Læsetid: 6 min.

Tænk en tanke

De borgerlige har åbnet en ny national tænketank. Ideen er at tjene det danske folk; forbilledet er så vidt man kan skønne de republikanske pressionsgrupper, som støtter Bush og den kristenfundamentalistiske højrefløj
9. oktober 2004

Intermetzo
De borgerlige eller det nye højre eller de nyliberale eller de genfødt konservative, kort sagt regeringens bagland, har formedelst den samlede sum af surt delte spareskillinger – en sølle sjat på 15 millioner kroner – åbnet en ny national tænketank. Idéen er at tjene det danske folk, hvilket ingen jo kan have noget imod. Det er vigtigt at det danske samfund bliver et bedre sted at leve, siger tankens bestyrelsesførstemand, hvilket udsagn lyder løfterigt og jo heller ikke kan tænkes leveret med modsat fortegn. En af tænketankens altruistiske målsætninger lyder da også: et bedre Danmark. En fornem selvpålagt opgave at gøre fædrelandet bedre – og da langt bedre end at ville gøre det værre. Derfor er det vigtigt at der tænkes tanker i tanken, og det hele ikke fiser ud i en hornlygte, hvad man godt kan forestille sig sker, hvis de mener det alvorligt og gør David Gress til førstetænker i tanken. Borgerlige tanker, stærkt borgerlige må man formode, skal her tænkes, hvilket man – for nu at score et billigt point – heller ikke ligefrem er forvænt med. Hermed er den første danske tænketank, i hvert fald af denne selvbestaltede art, en formel og reel realitet.
Forbillederne for dansk reaktionær/konservativ/liberal/lønsomheds tanketænking i struktureret form er, så vidt man da kan skønne, først og fremmest de amerikanske borgerlige eller for at være præcis: republikanske pressionsgrupper, som i en eller anden tvivlsom videnskabeligheds navn støtter Bush og den kristenfundmentalistiske højrefløj i Lincolns gamle slavemodstanderparti. Disse højrerepublikanske tænketanke med tentakler i folk som Cheney, Pearl og Rumsfeld og alle de andre højglanspolerede pengedrenge og korsriddere og hypernationalistiske kristendomsfanatikere, har umådelig stor indflydelse på den republikanske administrations ideologiske kurs og på det konkrete personvalg til konkrete opgaver i grundidéernes rene ånd. Pluralisme er ikke just et plusord i denne verdensopfattelse, ej heller tvivl eller anfægtelser eller relativitet eller respekt for modparten.
Af de mere spektakulære eksempler på disse republikanske højfrekvente supertænketankes indsats, bør fremhæves Bush-doktrinen, som indebærer at Amerika uden skelen til andre og slet ikke til Europa, skal slå først og hårdest, hvor og hvornår det formodes at ondskabens akse så meget som drømmer om at tænke på at anfægte the American way. Spørge kan man gøre bagefter, men endnu bedre slå til én gang til og helst helt lade være at spørge. Dette er kort fortalt den prisværdige udenrigspolitiske side af sagen – til Amerikas gavn og glæde. Socialt set betyder tankevirksomheden endnu kortere sagt at under- og middelklassen i Amerika må stramme balderne og tage skovlen i den anden hånd og i underbetalingens sure sved sælge deres sygeforsikringer for at få til dagen og vejen. Befolkningsgrupperne fjernt fra disse velfærdstruende lavindkomster får i samme åndedrag endnu flere penge mellem hænderne. Dette er ifølge tænketankenes publikationer kun godt, for så investerer disse overdådigt rige mennesker deres alt for mange penge, og så bliver der flere arbejdspladser til gavn for alle, og så tjener de meget rige og mindre meget rige flere penge, og staten kan spare yderligere, hvilket har vist sig at være noget forpulet vås og nærmere omvendt, eftersom de således endnu rigere i sus og dus bruger pengene fra de generøse skattelettelser. Simpelthen bruger de gode tilbageleverede dollars til tant og fjas og flere forurenende og overflødige luksusfirhjulstrækkere og endnu mere guld og flere juveler til de allerede overbehængte madammer, der i forvejen næsten ikke kan slæbe sig afsted for deres kostbare glitterstads og fede aktier stukket ned i korsettet. For nu at udtrykke det sådan lidt billedligt, og så alle de gamle DKP’ere også kan være med: Bent Jensen, Lars Hedegaard, og så tør man jo ikke nævne flere for ikke at få ørene i maskinen. Sådan nogle sidste øjebliks omvendte og stærkt fortørnede på andres fortid findes mange steder i det danske samfunds top – nu til højre. Og så ikke mere om dét. Tilbage til USA:

De amerikanske tænketankes tænkere har tænkt den tanke til bunds, når alt kommer til alt, at det nok er bedst for Amerika at Amerikas væbnede styrker tæver fornuft ind i uamerikanske og utaknemmelige bjergbonderøve i fjerne fattige lande, hvor det mærkeligt nok altid også handler om olie og dermed vicepræsidentens og Big Daddy Bush’s og tænketankpassernes økonomiske interesser. Altid ét eller andet, hvilket med garanti er en tilfældighed. Der er næppe tvivl om at Bush også havde angrebet Irak, hvis irakerne levede af at hive gulerødder op af den støvede jord i landet mellem floderne. Det skal man huske, når man betænker at tænketanken lige netop valgte Irak som arnested for terrorismen, skønt tankeløse uden for tænketanken ikke på vilkår havde kunnet finde nogensomhelst forbindelse mellem 9/11 og Saddam. Men tænketankstænkerne har nok forestillet sig at de folk som de tænkende tænker for, og som sikkert har hældt noget mere end 15 millioner i initiativet, ganske givet gerne vil se et fornuftigt og tankevækkende afkast af pengene. Således at Amerika bliver et bedre sted at leve, også for de efterladte til de soldater der ikke overlever de tænksommes tanker. Det siger sig selv at tænketankstænkerne og deres bagmænd hermed har tænkt med begge hjernehalvdele på alle amerikaneres velfærd. De tænker intenst på de folk der pudsigt nok i Bush’s præsidentperiode har måttet opgive den sidste rest af sikkerhed mod sygdom og lemlæstelse og nu uden de solgte forsikringer er prisgivet et parodisk mangelfuldt offentligt sygevæsen. Og henne i tanken tænker de også, og dét så det knager, på de arbejdsløse. Nu igen efter Clinton-årenes opgang og optimisme er disse henvist til at opholde sig i de muntre arbejdsløshedskøer, hvor det gælder om ikke at tænke for meget på fremtiden. År fire efter republikanernes velsignelsesrige regimente, hvor de første skal blive de rigeste, og de sidste er så privilegerede at blive taget af selveste fanden, mens de allerførste trygt sidder på deres ejendomme i Rhode Island og Kennenbunkport og gnægger i skægget. De tænker med taknemmelighed på deres tænketanke, der har udtænkt det således at hver gang de andre, fattigrøvene, bliver en dollar fattigere i sociale ydelser, så tjener de styrtende rige fem eller 10 mere. På den måde ansporer man jo netop almindelige mennesker til at blive til noget og frem for noget til at blive rige, så de selv en dag kan sidde og gnægge i skægget og tænke med taknemmelighed på tanken bag. Dette er i korthed tænketankenes tanke med nedskæringerne inden for det offentlige og tanken om det hyperliberalistiske samfund, hvor ingen snærende bånd findes, og hvor iværksætterne har lov at gøre lige hvad fanden de lyster.
Sådan noget må vi have i Danmark, tænkte tænketanksinitiativtagerne: et bedre Danmark, udtænkt af uafhængige tanketænkere som David Gress i spidsen, hvilket nok kunne få en og anden med ondt ved at komme til lommerne til at tænke sig om en ekstra gang. Uafhængigheden da? Hvad med uafhængigheden? Jamen, den er sikret intellektuelt ved Claes Kastholm-Hansen der har lagt sit lødige navn i hatten, i hvilken man må håbe for ham selv at han ikke lægger mere. Med disse folk kan man ikke tage fejl af uafhængigheden. Det fineste er jo dén.
Tænketanken – CEPOS er navnet – det lyder som en ordblind mellemting mellem et nyt middel mod mavesyre og havreknas til morgenmad med kunstigt sukker – skal drive forskning. Forskning. Uafhængig forskning. Man giver agt og afventer ydmygt resultaterne af den 15 millioner kroners uafhængige forskning, som man heller ikke mere skal forvente at finde den på universiteterne med deres erhvervsvirksomhedsbestyrelser. Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud med en privatfinansieret tænketank for uafhængig forskning. Måske denne uafhængige forskning kunne forske lidt i, hvorledes den hyperliberale Fogh Rasmussen bar sig ad med at blive statsminister i Danmark, der altså nu skal have det bedre, efter at han i sin tid som skatteminister lavede kreativ bogføring, groft vildledte Folketinget og blev smidt ud? Vi mangler uafhængig forskning desangående og overlader herved, og med forventet vederlag på 15 millioner for idéen, denne kvit og frit til den uafhængige tænketank ved navn af sød morgenmad uden sure opstød.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her