Så er der udsigt til flere børn med blåfrosne knæ i timerne efter skoletid: Nu bliver det muligt for f.eks. spejderklubber og idrætsforeninger at oprette private fritidsordninger, der kan fungere som alternativ til fritidsklubber og SFOer, foreslår familie- og forbrugsminister Henriette Kjær (K).
Ifølge Berlingske Tidende har chefen for de blåskjortede FDFere (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund), Ulrich Piltoft allerede budt initiativet velkomment:
»Vi er vant til at lave spændende ting med børn, og så har vi ledere med holdninger,« som han siger.
Hos DDS (Det Danske Spejderkorps) er man foreløbig mere afventende:
»Hvis det bare handler om rå pasning til en billigere penge, så er vi ikke interesserede,« siger korpsets kommunikationskonsulent Morten Lykkeberg.
»Vi er hverken afvisende eller ved at falde ned af stolene af glæde. Først må vi se, om det kan passe sammen med vores arbejdsgrundlag og pædagogiske metoder,« siger han.
Og spejderhytterne ligger vel langt ude i skoven?
»Nogen gør, andre gør ikke. I forvejen bliver nogle af vores hytter anvendt af andre i dagtimerne, f.eks. af dagplejemødre. Men for os er spørgsmålet mere, om vi kan få sådan en aktivering af børn og unge til at harmonere med vores pædagogik, f.eks. at et spejdermøde starter og slutter på et fast tidspunkt. Kan vi få det til at hænge sammen med, at børn i en fritidsordning kommer og går på skiftende tidspunkter,« spørger han.
Blå Stue A/S
Mere privat børnepasning har længe været en mærkesag for Kjær, men først i forbindelse med finansloven er det lykkes at få Dansk Folkeparti med til en liberalisering. En del af forliget er, at det indskrives i en formålsbestemmelse, at pasningsordningerne »skal medvirke til at understøtte børns demokratiske forståelse, integration i og samhørighed med det danske samfund«.
Også for pasning af børn under skolealderen åbner Kjær op for private initiativer og firmaer. For rengøringskoncernen ISS er markedet dog ikke interessant. For fire år siden trak koncernen sig ud af en række børnehaver bl.a. i Assens og Farum. Og ifølge kommunikationschef i ISS, Tue Mortensen, vil regeringens liberaliseringer ikke ændre på det.
»Vi oplevede det dengang som meget politiseret. Selv om vi gav en god ydelse til børnene, var det i manges øjne i sig selv odiøst, hvis en privat virksomhed på længere sigt måske kunne tjene penge på det,« siger han, der ikke kender til andre virksomheder af ISS-typen, som har vist interesse for at etablere private børnepasningstilbud.
»Men tendensen rundt omkring er måske lidt mere pragmatisk. Det synes jeg, vi ser f.eks. på udliciteringsområdet,« tilføjer han.
Fra Arden til Assens
Kamma Hansen (V), formand for Børne- og Kulturudvalget i Assens Kommune, er begejstret for regeringens kommende lovændring:
»Jeg tror, tiden er mere inde til den slags private ordninger nu, end da vi forsøgte os i sin tid,« siger hun og medgiver gerne, at kommunens erfaringer med at privatisere alle sine fem børnehaver ikke var gode. Fire er igen blevet kommunale, mens en er selvejende.
Kamma Hansen er principiel tilhænger af flere private pasningsordninger.
»De er mere fleksible end offentlige. De har en friere måde at arbejde på, og de er ikke så bundet op som kommunale institutioner. Men forældrene skal ikke tvinges over i en privat institution. Det er meget vigtigt, at det her opleves som en fordel for forældrene,« siger Kamma Hansen.
Paul Christian Arnbak (A), formand for Børne- og kulturudvalget i Arden Kommune, er lige så principiel i sin afvisning han siger: »Regeringens forslag vil ødelægge det fællesskab, som kommunale pasningsordninger og i bredere sammenhæng også folkeskolen er udtryk for,« som han siger. Også han ser en interesse hos nogle forældre for flere private ordninger: »På ét område er de private ordninger også ofte bedre: De er mere fleksible med åbningstiden, principielt kan privat pasning jo finde sted om natten, hvis det skulle være. Fleksibel åbningstid tiltaler nogle forældre.«
I en tyndt befolket landkommune som Arden vil øget privatisering også underminere det økonomiske grundlag for de kommunale ordninger:
»Vi har syv små landsbyer med kommunal dagpleje i hver. Der laves et stort arbejde fra dagplejekontoret for at skaffe børn til dem, så folk
ikke skal køre alt for langt. Med flere private aktører på markedet bliver det endnu sværere,« siger Poul Christian Arnbak, der karakteriserer regeringens forslag »som først og fremmest et politisk signal, men ikke uden opbakning i befolkningen.«
Henriette Kjær kan ikke sætte tal på, hvor mange der vil benytte sig af de private tilbud.
»Det afgørende for mig er heller ikke hvor stor en andel af familierne, der bruger det. Succeskriteriet er, at forældrene nu får mere fleksibilitet og mulighed for at vælge de ordninger, som passer dem,« oplyser hun via sin pressesekretær på e-mail.
