Læsetid: 3 min.

Viljen til forandring

6. oktober 2004

Der blev ikke noget valg. Og der er ikke noget valg. For det går utroligt godt i Danmark. Statsministeren kan ikke blæse med mel i munden. Men det er også næsten den eneste modsætning, han ikke kan rumme. Som Anders Fogh Rasmussen sagde i Folketingets åbningstale i går: Denne regering har nedbragt gælden. Og samtidig givet skattelettelser. Regeringen har gennemført skattestop og samtidig forbedret velfærden i Danmark.
Der er ifølge statsministeren ingen modsætning mellem frihed og tryghed. Eller mellem højre og venstre. Klassekampen er nu så slut, at Anders Fogh Rasmussen end ikke behøvede slå det fast i sin tale i går. Kommunismen er så langt væk, at han ikke gad bruge tid på at glæde sig over Murens Fald. Nu åbnede han med status over, hvor godt det går:
»Det går godt i Danmark.«
»Det danske samfund står stærkere end nogensinde til at møde fremtidens udfordringer.«
»Vi ser en optimisme og en vilje til forandring og til at tænke nyt over hele landet. Det er en bølge af forandring, som viser, at kommunalreformen er den rigtige løsning på det rigtige tidspunkt.«
Der var ingen fjender i talen: hverken smagsdommere eller rundkredspædagoger. Der var udfald mod imamers middelalderlige livssyn, ’spiritusbilister’ og oppositionen. Men ellers ville Anders Fogh Rasmussen være god mod dyrene, de ældre, de svageste, alkoholikerne, de hjemløse, de syge, de handicappede, de ledige. Og så med en omfattende tilføjelse: »alle andre.«

Det gÅr altsÅ mægtig godt. Men statsministeren erkender, at det ’man med et lidt fremmedgørende ord, kalder globaliseringen’ kan skabe utryghed. Udflytningen af jobs til Asien og Østeuropa koster arbejdspladser. Men Fogh har en løsning: Vi skal ikke konkurrere på pris. Vi skal konkurrere på kvalitet:»Når de andre bliver billigere, skal vi være bedre.«
Mogens Lykketoft har sagt, hvordan vi skal blive bedre: Uddannelse og forskning. Anders Fogh Rasmussen sagde tirsdag det samme. Der skal være en kortere og nemmere vej fra forskning til faktura. Vi skal satse på mere ’faglighed’. Og faglighed betyder for statsministeren: Økonomisk vækst og beskæftigelse: »Vi skal forske og få ny viden og nye idéer. Og vi skal omsætte den ny viden til vækst og arbejdspladser.«
Med et af de slogans, der kendetegnede Anders Fogh Rasmussens tale som et ægteskab mellem gamle modstandere, satte han sin midte på spidsen:
»Viljen til forandring er vejen til tryghed.«

Anders Fogh Rasmussen er den perfekte statsminister i det perfekte land. Men Danmark er desværre ikke perfekt, og verden er det slet ikke. Han talte næsten ikke om krigen i Irak. Han sagde ’fred’ og ’demokrati’ og den ’frie verden’. Men han sagde ikke, at oprørere inden for den seneste måned har gennemført 2368 angreb i Irak. Han forstod de skeptiske spørsmål til dansk deltagelse. Men glædede sig over at han heller ikke her havde modstand i dansk politik: Han roste et flertal for at stemme for fortsat dansk deltagelse i Irak.
Han talte længe om stakkels Afrika. Men han sagde ikke, at mens Frankrig øger u-landsbistanden, og andre lande taler om at eftergive gæld til fattige lande, så skærer Danmark igen i u-landsbistanden.
Mens han talte om den gode økonomi, sagde han ikke, at Socialforskningsinstituttet i går offentliggjorde, at hver fjerde dansker i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomster. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 1.5 million danskere i den arbejdsdygtige alder i kortere eller længere tid i 2003 var forsørget af det offentlige.
Statsministeren talte om, at regeringen vil skabe grønne områder tæt på byerne. Men han sagde ikke, at regeringens kommunalreform og Birthe Rønn Hornbechs ’retssikkerhedslov’ fremover vil gøre det vanskeligt at håndhæve miljølovgivning i Danmark. Han sagde ikke, at prisen for vækst er større miljøproblemer.
Han sagde om de udlændinge, der ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet i Danmark:
»Det er som en trappestige, hvor de nederste trin mangler.« Sådan var også statsministerens tale: De nederste trin, som forbinder fromme flosker med den sociale og globale virkelighed, manglede. Hvis vi skal have et rigtigt valg, når der kommer et valg, kunne oppositionen starte med det nederste trin og spørge: Hvor godt går det egentlig?

rl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her