Læsetid: 4 min.

Værkets titel: Erased Rauschenberg, 2004

Det første, man lægger mærke til, er et stort stykke gazebind, som dækker det meste af hans pande og rager ind over hans hår. Har han slået hovedet? Er billedet tager for nylig? Er han dansker? Lever han i dag?
16. oktober 2004

København
En dag for ikke så lang tid siden stod jeg på Rådhuspladsen og afventede grønt lys ved H.C. Andersens befærdede Boulevard, da jeg pludselig hørte nogen nærme sig bagfra med sløve, slæbende skridt. Det viste sig at være en neopunker, hvis forældre formentlig havde sat ham i verden flere år efter, at Mick Jones blev smidt ud af The Clash (det var i 1983). Han så fredselskende ud, men var iført tunge militærstøvler, læderjakke med nihilistiske slagord på ryggen og røde, skotskternede bukser med en gevaldig hængerøv, så af ren og skær nysgerrighed lod jeg mig falde lidt tilbage og fulgte diskret efter ham gennem Rådhusarkaden, forbi Tivolis hovedindgang og videre ind i Hovedbanegårdens menneskemylder, hvor jeg slap ham af syne. Han havde ikke travlt med at komme frem. Og så var det, at jeg bemærkede, at han på
vejen brugte en del energi på at nærlæse de små snurrige sedler og stickers, som er klistret op i flere lag på snart sagt alle byens lygtestandere og nedløbsrør – og sågar trafikskiltenes grå bagsider.
Punkerens tidsfordriv gav god mening. Hvorfor egentlig haste over for rødt eller stå og stirre på den grønne mand som en hund efter en pølse bag slagterens rude, når byens egen dagbog hænger inden for rækkevidde? Der er kaskader af læsestof, og et sammenrend af kommunale og ukendte anarkiske kræfter sørger for, at der konstant bliver skiftet ud, revet ned og klistret nyt op.
De små sedlers verden er mystisk, vil man opdage, hvis man begiver sig ind i den. Ud over de helt gængse opslag for tai chi-, yoga- og salsaundervisning vil man finde en underskov af stickers med små beskeder: Et klistermærke i en irriterende grøn farve med påskriften ’Jeg har 1.000 grønne klistermærke’; ’Har du husket at male graffiti i dag?’, stod der på et andet mærke, som hang i krydset ud for Marmorkirken. Og på et nedløbsrør i Krystalgade får man dette modsætningsfyldte råd: ’Follow this rule: don’t follow rules’. I Peder Hvitfeldts Stræde hænger et billede af en knyttet næve ledsaget af ordene ’Release your anger’. I nærheden af Nørreport har en person, der kalder sig ’Glasøje’, placeret en eller flere advarsler i A5-format, som er rettet mod en navngiven øjenspecialist i området. Ifølge ’Glasøje’, er bemeldte læge en »kvaksalver«, idet en operation for grå stær angiveligt førte til – ja, til et glasøje. Under advarslen hænger et svar fra en mand, som skriver, at han »er meget interesseret« i Glasøjes »historie« og beder denne om at henvende sig på en e-mailadresse. Alt sammen er det meget sært og minder én om, at der er findes parallelle miljøer.
En af de mest subtile urbane mærkater, jeg har set, er et portrætfoto i farver (7,5 x 10 cm, formentlig polaroid) af en midaldrende, solbrændt herre, der sidder i hvid, åbenstående skjorte og kigger med mørke øjne direkte på beskueren, mens hagen hviler i hans venstre håndflade. Der er kun billedet at forholde sig til, ingen ledsagende tekst. Han viser ikke følelser, og hans sociale status er uklar. Han bærer armbåndsur, men det ligner noget billigt juks. Det første, man lægger mærke til, er et
stort stykke gazebind, som dækker
det meste af hans pande og rager ind over hans hår. Har han slået hovedet?
Er billedet taget for nylig? Er han dansker? Lever han i dag? Hvem har taget billedet? Og bor manden i København? Spørgsmålene tårner sig op, og læseren ville sikkert gå meget vidt for at få nogle svar.

Det bliver ikke nødvendigt. Manden på fotoet er den indflydelsesrige amerikanske billedkunstner Robert Rauschenberg (f. 1925), og fotografen er selveste Andy Warhol (1928-1987). Via snirklede kanaler er det lykkedes mig at opstøve det menneske, som har opklistret billederne – indtil videre drejer det sig blot om en snes stykker rundt om i byen, men mærkerne findes i 150 eksemplarer. Personen, som vi kan kalde X, er midt i 20’rne og ernærer sig som såkaldt art director på et større reklamebureau i den indre by. Han har altid haft en veneration for Rauschenbergs kunst og tænkte, at han ville hylde ham på denne måde. X fortalte mig forleden i telefonen, at Rauschenberg er meget syg og sidder i kørestol efter to hjerteslag. Desuden har han overlevet fire orkaner på øen Captiva ud for Florida, hvor han bor og har sit atelier. Senest var han i medierne i august, da han kort efter orkanen Charleys hærgen blev evakueret af en helikopter og fløjet til Fort Myers. Klistermærkerne er altså en slags hyldest til en stor mester, som Jørgen Leth ville formulere det.
Men der er mere i det end som så. X henviste til Rauschenbergs kunstværk Erased de Kooning Drawing fra 1953. Rauschenberg overtalte kollegaen Willem de Kooning til at tegne en tegning, som han (Rauschenberg) så ville viske ud efter bedste evne. De Kooning gjorde sig meget umage, så det tog Rauschenberg mange, mange timer og mange viskelædere at få papiret rent. Derefter solgte han det, hvilket kom bag på de Kooning: »Solgte du min tegning?« spurgte han. »Nej,« svarede Rauschenberg, »jeg viskede din tegning ud. Jeg solgte min udviskning.«
I dag hænger den på San Francisco Museum of Modern Art.
X så gerne, at folk på gaden, hvis de ser Andy Warhols lille portræt, simpelthen visker det ud eller forsøger at fjerne det fra fladen, det sidder på. Så er ringen på en måde sluttet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu