Idéen om manden som familiens hovedforsøger som skattesystemet aflivede ved overgangen til 1970erne præger stadig forestillingerne om den ideelle ægtefælle: Mænd, der tjener mindre end deres koner, har to-tre gange
større risiko for at blive skilt, end mænd, der er familiens hovedforsørger.
Lektor Anders Holm og specialestuderende Signe Hald Andersen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet har undersøgt, hvilken indflydelse mænds og kvinders indkomst har på et ægteskabs stabilitet:
»Der er en tydelig tendens til, at kvinden stritter manden ud, hvis han svigter sin rolle som hovedforsørger,« siger Anders Holm.
Er du sikker på, det ikke forholder sig omvendt at mænd ikke bryder sig om at blive delvist forsørget af deres kone?
»Det kan man selvfølgelig ikke afgøre ud fra en statistisk undersøgelse. Tilsyneladende er ægtefællerne enige om, at det er en god ide at opløse ægteskabet, når kvinden begynder at tjene mest i hvert fald finder både den skilte mand og den skilte kvinde i de fleste tilfælde sammen med en ny partner.«
Gifter de skilte mænd sig så i anden omgang med kvinder, der tjener mindre end dem selv?
»Det ville da være mærkeligt andet men det har vi ikke haft mulighed for at undersøge.«
Forsørgeren
Når det gælder arbejdsløshed, stikker den traditionelle mandlige forsørger også hovedet frem i det statistiske billede:
»Hvis en mand bliver arbejdsløs, øges risikoen for, at han bliver skilt markant. Omvendt er der intet, der kan stabilisere et ægteskab, som en kvindes arbejdsløshed,« siger Anders Holm.
Lidt over en tredjedel af ægteskaberne går i stykker i løbet af de første 15 år efter brylluppet. Sidste år blev næsten 16.000 ægteskaber opløst. Gennemsnitligt indebærer arbejdsløshed og dårlig økonomi i familien større risiko for skilsmisse. Men det afhænger af kønnet: Mænds chancer for at leve et stabilt familieliv stiger med deres indkomst. Kvinder har derimod svært ved at få højt betalt arbejde til at hænge sammen med kærlighedslivet. Næsten en tredjedel af de kvinder, som tjener halvanden gang mere end gennemsnittet, lever alene. Til sammenligning lever kun hver tiende mand på samme indkomstniveau alene:
»Det er ikke tilfældigt, at Alt for Damerne og lignende ugeblade har så mange artikler om kvinders problemer med at finde den rette mand,« bemærker Anders Holm.
LOs Ugebrevet A4 spåede i denne uge kvinderne til at blive vindere i kønskampen om fremtidens arbejdspladser: Dels fordi kvinder uddanner sig stadigt mere, dels fordi de er jobfleksible.
Mænd har næsten mistet deres uddannelsesmæssige forspring, og de ufaglærte mænd er tilsyneladende uvillige til at tage nye udfordringer op i den offentlige sektors pleje- og omsorgsjob, efterhånden som de traditionelle mandejob i industrien forsvinder. Derfor forudser Anders Holm, at mænd og kvinder fremover får sværere ved at finde sammen:
»I takt med at kvinder bliver stadig mere veluddannede og gode til at forsørge sig, vil der komme et stort overskud af veluddannede enlige kvinder med gode job og solid økonomi.«
Antallet afhænger af, hvor stærkt en ny tendens til, at kvinder gifter sig med økonomisk ligestillede mænd, slår igennem. På bunden af samfundet er der til gengæld en voksende gruppe ufaglærte mænd med lav løn, løs tilknytning til arbejdsmarkedet og store problemer med at etablere et stabilt forhold til en kvinde, påpeger Anders Holm:
»En sød og køn kvinde kan sagtens blive gift, selv om hun er arbejdsløs og dårligt uddannet men hvis en mand er uuddannet og fattig, hjælper det ikke, at han ser godt ud.«
Helt i tråd med Anders Holms undersøgelse viser tal fra Socialforskningsinstittet, at mænds risiko for at være barnløse i 44-årsalderen stort set er omvendt proportional med deres indkomst.
Mændene på bunden må være vrede og kede af det?
»Det kan man jo se på mænds vold, kriminalitet og selvmordene.«
»Man kan også se det på importen af kvindelige ægtefæller fra Asien og Østeuropa. Det er løsningen for nogle af de mænd, der erfarer, at de ikke har penge og uddannelse til at tiltrække en dansk kvinde,« siger Holm.
Selv om en gruppe marginaliserede mænd lever livet ensomt på samfundets bund, er det dog overdrevet at udnævne mænd til fremtidens svage køn, mener Kenneth Reinicke, lektor på Center for ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter:
»Mænd har stadig overtaget i samfundets top: I det private
erhvervslivs bestyrelser er der ganske få procent kvinder, i topchefstillingerne er der kun en enkelt procent kvinder, og på mellemlederniveau i den private sektor er mindre end hver femte plads besat af en kvinde.«
»Mænd er generelt stadig meget bedre til at få valuta for deres uddannelse. Der er tydelige kønsforskelle i lønningerne, selv om loven om ligeløn er næsten 30 år gammel.«
»Blandt andet fordi mænd med mellemlange uddannelser, eksempelvis håndværkere, typisk får arbejde i den private sektor, som lønnes meget bedre end jobbene i den offentlige sektor, som kvinder uddanner sig,« påpeger Kenneth Reinicke.
