Læsetid: 3 min.

Umusisk overdragelse

Et Hostrup-citat gjorde det ud for syngespil, da hr. Møller i går forærede sin nye operabygning til statsministeren
2. oktober 2004

Ceremoni
»Pas godt på gaven, lad være med at lave om på den og udnyt den optimalt!« – lød Mærsk Møllers afsluttende salut, før han og statsminister Anders Fogh Rasmussen satte sig til det blådugede bord for at underskrive overdragelsespapirerne på operagaven til det danske folk.
Statsministeren ankom med rettidig omhu to minutter før fastsat tid, Jens Kramer Mikkelsen med sin ny metro-præcision to minutter efter. Og så bevægede delegationen af 26 mørke jakkesæt og tre nederdele sig op ad den svungne foyertrappe, fjernest muligt fra pressepoolen med kameraer, mikrofoner og utålmodige miner.
Dér havde vi, siden rettidigt klokkeslet for inviterede journalister, stået ret op og ned i 40 minutter bag afspærringen og med fotografernes tele som teaterkikkert gættet på, hvem der skulle sidde hvor, på de fine stole med omhyggelige navneskilte.
Møllerfondens arme operapressechef, Svend Gunbak, måtte døje med bemærkninger om, hvor kaffemaskinen er placeret, eller om vi gerne måtte sidde på gulvet, indtil højtideligheden tog fart.

Jernbyrd
Der var kort sagt ikke meget at underholde sig med i ventetiden, så en betroet Mærsk-repræsentant, der med blomsterdekorationer i begge hænder skrævende prøvede at forcere en spærrebom for at pynte op på bordet til underskrifter, fik megen opmærksomhed for sin rettidige akrobatiske stædighed. Og den opera- og Mærsk-fondansvarlige Bo Wildfang lagde direkte adspurgt ikke skjul på, at han er oprigtigt glad over, at opgaven nu er fuldført, og at han helt ærligt ikke ved, hvilken opgave han med sin fortid i oliesektionen nu er udset til at løse for koncernen.
Man kunne i ventepositionen også vælge at iagttage de patruljerende betjente to og to på operaens stribede havneforplads eller forkorte tiden med at lade blikke glide længere ind mod land og operaens nærmeste nabo, de to fredede løbekraner, som er ved at blive slebet og malet.
Den ene måtte for et års tid siden afgive 20 meter for at give plads til den kanalforlængelse, som arkitektfirmaet Larsen & Møller gerne ville have til at skære operaen fri af omgivelserne som en ø. Så der blev lystigt savet en længde af det høje kranspor, som derefter i månedsvis lå på kajen og ventede på en afgørelse.
Den er truffet nu, og i Kulturarvsstyrelsen betragter man det ligefrem som en sejr, at det ikke lykkedes grundejeren at få ophævet fredningen for helt at fjerne de gamle, åbenbart operadistraherende, men fredede stålkonstruktioner. Og enden på operationen er blevet en forkortet løbekran uden det ene ben nede i kanalen.
Hvor resten af gitterværket er endt, melder historien ikke noget om. Det havde man nok vidst mere om, hvis det drejede sig om et afsavet spir fra Kronborg. Men måske er ståldrageren bare smeltet om, ligesom i sin tid Guldhornene, eller smedet til brynjer og lanser i den nye Wagnergarderobe.

Stjernerne
I regn og blæst kan operapladsen med sit høje tag føles som et parti fra Den flyvende Hollænder, men denne festformiddag stod vi gentlemen og –women of the press heldigvis lunt og godt indendørs bag foyerbalkonens palisadeværk og ventede på honoratiores fra teater- og byggebranche.
Og så kom overdragelsen endelig i gang! Mærsk Mc-Kinney Møller lagde ud med Møller-familiens valgsprog: Per aspera ad astra, eller direkte oversat Ad brydsomme veje mod stjernerne. Og fortsatte om operaen: »Vejen har været nok så brydsom, og ikke sjældent har jeg tænkt på min Faders: Mærsk, ingen har lovet dig, at det vil være let!« – sådan i al almindelighed må man tro, ellers må den gamle have været rettidigt synsk.
Men stjernerne havde også anden betydning i hr. Møllers overdragelsestale, reciteret under billedkunstneren Olafur Eliassons tre stjerkasterkugler – nemlig at huset er det kommende hjemsted for sangens og musikkens og dansens stjerner, men »ihukommende, at det er A.P. Møllers syvtakkede hvide stjerne, der har muliggjort det hele.«
Anders Fogh Rasmussen takkede på vegne af hele den danske befolkning, for bygningen og den monumentale akse tværs over vandet, som ifølge statsministeren markerer både industri, kongemagt og søfart.
Det nærmeste, højtideligheden so far kom fænomenet dansk opera, var Mærsk Møllers citat af vaudevilleforfatteren C. Hostrup: »Har til Maalet man naaet, sætter strax man et nyt.« Dermed kan offentligheden siges at være advaret!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu