Læsetid: 3 min.

Jo billigere, des bedre

200 nye discountsupermarkeder er på trapperne i København. Det er faktisk de unges skyld
13. november 2004

København
Torsdag morgen kunne byens patruljerende ordenshåndhævere notere en ekstraordinær menneskelig aktivitet på fortovet foran det nordøstlige hjørne af Arne Jacobsens SAS-hotel skråt over for Vesterport Station.
En uhomogen flok bestående af lavindkomstpensionister med alpehuer, ubarberede midaldrende mænd, pakistanske kioskindehavere, økologisk udseende enlige kvindemennesker og unge kernefamilier med barnevogne havde indfundet sig i en kø, der strakte sig adskillige meter ned ad Gammel Kongevej. Og så, pludselig, skete det, som masserne havde afventet med spænding; præcis klokken ni slog Rema 1000, Københavns nyeste discountsupermarked, dørene op for første gang. Efter 10 minutter stod folk i lange rækker ved kasseapparaterne. Hylderne bugnede af varer. Svinefedt, tomater, kattelegetøj, æblegrød, tandpasta og hygiejnebind, non-foodprodukter – you name it. Det var Rema 1000, som jyderne kender butikken: ’Discount uden alt det sure’. I dagens anledning var der udskænkning af snaps og skoldhede kaffeprodukter, og henne ved kølevarerne stod en udsending fra en kødfabrik og stegte en halv meter medister, som hun skar i skiver og serverede som pindemadder. Mens poserne med 2.000 gram kyllingelår til 15 kroner blev flået væk fra frysedisken, fyldte folk indkøbsvognene med toiletruller, som havde de ikke været på lokum i et år.
På papiret var dette tilbudspostyr blot en tilforladelig åbning af endnu en forretning i HT-området, men i detailbranchen vidste de bedre. Den norskejede Rema 1000’s 119. butik i Danmark er begyndelsen på en større, benhård discountkrig i hovedstaden, som vil pine kvalitetsbevidste københavnere i flere år.
Mens Københavns borgere i disse dage passer deres små gøremål – henter børnene i vuggestuen, spiller lotto om lørdagen og fylder sig med slankepiller – snuser fem konkurrerende discountkæder rundt i området omkring voldene for at opstøve egnede butikslejemål på mellem 500 og 1.000 kvadratmeter.
Lokaler i den størrelsesorden hænger ikke længere på træerne. Rema 1000, der hidtil har holdt sig uden for storstaden, påtænker at banke yderligere 20-30 butikker op i Storkøbenhavn – i branchen kaldet »Nettoland«. Lavpriskæden Fakta forventer ligeledes at åbne 25 forretninger i Storkøbenhavn, heraf de fem første inden for et halvt år. Tyske Aldi holder kortene tæt ind til kroppen.

Hvad går der af dem? For det første vil danskerne (og københavnerne) åbenbart bare have discount. Jo billigere, des bedre, også selv om udbuddet i discountforretningerne er ringere, og visse varer kvalitetsmæssigt er under lavmålet.
For det andet lurer den gigantiske, hovedrige tyske superduperdiscountkoncern Lidl i kulissen. Lidl har cirka 4.000 butikker og 16.000 ansatte spredt ud over et dusin europæiske lande. Allerede i første halvår 2005 forventes Lidl at rykke ind i hovedstaden med bulder og brag, og derfor skal de andre etablere sig, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Som det ser ud nu, vil discountbutikkerne sidde på halvdelen af al dansk detailhandel om 10 år. Taberne er de ’rigtige’, ikke-discountpraktiserende supermarkedskæder, der tæller navne som ISO, Føtex og Irma.
For at undgå at miste markedsandele har de givet den på alle discounttangenterne. For nylig udtalte Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, til Jyllands-Posten, at supermarkederne burde lade være med at kæmpe på discountpræmisser.
»Det eneste, de opnår, er, at en del af sortimentet forsvinder. Der bliver mere og mere interesse om de dårlige varer, for den hårdeste priskrig er på de mest forarmede produkter,« sagde Josefsen og nævnte som eksempler gammel mælk og dårlig øl til halvanden krone pr. flaske.
Nogle vil finde udviklingen rædselsvækkende. Ifølge en detailhandelsprognose, som Dansk Dagligvareleverandørforening offentliggjorde forleden, går fire ud af fem kunder specifikt efter specialtilbudsvarer. Det betyder, at hvis detailhandelen vil have succes, så skal den bare satse alt på lave priser og minimale omkostninger. Kvalitet og service er penge ud af vinduet.
Analysevirksomheden Retail Institute Scandinavia peger på de unge som årsagen til discountbutikkernes vækst. De, der er født efter 1980, kender ikke forskel på en discountbutik og et supermarked. De er vokset op med discount, og for dem er det bare én stor grød af varer.
De har vænnet sig til butikker med stærkt standardiserede varer. Hvis de besøgte et virkelig velassorteret supermarked i Spanien eller Italien, ville de få sig et chok over sortimentet. Findes der virkelig så mange varianter af en dåse konserves? Så mange typer mozarella?
De ville få øjnene op for østeuropæiseringen af dansk detailhandel, og de ville begynde at arrangere små sms-koordinerede straffeaktioner mod discountbølgens repræsentanter. Måske, i hvert fald.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her