Læsetid: 3 min.

Barghouti tænker langt

29. november 2004

Det giver masser af mening, at den fængslede palæstinensiske leder Marwan Barghouti har meddelt, at han ikke er kandidat til valget af ny selvstyreformand den 9. januar næste år. Gennem længere tid har han antydet, at han ville udnytte sin store folkelige popularitet til at blive Yasser Arafats efterfølger på lederposten, og lige til han i weekenden kom med sin definitive erklæring, regnede mange med, at han ville have taget springet.
Barghouti benyttede samtidig lejligheden til at sætte sin fulde støtte bag Mahmoud Abbas, der i sidste uge blev den officielle kandidat for Fatah, PLO’s hovedfraktion, som de begge tilhører. Barghouti begrundede sin beslutning med, at det i den aktuelle, skrøbelige situation er vigtigt at undgå nogen form for splittelse i Fatah, men bag dette ligger der en række forhold, der nok kommer tættere på hans egentlige hensigter.
Ved at sige nej, siger Barghouti i virkeligheden ja, men på lidt længere sigt. Omstændighederne omkring hele situationen indikerer, at Marwan Barghouti tænker langt og i høj grad kan se sig selv i rollen som palæstinensisk leder i en fremtid, der måske kan ligge tættere på, end mange forestiller sig.

Der er nemlig strategisk tænkning i støtten til Mahmoud Abbas. Kun få ser denne som meget mere end en overgangsfigur. Ifølge den seneste meningsmåling bakker kun 24 procent af de palæstinensiske vælgere ham op, og alle analytikere peger på, at han mangler den magtbase, som er så afgørende for politisk overlevelse i den del af verden.
Dette har den karismatiske Barghouti i overflod. Han kommer fra en stor og indflydelsesrig familie, han har altid stået sig godt med Yasser Arafat, han repræsenterer den unge ledergeneration, hans navn er uden korruptionspletter, og som Tanzim-chef skaffede han sig stor popularitet. Hagen ved det hele er blot, at han sidder i israelsk fængsel med fem livstidsdomme.
Barghouti kunne såmænd nok blive en vægtig kandidat alligevel, men han ved også, at mange palæstinensere ville give flere analytikere ret i, at hans beslutning om at opstille ville have mere karakter af politisk teater end ansvarlig ledelse.
Han har med andre ord brug for en til at holde stolen varm, og det skal være Mahmoud Abbas, og ved at lægge sin politiske vægt bag denne øger Barghouti også Abbas folkelige tilslutning betragteligt. Herved opstår et politisk skæbnefællesskab mellem de to mænd, der – når den tid kommer – vil gøre det naturligt, at Abbas peger på Barghouti som sin efterfølger.

Mange israelere ved inderst inde, at dette er en meget sandsynlig udvikling. Avraham Poraz, der er indenrigsminister i Sharon-regeringen, foreslog for nogen tid siden at løslade Barghouti, for at han kunne opstille til valget. Ganske vist blev han hurtigt banket på plads af regeringskolleger, der insisterer på, at man ikke kan løslade ’en mand med blod på hænderne’.
Men immervæk mener 14 procent af landets jødiske befolkning, at man bør løslade Barghouti, hvis han bliver valgt, og ifølge analytikere stiger tallet langsomt, men støt.

En ny tid er ved at bane sig vej ind i Mellemøstens kaos. Om den magter at skubbe volden til side, ved ingen endnu, men Marwan Barghouti er tydeligvis blandt de, der tror, en forsoning fortsat er mulig. Han er pragmatiker, taler hebraisk flydende og stod sig før intifadaen ganske godt med den politiske ledelse i Israel. Og frem for alt er han som palæstinensisk leder sluppet bedre end de fleste fra at pleje omgang med israelere uden at blive stemplet som kollaboratør.
Fra sin fængselscelle støtter han Mahmoud Abbas til at gøre noget af det samme og dermed hjælpe til at skabe en stabil udvikling, der også kan bane vejen for, at den israelske ledelse i højere grad begynder at lytte til palæstinensiske ønsker om at få Barghouti løsladt.
Blod på hænderne er ikke nemt at vaske af, og det vil aldrig forsvinde helt. Men med Barghoutis beslutning om at holde sig på afstand af den palæstinensiske valgkamp her og nu, har han selv skabt håb om en stabil udvikling, der måske endda kan skabe vækst i en gryende israelsk opfattelse af ham selv som fremtidig palæstinensisk leder. Den slags er sket før, og det kan ske igen.

faf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her