Læsetid: 3 min.

Vitaminer: Sunde eller farlige?

To synspunkter står stejlt over for hinanden i spørgsmålet om, hvorvidt for mange vitaminer fremmer sundheden eller tværtimod øger dødeligheden
9. oktober 2004

Tendentiøs og manipulerende…
Det mener Vitalrådet om den undersøgelse, som det velanskrevne fagtidsskrift The Lancet offentliggjorde i starten af oktober med konklusionen, at for stort indtag af visse vitaminer kan føre til øget dødelighed.
Til Information i onsdags sagde en af forfatterne, overlæge Christian Gluud fra Rigshospitalet, at »vores undersøgelser tyder desværre på, at det eneste man opnår, er et kortere liv«.
Gluud er leder af det internationale Cochrane-samarbejdes lever-galdevejs gruppe, som står bag artiklen i The Lancet.
Vitalrådet, som finansieres af »seriøse, danske producenter og leverandører af vitaminer, mineraler, andre næringsstoffer og naturlægemidler«, som det formuleres på rådets hjemmeside, er lodret uenig i Lancet-artiklens konklusioner.
Tværtimod mener rådet, at artiklen indeholder »et skrækindjagende fejlagtigt budskab«, hvor forfatterne »har foretaget så mange krumspring«, at resultatet er manipuleret.

Halverer kræftdødsfald
»Vi er især utilfredse med, at Lancet-artiklen skærer alle anti-oxidante vitaminer over én kam,« siger formanden for Vitalrådet, speciallæge Claus Hancke, der tilføjer, at Lancet også selv i sin officielle kommentar tager afstand fra den anvendte statistiske metode.
»Stoffet selen tillægges således ingen betydning, trods Lancet-artiklen selv erkender, at selen halverer kræftdødeligheden. Det er unfair og manipulerende,« siger han og henviser til, at Lancet-artiklen kun når frem til en øget dødelighed ved at inddrage en undersøgelse, hvor asbestarbejdere blev behandlet med så store doser betacaroten, at de blev helt gule i huden.
»Uden den undersøgelse ville der ikke være nogen øget dødelighed, tværtimod,« siger Hancke og tilføjer: »Vitaminer er overordentlig sundhedsfremmende. Og det er synd at forholde befolkningen mulighed for at forbedre deres helbred og forebygge livsfarlige sygdomme på baggrund af nogle statistiske krumspring i en artikel.«
Hancke henviser til, at danskerne ligger i bunden i Europa, når det drejer sig om middellevetid, men i toppen, når det gælder kræft.
»Jeg forstår ikke den kompakte modstand mod at finde nye metoder og gå nye veje for at forebygge disse sygdomme. Og der spiller de anti-oxidante vitaminer, og specielt selen, som danskerne får for lidt af, en meget vigtig rolle,« siger Hancke.

Høje sikkerhedsgrænser
I Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, DFVF, siger professor og biokemiker Lars Dragsted, at Lancet-artiklen »endnu en gang understreger, at vores datagrundlag om risikoen ved at få for mange vitaminer simpelthen er for spinkelt.«
Derfor er der stort behov for nøje at gennemgå de øvre grænser, som sagkundskaben har fastsat for det daglige indtag af de forskellige vitaminer. »Vi ved ikke, om de er tilstrækkelig sikre,« siger han.
Lars Dragsted nævner betacaroten som eksempel: Forskerne kan ikke blive enige om at fastsætte en øvre sikkerhedsgrænse for det daglige indtag.
I det hele tager er fagkundskaben delt i to lejre, hvor der fra den ene lejr opfordres til forsigtighed og varsomhed, fordi konsekvenserne forekommer usikre og måske skadelige, mens den anden lejr mener, at netop vitaminer kan virke kræft-forebyggende.
»Min vurdering er, at tendensen internationalt er ved at svinge væk fra, at det er problemløst med massive vitamindoser,« siger Lars Dragsted.
Lancet-artiklens konklusion, at visse vitaminer kan føre til øget dødelighed, indgår allerede i den risikovurdering, som DFVF foretager, når en producent anmoder om tilladelse til at sælge berigede fødevarer.
Afgørelsen ligger hos Fødevarestyrelsen, som foreløbig har tilladt 13 berigede fødevarer, mens 20 andre er under behandling.
»Sagen er, at alle borgere skal kunne tåle det, hvis vi giver grønt lys for tilsætning. Derfor er vi nødt til at have skrappe krav,« siger Dragsted og henviser til en model, som DFVF har udarbejdet:
På baggrund af kostundersøgelser og viden om danskernes daglige energiindtag kan forskerne beregne, hvor stor en dosis af de forskellige vitaminer, vi hver især indtager.
Når man så regner ’baglæns’ og fordeler denne dosis ud på forskellige fødevaregrupper, kan man se, hvor stort ’råderum’ der er f.eks. til at berige morgenmadsprodukter, saft, juice, smør osv. Modellen er ved at blive videnskabeligt beskrevet, og Dragsted mærker stor europæisk interesse for modellen.
»I Danmark, hvor vi anvender den her model, ender vi med at acceptere lavere tilsætninger end i flere andre EU-lande, hvor man slet ikke har foretaget den slags beregninger,« siger Dragsted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her