Læsetid: 3 min.

Danisco foreslår vitamin-konto

Akkurat som vi holder styr på privatøkonomien gennem kvitteringer og kontoudtog, kan familierne få overblik over f.eks. vitaminindholdet i de indkøbte varer via stregkoderne, foreslår Danisco
29. november 2004

Brug den moderne teknologi offensivt. Læg oplysninger om indholdet af vitaminer, mineraler og mængden af salt, fedt og sukker for hver enkelt vare ind i varens stregkode. Saml oplysningerne f.eks. på kassebonen eller via månedlige ’kontoudtog’, og giv den enkelte familie overblik over næringsindholdet i de indkøbte fødevarer.
Sådan lyder et forslag fra business development manager hos Danisco, Lise Balstrup.
»I dag har forbrugerne ikke en jordisk chance for at overskue indholdet af vitaminer og mineraler i familiens indkøb. Men teknisk er det muligt via BAR-koderne (stregkoderne, red.) at indlægge oplysninger om hver enkelts vare indhold af vitaminer, mineraler, fedt, salt og sukker. Oplysningerne kan så samles enten via dankortet eller sygesikringskortet,« lyder hendes forslag, som blev fremsat på et debatmøde om berigede fødevarer, som miljøorganisationen NOAH fredag arrangerede i København.

Tjek mors C-vitaminer
Lise Balstrup medgav, at forslaget »er en rigtig ingeniør-løsning.« Men familiernes mulighed for at holde styr på deres privatøkonomi foregår jo præcis på samme måde: Gennem kvitteringer og kontoudtog kan de, der ønsker det, se, hvad pengene er brugt til. Oplysninger om varens næringsindhold kan indlægges enten i BAR-koden eller via såkaldte RFID-tacks (mikrochips) på emballagen.
»Hvis vi vil, kan vi pålægge industrien den slags løsninger, men forudsætningen er, at forbrugerne er positive,« sagde Lise Balstrup og betonede effekten af forslaget:
»Hver enkelt familie får et faktuelt målepunkt: Bruger vi for mange penge på f.eks. kulhydrater? Så var der noget at snakke om, både i familierne og på arbejdspladsen.«
Danisco-forslaget blev modtaget med blandede følelser på debatmødet. Mens Forbrugerrådet umiddelbart var positiv, forudså seniorforsker Salka E. Rasmussen fra Dansk Fødevare- og Veterinærforskning (DFVF) en række vanskeligheder: Når DFVF risikovurderer ansøgninger om berigelse af en given fødevare, skal de således holde styr på 23 forskellige vitaminer og mineraler, hvis ’tryk’ igen skal fordeles på seks forskellige aldersgrupper i befolkningen.
Heller ikke Susanne Bügel, lektor på Institut for Human Ernæring på Landbrughøjskolen, kunne umiddelbart se fordelen. Snarere ville det ende i et uoverskueligt regnskab, når man sad med alle kvitteringerne: Hvem spiser hvad i familien? Og hvad med de fødevarer, som man smider ud, fordi de er blevet for gamle?

Ned med myterne
Henrik Schramm Rasmussen fra Dansk Fødevareindustri var positiv indstillet over for ’intelligent emballage’ og pegede på, at Dansk Industri allerede til foråret deltager i et projekt om indførelse af RFID-tacks.
Til gengæld mente han, at der var mange ’myter’ i den offentlige debat. Én af dem er, at danske fødevareproducenter står på spring efter at berige snart sagt hvad som helst, som forbrugerne kan proppe i munden. Men blandt de 26 ansøgninger om berigelse af tilsammen ca. 60 fødevarer, som Fødevarestyrelsen til dato har modtaget, er der kun tre fra danske fødevareproducenter, og heraf er den ene en økologisk risdrik fra Urtekram. Resten er importerede fødevarer, fortalte Henrik Schramm Rasmussen.
For Dansk Fødevareindustri er det oplagt, at kostrådene, informationer om kostpyramiden osv. ikke længere sikrer en tilstrækkelig sund ernæring. For de dele af befolkningen, som måtte være i en mangelsituation, er berigelse derfor en af flere nye teknologiske muligheder, som bør overvejes seriøst – frem for straks at tale om vitamin-vingummi og ’tvangsmedicinering’ af befolkningen. Funktionelle fødevarer behøver ikke at være mere mystiske end nikotintyggegummi: Det er der jo ingen, der forveksler med slik, sagde han.

Find andet arbejde!
Henrik Schramm Rasmussen betonede også beskæftigelsesmæssige hensyn: »Danske fødevareproducenter er presset, dels af discountbølgen, dels af stigende råvarepriser. At lægge bånd på fødevareindustrien gør det bare vanskeligere for en industri, der kæmper for at overleve,« sagde han med henvisning til en årlig eksport på 84 milliarder kr.
»Hvis man siger nej til berigelse, siger man samtidig til mange mennesker, at de snart skal til at se sig om efter et andet arbejde,« forudså han.
Ifølge næstformanden i Ernæringsrådet, Harald S. Hansen, er problemet for den danske befolkning ikke mangelsygdomme, men derimod for meget – og for dårlig mad. Dertil kommer, at eventuelle konsekvenser af en overvitaminisering ikke er klarlagt. Derfor ønsker Ernæringsrådet at fastholde den tidligere gældende konservative tilgang til berigelse af fødevarer, nemlig at der kun gives tilladelse, hvis der er konstateret en mangel i befolkningen. Alt andet er »madsminke«, sagde Harald S. Hansen, der mente, at problemer med enkelte grupper som f.eks. gravide eller tildækkede kvinder, der kan have en konkret mangel, må løses på anden måde end via en generel vitaminisering af hele befolkningen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu