Læsetid: 2 min.

’Danmark diskriminerer bevidst’

På stor høring lød voldsom harme over dansk chikane mod flygtninge
23. november 2004

»Ved en lovændring i 2002 er der skabt en ny gruppe fattige i Danmark. Det er ikke utilsigtet. Det er meningen.«
Det sagde konsulent Bente Bondebjerg om lovgivningen om starthjælp. Hendes ord faldt til de 300, der trods vejrliget havde fundet vej til gårsdagens høring arrangeret af Socialpolitisk Forening og ’Mobiliseringen: Skab et Danmark, vi kan være bekendt’.
Bente Bondebjerg forklarede: »Lovgivningen om starthjælp overtræder ikke formelt forbudet mod diskrimination, for den gælder alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år. Men reelt er det udlændinge, det kommer til at gå ud over.«
Hun sammenstillede med, hvad familier med børn kan få i kontanthjælp, og hvad de kan få i starthjælp:
»Afhængig af situationen udgør starthjælpen kun mellem 45 og 64 procent af kontanthjælpen, som danskere kan få.«
»Taler vi om rådighedsbeløbet – det, der er til overs til mad, tøj, sko, leg og fritid – bidrager starthjælpen kun med det halve af, hvad kontanthjælpen gør. I forhold til de reelle behov kommer familierne til at mangle over 3.000 kr. om måneden.«
Bente Bondebjerg understregede: »Danmark har in-gen officiel fattigdomsgrænse, men hvad man får som starthjælp, ligger tydeligt under EU’s fattigdomsgrænse, som er 50-60 procent af den gennemsnitlige indkomst.«

Under standard
Seniorforsker Ida Elisabeth Koch fra Institut for menneskerettigheder sluttede sig til kritikken:
»Starthjælp lever ikke op til menneskeretskonventionens krav om mindste kvalitativ standard. Starthjælp er i strid med ikke-diskriminations-princippet.«
Ida Elisabeth Koch påpegede, at der er sket en glidning i politikernes sprogbrug:
»Det gælder både for regeringen og oppositionen. Man taler ikke længere om ’menneskerettigheder’, ikke om ’menneskeretskonventionerne’, men om ’konventionerne’. Det ord har et mindre positivt indhold, for man kan jo sidde fast i konventionerne: De kan være noget statisk, utidssvarende, som spærrer for fremskridtet.«
Hun tilføjede: »Menneskerettigheder er tværtom udtryk for nogle værdier, der er alt andet end statiske og hæmmende. Vi har selv sagt ja til at deltage i dem, den gang vi så, hvor galt det kunne gå uden.«
Ida Elisabeth Koch fremhævede, at Danmark – ene af de nordiske lande – har undladt at ratificere tillægsprotokoller og revisioner af menneskerettighederne:
»Det er påfaldende. På den ene side siger politikerne, at der ikke er nogen domme, der går Danmark imod. På den anden side gør de, hvad de kan for at undgå, at de internationale domstole får lejlighed til at vurdere Danmark.«
Lektor Beth Grothe Nielsen konstaterede om politikernes holdning til anvendelsen af straf:
»Vi straffer i stigende grad – igen – for at hævne.«
Hun henviste til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt: »De unge, der ikke opfører sig ordentligt, skal ikke mødes af bløde pædagoger, men af hærdede tatoverede typer.«
På spørgsmålet om, hvad de unge får ud af at blive sat i fængsel, svarede Beth Grothe Nielsen:
»Der foregår intet som helst konstruktivt i fængslerne.«
Hun bekræftede, at det det er et dækkende udtryk at betegne fængsler som »forbryder-universiteter« på grund af den påvirkning, de unge kommer ud for bag tremmerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu