Læsetid: 4 min.

Bangkok vil knuse oprørere

Thailands regering sætter hårdt mod hårdt imod islamistiske terrorbevægelser i syd, der reagerer ved at optrappe drab på lokale ikke-muslimer
16. november 2004

Thailands regering sætter hårdt mod hårdt imod islamistiske terrorbevægelser i
syd, der reagerer ved at optrappe drab på lokale ikke-muslimer

TOKYO – Den buddhistiske minoritet flygter fra det sydlige Thailand. På knap et år er terrorismen blevet en del af hverdagen, og rædsel har lamslået tre provinser. Over 450 er blevet dræbt, og alt tyder på, at dette kun er begyndelsen.
»Volden er blevet ’arabiseret’,« skriver Bangkok Post i en kommentar om afskårne hoveder og myrdede plantagearbejdere. Mediernes kritik mod ministerpræsident Thaksin Shinawatra er skånselsløs. Han anklages for at have forvandlet Sydthailand til et Minadanao i miniature – en henvisning til den lovløse filippinske ø, som er blevet en terroristbase – og for at have splittet nationen med sit autoritære og tilsyneladende så impulsive styre.
Eskaleringen truer med at få skæbnesvangre følger for Thailands største indkomstkilde, turismen. Hvad der sker i syd, er en gåde for alle efterretningstjenester, og mange har mistanke til, at det er terrorbevægelsen Jemaah Islamiya, en nær allieret til al-Qaeda og Osama bin Laden, der trækker i trådene.
De muslimske oprørere savner ansigt og står bag de tavse, diskrete voldsaktioner, som har krævet de fleste dødsofre. De er desuden uhyre velorganiserede og har bl.a. gennemført en militær masseoperation med samtidige angreb mod 11 militærposter og politistationer.
Thaksin og hæren står på sin side bag massive, irrationelle gengældelsesaktioner, som har vakt raseri blandt selv moderate muslimske kræfter – værst var massakren i Krue Se-moskeen, hvor flygtende fra en belejring nådesløst blev massakreret til sidste mand, og en umenneskelig ’transport’ af pågrebne demonstranter, hvor mindst 78 unge blev kvalt af mangel på ilt.

Fordomme mod muslimer
Dybe fordomme mod muslimer er for Thaksin et afgørende trumfkort, og ikke engang formaninger om tilbageholdenhed fra kong Bhumipol synes at kunne påvirke ham.
Området nord for grænsen til Malaysia har en lang historie med etnisk strid bag sig og blev senest hærget af borgerkrigslignende tilstande i 1970-88, da separatister kæmpede for at oprette en selvstændig stat, Pattani. Den muslimske del af befolkningen taler ikke thailandsk, men malay, og de har længe haltet efter resten af landet i henseende til levestandard.
Uddannelse er for en stor dels vedkommende blevet overladt til såkaldte pondoks – koranskoler. Centralregeringen har mildt sagt behandlet de tre provinser stedmoderligt, hvilket bl.a. har haft til følge, at udefrakommende investeringer i området er tørret ind.
PULO, separatistbevægelsen, som anførte det seneste oprør, har for nylig vist visse livstegn, skønt mange mener, den har udspillet sin rolle. Denne gang er der helt andre aktører på færde. Oprørernes strategi er en ganske anden, og eksempelvis indiske terroreksperter ser klare paralleller til den taktik, som pakistansk ledede jihadbevægelser har anvendt i Kashmir. Mange andre faktorer har ændret sig, og de generaler i Thailand, som satser på at gentage den succesrige hårdt-mod-hårdt-strategi fra 1980’erne kan have sat kursen mod blodig katastrofe.
Hverken panislamismen eller jihadiånden fandtes dengang. Nyt er også den ’arabisering’, som den lokale muslimske kultur og den religiøse praksis har undergået. En stor del af koranskolerne er blevet finansieret af al-Haramains Islamiske Stiftelse, som er blevet afsløret som en nær allieret til al-Qaeda. Hellige bøger på arabisk er blevet uddelt, og de tidligere så moderate muslimer i Sydthailand er blevet indskærpet, at kun profetens eget sprog er det religiøst korrekte.
Mordaktionerne retter sig først og fremmest mod statsansatte, politi og buddhister. Hvis formålet har været at fremprovokere til modvold, er forehavendet til perfektion. Forsvindinger og tortur overbeviser stadigt flere muslimer om, at Thailands politi og hær er draget i krig mod islam.

Religiøs udrensning
Dette forklarer dog ikke, hvorfor 19 helt almindelige lokale unge i en fodboldkamp i april ofrede deres liv ved at styrte mod politiets maskingeværsild med knive og macheter i hænderne.
Thaksin har forværret krisen. De 108 unge, som angreb politistationerne, blev alle dræbt – 32 af dem i helligdommen Krue Se, hvor de havde søgt tilflugt. Et makabert voldsorgie – især i betragtning af, at politiet var advaret på forhånd og kunne have afvæbnet mange.
Ufølsomt vægrer Thaksin sig også imod at undskylde over for de pårørende til de 78 arresterede, som omkom under en fem timer langt transport fra Tak Bai til militærbasen i Pattani den 25. oktober. Militæret havde opløst en demonstration, og de 1.300 pågrebne blev bagbundet og pakket som sardiner i lastbiler oven på hinanden i op til syv lag. Mange blev kvalt, andre brækkede halsen, og det er et mirakel, at dødstallet ikke blev højere.
»De blev behandlet værre end dyr,« skriver avisen Nation.
Thaksins første reaktion på problemerne i syd var at give politiet en ’deadline’ på tre måneder’ til at ’rydde op’. Da hæren blev indkaldt i april, fik den samme besked. Løfter om økonomisk bistand på 300 mio. dollar til regionen er for det meste blevet opfattet som bestikkelse.
»Først af alt kræver vi retfærdighed,« siger en lokal muslimsk leder. Andre krav er ikke blevet formuleret. Den skyggelignende militante bevægelse unddrager sig alle identifikationsforsøg. Det tales om øget samarbejde mellem religiøse ekstremister, traditionelle separatister og netværk af banditter, men lederne menes med stor sikkerhed at komme udefra.
»Det er en international terrororganisation, som udfordrer os, og det er meget ildevarslende, at vi nu har fået størstedelen af den muslimske befolkning imod os,« siger terroreksperten Panitan fra Chulalongkorn-universitetet, som frygter, at hærens indsats skal blive modproduktiv. I snit dræbes nu to-tre plantagearbejdere om dagen i syd alene af den grund, at de er buddhister. Volden er optrappet efter Tak Bai, og det ligner nu mest af alt religiøs udrensning. Mange ikke-muslimer nedlægger nu de våben, som regeringen har uddelt til selvforsvar. Ingen vil provokere den usynlige bevægelse, som har øjne og ører i hver en by.

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her