Læsetid: 5 min.

Trusler og chikane før hviderussisk valg

Søndag stemmer hviderusserne i et valg, som de fleste mener er afgjort på forhånd. En lille beslutsom flok kæmper imod, men det meste af befolkningen forventer, at der bliver svindlet med resultatet
16. oktober 2004

MINSK – Billeder af stemmesedler er klistret op overalt i den hviderussiske hovedstad Minsk. På husmure, i metroen, i busserne, i supermarkederne, og på restauranterne. Vælgerne skal nemlig instrueres i, hvordan de udfylder dem korrekt, og for at være på den sikre side er der i eksemplerne allerede sat kryds ud for ’ja’.
’Ja’ er tilfældigvis det resultat, den nuværende præsident, Alexander Lukasjenko, gerne vil opnå, så han kan ændre forfatningen og dermed blive siddende længere end de to perioder, som den nuværende forfatning giver ham lov til.
Samtidig med folkeafstemningen om en eventuel forfatningsændring skal der være parlamentsvalg. Valget søndag er derfor vigtigt for Hvideruslands pro-demokratiske kræfter, som ikke kun skal forsøge at forhindre den siddende præsident i at sikre sig posten på livstid, men også fokusere på at opnå pladser i parlamentet.
Anatoly Lebedko, en af oppositionens stærkeste kandidater, tager imod i sit kontor på 17. etage i et højhus i udkanten af Minsk. Kontoret bliver aflyttet af KGB, fortæller han, men det er efterhånden mange år siden, han har bekymret sig om det. Han har allerede siddet i fængsel tre gange og utallige gange mærket, hvordan Lukasjenkos folk gør alt for at udrydde oppositionen.
Derfor er han også overbevist om, at resultatet af valget er afgjort på forhånd.
»I et fair valg ville oppositionen formentlig få omkring halvdelen af pladserne i parlamentet, men noget tyder på, at Lukasjenkos folk kommer til at sidde på dem alle sammen,« siger Anatoly Lebedko.
Han nægter dog at opgive kampen. Hver aften fra klokken 18 går han fra dør til dør og besøger vælgerne, fortæller dem om sit program og forsøger at overbevise dem om, at de skal stemme mod Lukasjenko.
Også andre forsøger at holde modet oppe. I baglokalet i en skummel kælderbar kun fem minutters gang fra den enorme statue af Lenin og det frygtindgydende KGB-hovedkvarter har 60-70 journalister, fotografer, redaktører, forfattere og politiske ledere i opposition til Lukasjenko besluttet sig for at holde møde.
De er samlet for at diskutere ytringsfrihed – eller mangel på samme. For i Hviderusland er det ikke populært at udtale sig kritisk om præsidenten oghans folk.
Mange mister deres job, fordi de er politisk aktive, mens andre bliver smidt ud af universiteterne. Andre igen bliver genembanket eller sendt i fængsel – nogle blot for at dele løbesedler ud.
12 oppositionsaviser er lukket i løbet af den sidste måned, fortæller en af journalisterne. Samtidig bliver oppositionens kandidater til parlamentsvalget taget af opstillingslisten for at regne 10 øre forkert i opgørelsen over deres indtægt, og flere valgdistrikter har efterhanden kun Lukasjenkos kandidater tilbage.
»Vi ønsker et frit valg, men befolkningen kan ikke træffe et valg baseret på objektiv information, for den information er ganske enkelt ikke kommet ud. Vi har en propagandamaskine, som tegner et billede af en frelser, og hvis ikke præsidenten kan købe vælgerne, truer han dem,« siger en anden af de fremmødte journalister.
Andrej Liakhovich, formand for Center for Political Education (CPE) i Minsk har analyseret valgkampen, og han ser heller ikke mange muligheder for demokratiet i Hviderusland.
»Erfaring fra tidligere valg i Hviderusland viser, at myndighederne arbejder for at få det ønskede resultat og ikke stopper, selv om de er nødt til at bryde valgloven,« siger Andrej Liakhovich.
Af præsidentens folk fortolkes valgloven ifølge Andrej Liakhovich sådan, at den forbyder exit-polls og forhindrer uafhængig observation af valgprocessen.
Derfor har den demokratiske opposition meget begrænsede muligheder for at forebygge svindel med valgresultatet, mener han.
»I øjeblikket er der ingen faktorer i Hviderusland, som kan modsætte sig Lukasjenkos plalagte scenario for parlamentsvalget og folkeafstemningen om forfatningsændringen,« vurderer han.
Han mener desuden, at de fleste vælgere er overbeviste om, at der vil blive svindlet med valgresultatet, og at mange derfor har opgivet at støtte de demokratiske kandidater.

Splittet opposition
Ideen om demokrati og et mere europæisk Hviderusland er populær blandt befolkningen, men oppositionen til Lukasjenko er splittet. Efter at de aktive oppositionspolitikere Gennadij Karpenko og Viktor Gonchar henholdsvis døde og forsvandt på mystisk vis, er der ingen politisk leder, som flertallet af befolkningen anser for en seriøs modstander til Lukasjenko. Indtil nu er oppositionen desuden kun kommet med vage og abstrakte udmeldinger, og mange vælgere ser den derfor som ineffektiv og anklager den for ikke at have konkrete alternativer til reformprogrammer, vurderer Andrej Liakhovich.
»Muligheden for at skabe en koalition, som vil samle alle kræfter i opposition til Lukasjenko, er begrænset, og oppositionen mangler at give svar på, hvordan den vil reformere centrale områder, og hvordan man kan tiltrække udenlandsk investering. Indtil nu føler borgerne tilsyneladende, at demokraterne har handlet ud fra sloganet: ’Lad os ændre regimet først og så finde ud af, hvad der skal ske’,« siger han.
Det kan føre til en situation, hvor flertallet af vælgerne tøver med at stemme på oppositionens kandidater, fordi de frygter, at det vil føre til økonomisk og politisk ustabilitet, vurderer Andrej Liakhovich.

Vælgerne er enige
Mens vælgerne tilsyneladende har svært ved at finde en fælles kandidat som modstander til Lukasjenko, er de ifølge en række meningsmålinger enige om, at de ikke – som præsidenten – ønsker at ændre forfatningen.
Ifølge Rasa Alisauskiene, leder af Gallup/Baltic Surveys i nabolandet Litauen, viser 17 meningsmålinger det seneste år, at 52 procent af hviderusserne i gennemsnit er modstandere af en forfatningsændring, som gør det muligt for Lukasjenko at blive siddende som præsident, mens kun 26 procent er tilhængere af en sådan forfatningsændring.
Et stort flertal af hviderusserne har således afgjort deres holdning til en ændring
af forfatningen for lang tid siden, og det er svært at lave om på, mener Rasa Alisauskiene.
»Med mindre der sker noget, som dramatisk ændrer det politiske klima i Hviderusland, er det usandsynligt at befolkningens holdning til spørgsmålet vil ændre sig dramatisk og gøre det muligt at ændre forfatningen under et frit og fair valg,« vurderer han.
I alle seks delstater er der flere modstandere end tilhængerne, og for at opnå det nødvendige antal stemmer er Lukasjenko formentlig nødt til at begå massiv valgsvindel, mener Rasa Alisauskiene.
»I lyset af befolkningens nuværende holdning og omfanget af modstanden mod at ændre forfatningen er ethvert resultat, som passerer med mere end den allermindste margin, i bedste fald yderst suspekt«.
Lukasjenko skal ikke blot opnå 50 procent af stemmerne, men 50 procent af stemmerne fra samtlige stemmeberettigede i landet – inklusive dem, der vælger at blive hjemme.
Andrej Liakhovich fra Center for Political Education (CPE) mener, han har et godt bud på resultatet af folkeafstemningen:
»Ifølge ’officielle’ meningsmålinger støtter 75 procent af hviderusserne Lukasjenko. Derfor vil det sandsynligvis også blive det resultat, han vil få i sin ’sejr’ i folkeafstemningen,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her