Læsetid: 4 min.

V: Nej til køb af varm luft

Der er store problemer med at nå Danmarks Kyoto-mål for CO2-nedskæring. De konservative vil ikke afskære muligheden for at købe russisk varm luft. Men miljøfolk advarer, og Venstre lover at lade være
1. oktober 2004

Med den russiske regerings beslutning om at ratificere klimaaftalen fra Kyoto kan ’varm luft’ fra Rusland blive en fristende og nem løsning for Danmark, der har problemer med at leve op til sine forpligtelser under aftalen. Det er så nem en løsning, at både hjemlige miljøorganisationer og oppositionen i Folketinget stærkt advarer regeringen mod at bruge den. Venstres formand for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo, forsikrer, at man ikke vil falde for fristelsen.
Danmark har forpligtet sig til i 2008-12 at mindske sine CO2-udledninger med hele 21 pct. i forhold til 1990. Ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen udledte Danmark sidste år 57,9 mio. ton CO2 mod 52,7 mio. ton i 1990 – en stigning på 5,7 procent. Den danske manko i 2008-12 skønnes at være på omkring 20 mio. ton CO2.
Regeringen håber, at den kan løse en del af problemet – de fem mio. ton – ved at få EU til at godkende, at 1990 var et ganske særligt år i Danmark med meget lave CO2-udledninger på grund af stor vandkraft-import fra Norge og Sverige. Det vil regeringen gerne have kompensation for i form af en mindre reduktionsforpligtelse. Hidtil har EU dog sagt kategorisk nej til en sådan særbehandling, og fastholdes det, vil regeringen stå med et gabende hul i sin plan for de kommende års CO2-reduktion på 20 mio. ton CO2 – eller mere hvis transportsektorens voldsomme vækst bliver ved at overrumple planlæggerne.
Dette behov for CO2-reduktion kan klares ved en ekstra indsats – endnu mere vedvarende energi, flere energibesparelser el.lign. Det kan også klares ved at købe CO2-reduktioner i f.eks. Østeuropa i form af dansk finansiering af projekter, der i de pågældende lande indebærer mindskede CO2-udledninger.
F.eks. har Danmark allerede indgået en principaftale om at del-
finansiere et projekt i Rumænien, hvor et kraftværk fyret med træflis skal mindske brugen af fossile brændsler og dermed give en mindsket CO2-udledning. Fordi Danmark betaler, godskrives den rumænske CO2-reduktion den danske CO2-konto.

Fristende mulighed
Fristende – muligvis billigere – kan det imidlertid være at købe ’varm luft’ i Rusland. På grund af økonomiens nedtur i det forhenværende Sovjet udleder Rusland i dag langt mindre CO2, end Kyoto-protokollen giver landet ret til. Denne ubrugte nationale CO2-kvote – kaldet ’varm luft’ – kan Rusland begynde at sælge af, når aftalen træder i kraft med Rusland som medlem.
»Et land som Danmark kan altså leve op til sine CO2-forpligtelser ved at betale russerne nogle penge, men uden at det har nogen som helst miljøeffekt, for CO2-reduktionen i Rusland er jo realiseret for længst i kraft af afmatningen i den russiske økonomi og dermed energiforbruget for et årti siden,« siger Tarjei Haaland, klimamedarbejder hos Greenpeace.
Greenpeace glæder sig over den russiske regerings beslutning, fordi det omsider kan sætte Kyoto-protokollen i kraft, men advarer stærkt den danske regering mod fristelsen til at købe varm luft i Rusland.
»Det hedder i protokollen, at de deltagende lande bør foretage hovedparten af klimaindsatsen på hjemlig grund, og kun hvis Danmark og andre industrilande lever op til det, kan det skabe troværdighed over for u-landene, og kun derved kan der skabes mulighed for at få u-landene med i en ny klima-aftale efter Kyoto. Derfor fraråder vi på det stærkeste regeringen at falde for fristelsen til at forgribe sig på
Ruslands varme luft,« siger Tarjei Haaland.

S afviser køb af varm luft
Socialdemokratiets miljøordfører Torben Hansen er enig.
»For at leve op til ånden i Kyoto-aftalen mener vi, at minimum 75-80 procent af de forlangte danske CO2-reduktioner skal klares herhjemme. Resten kan eventuelt bestå i at finansiere reelle miljøprojekter i østlande, u-lande eller Rusland med en reel CO2-virkning. Men den varme luft skal vi holde os fra,« siger Torben Hansen.
Som Greenpeace kalder de konservatives Gittte Seeberg det en meget glædelig begivenhed, at Rusland vil skrive under. Også fordi det åbner muligheder for kvotehandel.
»Danmark skal ikke afskære sig fra nogen af de mulige redksaber til CO2-reduktion, heller ikke køb af varm luft i Rusland,« siger Seeberg.
»Kvotehandel via projekter med en reel miljøeffekt er langt at foretrække, men Danmark er under så hårdt pres for at lave op til CO2-forpligtelsen, at vi ikke skal fraskrive os nogle af de muligheder som står til rådighed for andre lande,« mener den konservative politiker.
Venstres formand for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo, er derimod klar til at udstede et løfte mod køb af varm luft.
»For at afskære enhver unødig diskussion, så er vores holdning, at ethvert kvotekøb i Rusland skal kombineres med en reel miljøindsats. Hvis Danmark investerer i russiske projekter, så skal man kunne se et miljøresulat af det. Så jeg synes, det vil være en meget dårlig ide at købe varm luft. Det er ikke vores udgangspunkt,« siger Eyvind Vesselbo.

FAKTA
De store udslip
*USA har verdens største udslip af drivhusgasser. De er steget 16 procent siden 1990 og vokser hurtigt. USA har dobbelt så høje udslip pr. indbygger som europæere og japanere. Kyotomål: minus seks procent
*Kina ligger på andenpladsen, men med et energiforbrug pr. indbygger på kun 10-15 procent af USA’s. Kyotomål: intet
*EU ligger på højde med Kina, men har holdt sine udslip næsten uændrede siden 1990. Det er lykkedes at få økonomisk vækst uden tilsvarende vækst i energiforbruget. Kyotomål: minus otte procent
*Ruslands udslip er kun to tredjedele af udslippet i 1990, men på vej op. Kyotomål: 0 procent
*Japans udslip er lavere pr. indbygger end Europas, men det er steget 11 procent siden 1990. Kyotomål: minus seks procent
*Indiens udslip er en tredjedel af Kinas, men menes steget 50 procent siden 1990. Kyotomål: intet es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu