Læsetid: 2 min.

Et stykke flydende historie

1.000 dollar for et hvepsestik og en ubrydelig jernkæde over Hudson-floden
15. oktober 2004

Refugium IV
Klokken er ikke mere end 07.00, og der er allerede livlig diskussion i køkkenet. Gioia, den italienske oversætter, blev for nylig stukket af en hveps. Det blev ved med at hæve, og til sidst kørte hun på skadestuen. Hun havde en mindre og sandsynligvis ikke dækkende forsikring, men værst af alt: Hun tog ind på skadestuen uden at have spurgt forsikringsselskabet først. Besøget på skadestuen, hvor brodden blev fjernet, viser sig nu at være en temmelig bekostelig affære. Bare det at blive indskrevet på skadestuen koster 364 dollar. At blive tilset af en læge koster mindst det dobbelte, så et hvepsestik og en konsultation på under 10 minutter koster i omegnen af 1.000 dollar.

Den rette macho
Gioia er naturligvis nervøs, mens hun prøver at få fat i det italienske forsikringsselskab, hun er ikke ligefrem rig. Den eneste grund til, at hun tog ind på skadestuen var, at hun var bange for at få en infektion.
Sådan er det i USA, sygeforsikring er et privat anliggende. Selv nu, hvor der er valgkamp, er der ingen udsigt til, at fælles sygeforsikring kommer på dagsordenen. Når folk stemmer på Bush, er det jo netop for at bevare Wild West-illusionen: En mand er en mand, og en mand klarer sine problemer selv. At blive præsident i USA er i overraskende grad et spørgsmål om at have den rette macho-udstråling.
Bush har tilmed fået overbevist de kvindelige vælgere om, at krigen i Irak udkæmpes for deres skyld. For at beskytte deres familier.

Thomas Mann-land
Senere på dagen står jeg og kigger ud over Hudson-floden. På grund af tidevandet plejede indianerne at kalde den »floden, der løber begge veje«, men siden gik det vist kun én vej for indianerne. Det er svært at forestille sig, at der overhovedet har boet indianerne her, det er koldt og regnfuldt. Hudson-floden er et stykke flydende historie. Floden har navn efter Henry Hudson, der ’opdagede’ floden i 1600-tallet. Henry Hudson var hyret af et hollandsk handelsselskab til at finde søvejen til Kina. Og så havnede han altså her. Efter ham kom hollandske bosættere, og efter dem som bekendt englændere.
Da krigen mod englænderne kom, spillede Hudson-floden en afgørende rolle. Den, der havde kontrol over Hudson, kunne få både soldater og forsyninger frem.
Derfor var der ikke noget mærkeligt i, at amerikanerne på et tidspunkt besluttede sig for at spænde en jernkæde tværs over den. Så englænderne ikke kunne komme sejlende op fra New York. Hvis de gjorde, ville de nemlig knække de amerikanske styrker over i to. På kæmpe planker blev en jernkæde med led på 60 centimeter spændt ud over floden. ’The Great Chain’, blev den kaldt. Og den blev ikke brudt.
Senere blev Hudson-floden fyldt med dampskibstrafik. Forpinte newyorkere, der trængte til frisk bjergluft i rolige omgivelser, kom sejlende på dækket af Hudson-flodens mere end 150 dampskibe. Man flygtede fra storbyens stress og jag, man forsøgte at helbrede sig selv for tuberkulose. Hudson-dalen var datidens Thomas Mann-land. I dag er der ikke meget trafik på Hudson-floden. Newyorkerne kommer stadig på weekend, nogle har tilmed slået sig ned her. Men folk ankommer i bil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her