Læsetid: 3 min.

En dag i en revolutionsleders liv

Det er en hektisk tid for Jusjtjenkos højre hånd, Jurij Kostenko, der kaster alle sine kræfter ind for at Ukraine kan få en fredelig demokratisk revolution
27. november 2004

KIJEV – Jurij Kostenkos sorte Toyota-limousine glider gennem den ukrainske hovedstads stejle, snedækkede gader. Hans chauffør, Volody, der er blevet forvist til bagsædet, skumler utilfreds over dette rolleskifte.
Kostenko har lynende travlt i denne tid. Ofte springer han ind på chaufførsædet, før Volodya kan nå at stoppe ham. Den drenget udseende 50-årige Kostenko er leder af Folkets Parti og en af den demokratiske oppositionsleder, Viktor Jusjtjenkos allernærmeste allierede. De to mænd har taget fast ophold i øjet af den politiske storm, der har ramt Ukraine.
Det er hektiske stunder for Kostenko. En stor del af disse dage går med at bevæge sig rundt blandt de tusindvis af demonstranter, hvis indstilling ikke er til at tage fejl af: De higer efter revolution og magtovertagelse. Det hænder, at Volodya end ikke når at sætte sig ind på bagsædet, før bilen allerede er kørt. »Jeg ved, det irriterer ham,« siger Kostenko, »men at køre selv er den eneste måde, jeg kan få en mental hvilepause på.«
Siddende i bilen taler Kostenko i afdæmpet tonefald. Han hæver øjenbrynene og grimasserer undskyldende hver gang et nyt mobilopkald afbryder ham.
Næste stop er en bygning, der er blevet yndet mødested for oppositionen. Den ligger i Kijevs maleriske gamle by i umiddelbar nærhed af et af Europas første universiteter, Kijevs Mohyla-akademi. Her arbejder unge frivillige oppositionsaktivister i en intens atmosfære. De tager sig dog tid til at smile til Kostenko, som hilser varmt på dem alle.
Herefter skal Kostenko mødes med den legendariske polske Solidarnosc-leder, Lech Walesa, som er kommet til Kijev for at yde moralsk støtte. Sammen med Jusjtjenko og andre nærtstående forbundsfæller diskuterer den lille gruppe den spændte situation. Walesa iler derpå videre til Kijevs hovedgade, hvor han holder en bevægende støttetale til en begejstret skare på omkring 200.000 mennesker.

Forhøjet indsats
Kostenko, der igen er i farten, bliver ringet op fra lokale oppositionsgrupper fra hele Ukraine, der ønsker at høre nyt om udviklingen i Kijev. De statsstyrede tv-kanaler og aviser fortier stort set massedemonstrationerne i hovedstaden.
Onsdag erklærede valgkommissionen Janukovitj for officiel vinder med en smal margin. »Det tog vi som et ilde varsel,« siger Kostenko, »vi opfattede det som et signal om, at regimet er rede til at bruge vold. Risikoen er stadig til stede, men jeg er optimist. Jeg tror på, at vi uden blodsudgydelser kan få omstødt dette resultat og få indført ægte demokrati i Ukraine.«
Kostenko, som af uddannelse er ingeniør, blev et fremtrædende medlem af Ukraines uafhængighedsbevægelse i 1980’erne. Han blev minister for ti år siden i en regering under ledelse af den afgående præsident Leonid Kutjma – manden, som udpegede Janukovitj til sin efterfølger. I det lange løb kunne Kostenko dog ikke holde Kutjma ud – han er blandt de forholdsvis få, som selv gik af frem for at blive fyret.
Kostenko kører rundt med et smil på læben. Endnu et mobilopkald bekræfter, at endnu en lokaladministration har erklæret, at den kun vil anerkende Jusjtjenko som præsident.
»Læg mærke til, at det er alle slags folk – mennesker i alle aldre, mennesker i vidt forskellig social position – som er gået på gaden for at støtte os,« siger han. »Ukraine har ventet længe på dette øjeblik. Disse mange mennesker har ikke tænkt sig at forpasse denne chance for at opnå ægte frihed og ægte værdighed.«
Næste stop er et tidligere fagforeningshovedkvarter, der er belejret af en voksende mængde oppositionstilhængere. Her afholdes der møde i det politiske råd, som Jusjtjenko står i spidsen for. Til stede er også Komiteen for National Frelse, som blev stiftet onsdag. Mødet holdes bag lukkede døre, men efter nogle timer træder Jusjtjenko frem på et podium og meddeler: »Ukraines efterretningstjeneste er gået over på vores side, og Højesteret udtrykker nu tvivl om valgresultaterne.«
Med Walesa, som har udskudt sin hjemrejse, og Ko stenko ved sin side siger Jusjtjenko: »Ydermere har vi nu oprettet vores egen nationalgarde. Hundredvis af soldater og militsmedlemmer har henvendt sig til os for at høre, hvem de skal adlyde. De ønsker, at Jusjtjenko skal være deres nye øverstkommanderende.« Kort efter dukker flere militsofficerer op på podiet og sværger troskab til Jusjtjenko.
Ved at søge opbakning i de væbnede styrker forhøjer oppositionsforlederen sin indsats i spillet om Ukraines fremtid, men det får kun menneskemængden til at juble af begejstring. Kostenko, som er gift og har en søn, siger, at nu har han altså brug for en lille pause. »Jeg tror lige, jeg vil mødes med min kone i 15 minutter,« siger han så og skynder sig af sted.

© The Independent og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu