Læsetid: 3 min.

Danske redaktører er tilfredse med Irak-dækning

I dag fremlægges en rapport om danske mediers dækning af Irak-krigen. De danske dagblade har ikke selv foretaget evalueringer af deres dækning, men er generelt tilfredse med deres egen indsats
17. november 2004

De danske dagblade er generelt godt tilfredse med deres egen dækning af Irak-krigen. Ingen har som The New York Times følt behov for at foretage en grundig evaluering af deres egen journalistik.
Udlandsredaktørerne på Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Kristeligt Dagblad og Information fortæller alle, at diskussionerne om krigsdækningen i stedet er foregået løbende på redaktionerne. Selv om der generelt er stor
tilfredshed, kan de fleste udlandsredaktører dog pege på forhold,
der var mere eller mindre problematiske.
Både udlandsredaktøren på Jyllands-Posten og Berlingske Tidende mener, at et af de største problemer var, at de ikke havde en af deres egne journalister i Irak til at dække krigen fra nærmeste hold. Berlingske Tidendes Tom Jensen siger:
»Vi besluttede fra starten ikke at sende nogen til Irak, fordi vi vurderede, at det var for farligt. Jeg arbejder ud fra princippet om, at jeg hellere vil have korrespondenten hjem end historien hjem.«
På Jyllands-Posten vurderede man ligeledes, at det var for farligt at have en journalist midt i krigszonen.

Fysisk tilstedeværelse
Havde Jyllands-Posten haft en person tættere på, havde avisen ifølge Jan Lund lettere kunnet sætte sin egen dagsorden.
»Det giver en højere grad af troværdighed, når vi selv kan styre vores nyhedsstrøm i en anden retning. Vi får jo nyheder fra mange forskellige kilder, hver dag, som vi også gerne vil have vores eget supplement til,« siger han.
På Politiken forstår udlandsredaktør Michael Jarlner ikke, hvorfor man ikke vælger at sende en journalist afsted.
»Det er vigtigt som krigsførende nation, at man fastholder fokus. Også med fysisk tilstedeværelse. Det er simpelthen en del af vores pligt at være i området, og det er vi så. Ret tit.«
På Politiken har man løbende vurderet avisens indsats. Michael Jarlner fortæller, at de også har kigget på, hvad avisen burde justere, og hvad der har manglet i dækningen. Han kalder dog konklusionerne for ’fabrikshemmeligheder’, men vil gerne give et hint.
»I den situation, vi er i lige nu, er det sådan, at i Irak er glasset halvt tomt, og så kan du fokusere på det. Du kan også fokusere på, at glasset er halvt fyldt, og så giver det dig en anden tilgang,« siger han og tilføjer, at selv om det er vigtigt at være kritisk, det er også vigtigt at være åben for, at der kan være tegn på en spirende demokratisk proces.

Den hjemlige debat
På Information er udlandsredaktør Dorrit Saietz stolt over avisens dækning af krigen, men det er ikke ensbetydende med at dækningen har været fejlfri.
Set i bakspejlet ville hun gerne tydligere have vist det skred, der skete, da regeringen forlod FN–sporet og valgte side. Senere, da Danmark var gået i krig, oplevede Dorrit Saietz, at det var svært at få svar på kritiske spørgsmål på den hjemlige front.
»Den danske regering videregav bare de beviser som de krigsførende lande, USA og Storbritannien, lagde frem, for den danske regering er jo ikke selvstændig part i sagen. Det har været en ret svær opgave at føre den diskussion i den hjemlige politiske debat,« siger hun.
I lighed med de andre aviser har Kristeligt Dagblad heller ikke foretaget en overordnet evaluering. Her har det største problem været, at avisen i høj grad har været afhængig af nyhedsbureauet Ritzau.
»Jeg ville ønske, at vi havde haft flere ressourcer til at dække krigen. Som niche-avis prioriterede vi at bruge vores egne ressourcer på at skrive om den humanitære side af krigen,« siger udlandsredaktør Morten Garly Andersen.
Som eksempel nævner han, at Kristeligt Dagblad i lighed med de fleste andre medier viderebragte historien om en kvindelig, amerikansk soldat, der blev befriet, efter at hun havde været taget til fange af irakiske oprører. Sidenhen viste det sig, at der var pyntet på historien fra amerikansk side.
»Sandheden er det første offer i en krig. Man må regne med, at den slags ting sker,« siger Morten Garly Andersen, der understreger, at avisen til gengæld også bragte det videre, hvis det senere kom frem, at en historie var forkert.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu