, som fortæller, at antallet af fattige er steget støt hvert år Bush har været ved magten. I 2003 levede 35,9 millioner under den officielle fattigdomsgrænse, som er på 18,810 dollars for en familie på fire. 15,3 millioner må nøjes med beløb, der er under det halve af fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på tre millioner siden George Bush blev præsident, og det største tal i de 30 år, myndighederne har indsamlet data om fattigdom i USA.
Denne udvikling stemmer dårligt med ordene i Bushs tiltrædelsestale, hvor han talte om, »at dyb vedvarende fattigdom er uværdigt for denne nations løfter«. Men præsidentens politiske filosofi hedder compassionate conservatism og tager udgangspunkt i den form for højreorienteret kristendom, som han har dyrket siden han – med egne ord – »sagde farvel til Jack Daniels og goddag til Jesus«. I praksis skal det enkelte menneske – efter denne ideologi – som udgangspunkt klare sig selv, og det bliver man dårligere til, hvis man alt for nemt kan hente penge eller fødevarekuponer hos myndighederne. I stedet skal den fattige kunne forvente den hjælp fra næsten, som biblen kræver, og derfor er der under Bush stort set kun delt penge ud til de former for velgørende virksomhed, der tager udgangspunkt i den kristne tro.

Middelklassens deroute
Men hvad så med John Kerry og demokraterne? Her burde jo så være en ledig niche. Men dels stemmer de fattige ikke så meget – procenten var kun på det halve i år 2000 – og dels er der ikke stemmer i mere hjælp til de fattige hos den gruppe, som både Bush og Kerry kæmper for at vinde, nemlig middelklassen.
Valgstrategerne siger, at det er Kerrys store chance at vinde slaget om middelklassen, fordi mange af dens medlemmer er blevet hårdt ramt under den siddende regering. De har oplevet stigende sundhedsudgifter, stigende udgifter til deres børns uddannelse og større fare for arbejdsløshed, fordi jobbene flytter til lande med lavere lønninger – også jobs inden for områder som elektronik og data. Samtidig har de oplevet kæmpe skattelettelser fra Bush til de allerrigeste og et buldrende budgetunderskud, som de godt ved, de på et eller andet tidspunkt får regningen for.
Jeg ved fra de middelklassefamilier jeg kender, hvor stærkt der skal løbes, når børnene skal have en højere uddannelse, og de ikke har lyst til at blive soldater eller er superstjerner inden for en eller anden idrætsgren. At opretholde facaden og leve som middelklassens rollemodeller er simpelt hen ekstremt hårdt arbejde i dagens Amerika.
Strategerne siger, at det vil forvirre Kerrys budskaber til middelklassen, hvis han taler for meget om at hjælpe de fattige. Det vil jo bare betyde større skatter. Derfor har demokraternes kandidat valgt i stedet at foreslå at hæve minimumslønnen med 36 procent. Det lyder af meget, men den er i forvejen ekstrem lav og vil kun komme op på syv dollar.
Fra Dupont Circle går jeg ned til Virginia Avenue. På en rist ligger en hjemløs. Han udnytter varmen, der kommer op nede fra metroen. I skæret fra gadelygten læser han i Washington Post. Som om han slængede sig hjemme i dagligstuens behagelige sofahjørne.
Man bør da følge med i valgkampen, også selv om den handler om de andre.

*Forfatteren og filminstruktøren Jørgen Flindt Pedersen vil de to næste uger skrive dagbog fra USA her i avisen. De to tidligere afsnit blev bragt den 25., 26. og 27. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu