Læsetid: 4 min.

Vi vil anerkendes

Det største kurdiske parti i Tyrkiet ønsker, at landet skal optages i EU. Men det er ikke klar til det endnu. Kurderne er stadig pariaer, selv om der er 20 millioner af dem
11. november 2004

Tyrkiet vil gerne optages i EU. Meget gerne. Derfor har landet de sidste år gennemført en lang række reformer. De skal leve op til standarderne i EU’s medlemslande, hvis de skal opnå medlemskab, nogle vil endda mene, at de krav, der stilles til landet på grænsen mellem Asien og Europa, er hårdere end for andre. Det mener det største kurdiske parti i Tyrkiet, DEHAP, også, men næstformanden, Kemal Peköz, opfatter de høje krav som positivt:
»Tyrkiet består af mange forskellige folkeslag. Alligevel er der kun ét sprog, én kultur og ét folk anerkendt. Det er udemokratisk og ikke et EU-land værdigt, « siger han.
Sammen med Ferrah Diba Ergül, der er medlem af hovedbestyrelsen i partiet, er han i Danmark for at fortælle om forholdene i Tyrkiet og for at få den danske regering til at lægge pres på præsident Erdogan og resten af regeringen.
På Vesterbro i København i den danske afdeling af Kurdistans National Kongres, der har inviteret DEHAP, serverer de kurdisk te. På væggene hænger billeder af de kurdiske helte og heltinder og selvfølgelig flaget. Billedet af den fængslede leder af den militante kurdiske bevægelse PKK, Abdullah Öchalan har hæderspladsen, og på døren til lokalet hænger en plakat med en opfordring, der ikke kan misfortolkes: Free Öchalan. Her i huset er Öchalan en helt, en fader, et ikon, portrætteret og omtalt med samme hengivenhed som den, der tilfalder landsfaderen Kemal Atatürk blandt tyrkerne.

Læg våbnene
Men DEHAP vil opfattes som en demokratisk fredelig organisation, og vil ikke associeres med PKK. Kemal Peköz ryster på hovedet og siger:
»Det bliver vi ofte beskyldt for, men der er ingen i vores organisation, der har forbindelse til dem, og desuden har vi længe kæmpet for at få dem til at lægge deres våben ned.«
Han vil dog gerne fastslå, at han mener, at Öchalans forhold under fængslingen er kritisable:
»Ofte ser han ikke sin advokat i flere måneder, men det er ikke kun Öchelan, det handler om. I Tyrkiet behandles alle fængslede meget dårligt,« siger han, men indrømmer dog, at der er sket forbedringer som følge af reformerne: »retssystemet har fået et løft, men det område, der virkelig er vigtigt for vores parti, nemlig behandlingen af kurderne, har ikke oplevet reelle reformer.«
Der er 70 millioner indbyggere i Tyrkiet, 20 millioner af dem er kurdere. Indtil fornylig var det ikke lovligt for dem at tale kurdisk og slet ikke på tv. Nu sendes der programmer på kurdernes modersmål, og det er muligt at få undervisning i sproget:
»Det er sandt, at disse reformer er skridt i den rigtige retning. Men det lyder flot, og det er det i virkeligheden ikke. Det tv, der bliver sendt er kun et par timer om dagen på én kanal og på et tidspunkt, hvor de fleste ikke er hjemme. Den undervisning, der tilbydes, koster penge. I de offentlige skoler tales der stadig udelukkende tyrkisk. Kurderne må stadig ikke samle sig til arrangementer og i foreninger. Vi er det femte kurdiske parti, der er lukningstruet, simpelthen fordi vi er kurdere,« fortæller han med rolig men fast stemme.

Udemokratisk
De fleste kurdere bor i det sydøstlige Tyrkiet, her har DEHAP 53 borgmesterposter, men også i resten af Tyrkiet, er der stor kurdisk repræsentation, og hele denne befolkningsgruppe håber DEHAP på at kunne motivere til at stemme næste gang, der er parlamentsvalg. Dog er det næsten umuligt for DEHAP at komme ind i parlamentet.
Der kræves 10 procent af stemmerne for, at et parti vinder pladser i Ankara. Her er hovedbestyrelsesmedlemmet, Ferrah Diba Ergül, oppe at markere:
»Valgsystemet er dybt udemokratisk. At vinde 10 procent af stemmerne er næsten umuligt, men alligevel kæmpede vi os helt op på 7,6 procent sidste gang, selv om vi blev modarbejdet, og så har vi også det problem, at kurderne helt ude på landet ofte ikke stemmer,« siger hun.
Kemal Peköz forklarer, at DEHAP er tilhængere af, at Tyrkiet optages i EU, og han vil også gerne anerkende, at der er sket en positiv udvikling ved hjælp af reformerne:
»Men problemet er, at de her reformer foreløbig kun er sket på papiret, og før reformerne virkelig har betydet noget i praksis, så bør Tyrkiet ikke optages i EU. De skal have en dato, men der skal følge nogle skrappe krav med,« siger han.
Kurderne ønsker, at Tyrkiet skal optages i EU, for her håber de på, at de endelig kan opnå det, som de altid har kæmpet for: anerkendelse:
»Det, der først og fremmest betyder noget for os, er, at Tyrkiet accepterer, at vi er her, og at de behandler os som ligeværdige. At vi får lov til at forsamle os og får lov til synge, danse og skrive på den måde som, der er traditionen i vores kultur. Vi vil anerkendes. Det er alt. Det andet kan vi tale om bagefter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu