Læsetid: 4 min.

Bush vil gå alene

Præsident Bush lover at konsultere USA’s allierede, men forbeholder sig ret til at føre en unilateral politik for at beskytte amerikanerne
5. november 2004

Af Martin Burcharth og JØRGEN FLINDT PEDERSEN Informations udsendte medarbejdere

Udefra
BOSTON/WASHINGTON – De politiske konsekvenser af det klare amerikanske valgresultat tirsdag blev mere udkrystalliseret i løbet af onsdag og torsdag, da præsident George W. Bush og hans republikanske allierede i Kongressen påpegede, at de har vundet et tydeligt mandat fra et flertal i den amerikanske vælgerbefolkning.
»Jeg har optjent politisk investeringskapital i dette valg og jeg er fast besluttet på at spendere det i de næste fire år,« pointerede Bush under et pressemøde i går.
Et centralt element i Bushs udenrigspolitik ville blive »spredning af demokrati og frihed i det større Mellemøsten«, bebudede præsidenten:
»Jeg er godt klar over, at nogen mener, det er spild af tid at fremme frihed og demokrati i dele af verden, og at de ser det som idioti. Men jeg er totalt uenig i det synspunkt.«
Bush erkendte, at der stadig er mange skeptikere rundt i verden: »Jeg vil prøve at overbevise dem, som jeg gjorde i mine første embedsperiode... Men det er altså min pligt at beskytte det amerikanske folks sikkerhed.«
Han lovede at rådføre sig med USA’s allierede, men gjorde det samtidig klart, at for ham går konsultationer ud på at forklare, hvorfor han har taget en beslutning.
Bush gentog et hovedtema fra sin valgkampagne: At USA’s sikkerhed i en verden med terrortrusler kun kan blive beskyttet ved at fremme frihed, demokrati og selvstyre. Heraf følger, at præsidenten – og ingen andre – forbeholder sig retten til at tage de rigtige beslutninger.
»Bush mener, at han har modtaget et folkelig mandat til at køre sit eget løb. Man skal derfor ikke tro, at han vil lægge mere vægt på at inddrage de allierede i Europa,« siger seniorforsker Norman Orhnstein fra American Enterprise Institute i Washington.
»Han er en præsident, som er villig til at løbe store risici for at lave om på verden.«

Slå-først politik
David Gergen, tidligere højtstående rådgiver for præsidenterne Ronald Reagan og Bill Clinton, er stort set enig.
»Jeg tror, at de europæiske allierede bliver nødt til at erkende en ting. Bush, Cheney og de nykonservative er overbevist om, at et flertal af vælgerne har givet grønt lys til at fortsætte deres slå-først politik. Hvis Bush havde tabt valget, ville de nykonservative derimod have fået skylden,« siger David Gergen.
Gergen, som har kontakt med kilder i Bush-regeringen, siger, at præsidentens udenrigspolitiske rådgivere i Det Hvide Hus planlægger at føre »en aggressiv udenrigspolitik«.
Ikke alle er dog enige i, at Bush vil følge en lige så unilateral linje som i den første embedsperiode.
»Jeg kan ikke forestille mig, at George W. Bush ønsker at være en international paria. Han vil efter min mening prøve at åbne døre,« siger Alex Jones, lektor i mediepolitik på Harvard University.
Tidligere Clinton-rådgiver Elaine Karmack mente, at »europæerne bliver nødt til at tage sig sammen«.
»I Balkan-krigene i 1990’erne fik europæerne først samlet sig efter USA’s indgreb. Måske nu er det rette tidspunkt for dem at tage skridtet og opbygge deres egen hær således, at de kan forsvare sig selv – uafhængigt af USA,« mente hun.

Republikanere uenige
På sin pressekonference i går bekræftede Bush, at de første frie valg i Irak vil finde sted i januar måned. Adspurgt om det betyder et snarligt militært angreb på Fallujah, svarede han ja.
»Vi bliver nødt til at besejre dem, der forsøger at hindre Irak i at gennemføre frie valg og blive et frit land,« sagde han.
Men i det republikanske parti hersker der ikke ubrydelig konsensus om Bushs messianske udenrigspolitik. Mange kristne konservative vælgere har været i tvivl om visdommen i at invadere Irak og frygter, at de menneskelige og finansielle omkostninger bliver for høje for det amerikanske samfund.
»Skal vi virkelig fortsætte med at være i offensiven og skabe flere fjender i verden, end vi kan besejre,« spurgte Paul Weyrich, en prominent konservativ republikaner og grundlægger af tænketanken Heritage Foundation, i The New York Times i går: »Eller bør vi ikke vende tilbage til en traditionel udenrigspolitik, hvor vi ikke angriber nogen, med mindre de angriber os.«
Den nykonservative fløj er stort set en gruppe intellektuelle og nogle få politikere i Washington og New York, hvis indflydelse i det republikanske partis græsrødder er minimal. Deres eneste opbakning hidrører muligvis fra den andel af amerikanske jøder, nemlig 27 pct., som stemte på Bush denne gang.
Ikke desto mindre tolkede den historiske grundlægger af en nykonservativ amerikansk udenrigspolitik, Norman Podhoretz, i et radiointerview onsdag Bushs sejr »som et klart mandat til at videreføre vores civilisations krig mod fundamentalister i den muslimske verden«.
En anden fløj kaldt »økonomisk konservative« nyder derimod opbakning fra en vigtig del af den koalition af vælgergrupper, som sendte Bush tilbage til Det Hvide Hus. Det drejer sig om små næringsdrivende og firmaer, der udgør en vigtig faktor i at skabe arbejdspladser i amerikansk erhvervsliv.
Denne fløj er stærkt bekymret over det voksende budgetunderskud, men vil alligevel presse præsidenten til at gøre skattelettelserne vedtaget i den første embedsperiode permanente. I går lovede Bush en grundig reform af det amerikanske skattesystem uden at give detaljer. I valgkampen talte han om at lade en national merafgift afløse indkomstskatten.
Det er endnu ukendt i hvilket omfang konservative evangeliske vælgere hjalp Bush over målstregen tirsdag. Men der hersker ingen tvivl om, at de vil få større indflydelse på hans politik end tidligere. Deres hovedkrav vil blive udnævnelsen af flere konservative dommere til Højesteret.
Målet er at bringe en sag om fri abort for domstolen, som giver et konservativt flertal mulighed for at forbyde afbrydelse af svangerskab i USA. Denne partifløj vil også forsøge at få ægteskab mellem homoseksuelle bandlyst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu