Læsetid: 3 min.

Danskerne tvivler på velfærdsstaten

44 procent af danskerne tror ikke på, at velfærds-staten eksisterer om 25 år. De svageste grupper er mest skeptiske
30. november 2004

Fremtidens velfærd
Det velfærdssamfund, der sikrer folkepension, arbejdsløshedsunderstøttelse, gratis uddannelse, sundhed og andre kerneydelser eksisterer ikke om 25 år.
Det mener 44 procent af danskerne, viser en meningsmåling foretaget af Epinion for Information.
Mest skeptisk er de arbejdsløse. Her mener to tredjedele, at fremtidens samfund vil se meget anderledes ud end den velfærdsstat, vi kender i dag. Generelt stiller kvinderne og de kortest uddannede sig også mere tvivlende overfor, om fremtidens samfund ligner det, vi lever i nu.
I Epinions undersøgelse har 504 danskere svaret på, om de mener, at »der også om 25 år vil være et velfærdssamfund, der sikrer folkepension, arbejdsløshedsunderstøttelse, gratis uddannelse, sundhed osv?«
Professor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet Eva Sørensen forstår godt, at næsten halvdelen af danskerne stiller spørgsmålstegn ved velfærdssamfundets kerneydelser.
»Det er en måde, at signalere og gøre opmærksom på en utilfredshed med systemet. Det er den gruppe, der ikke har de store forventninger til, at deres situation forbedres i fremtiden. Allerede nu mærker de nedskæringer, og at basisydelserne er blevet ringere. Der er blevet strammet op både i forhold til konkrete regler, men også i retorikken. ’Noget for noget–retorikken’ er slået igennem, og derfor ser den gruppe dystert på fremtiden,« siger Eva Sørensen.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen vælger at hæfte sig ved, at der trods alt stadig er et flertal, der tror på velfærdssamfundet – også om 25 år:
»Vi har gennem 80’erne og 90´erne med rettidig omhu fremtidssikret velfærdsstaten. Og det er et robust samfund, der går fremtiden i møde, «
siger Frank Jensen.
Men den politiske ordfører forstår alligevel befolkningens skepsis:
»Befolkningen er da udmærket klar over, at den regering, vi har nu, har et helt andet projekt. Anders Foghs pæne skåltaler dækker ikke helt over, at kursen er støt sat mod minimalstaten. Det er en regering, der siger et og gør noget andet,« siger Frank Jensen.
De Radikales politiske ordfører, Margrethe Vestager, er overrasket over den store skepsis i befolkningen.
Hun mener, at resultatet afspejler, at debatten om, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvordan vi skal indrette fremtidens velfærd, er alt for svag.
»Selvfølgelig ser velfærdssamfundet anderledes ud om 25 år, på samme måde som det samfund vi lever i nu ser anderledes ud, end det gjorde for 25 år siden. Men de værdier, der ligger bag, tror jeg er de samme, og derfor er det et krisetegn, når en så stor del af befolkningen ikke tror på, at velfærdssamfundet kan overleve,« siger Margrethe Vestager.

Ikke overraske
På Christiansborg er politikerne ved at falde over hinanden for at garantere borgerne, at de bakker op om velfærdssamfundet. Fra Enhedslisten til Venstre og fra De Radikale til Dansk Folkeparti sværger man velfærdsstaten troskab. Alligevel tvivler befolkningen.Det forstår Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, godt.
»Det kan da ikke overraske, at en stor del ikke tror på, at velfærdssamfundet vil overleve. Hele tiden er ydelser til de ældre, de svage og arbejdsløse under angreb. Og hele tiden taler politikerne om velfærdsreformer. Og befolkningen er jo ikke så dum, at den ikke ved, at velfærdsreformer er lig med nedskæringer for de svageste,« siger Pia Kjærsgaard.
De Konservatives finansordfører vælger i modsætning til de øvrige politikere, at tolke bekymringen i befolkningen som noget positivt.
»Det bekræfter mig i, at befolkningen kan se, at der ligger en hel række udfordringer og venter på os, og at de accepterer, at det er nødvendigt, at gennemføre en række forandringer for at fremtidssikre velfærdssamfundet. Desværre er der ikke mange i Folketinget, der har modet til at gennemføre dem,« siger Lars Barfod.
Han forklarer den relativt store tillid til et velfærdssamfund om 25 år blandt de veluddannede og vellønnede med; »at de grupper også kender udfordringerne, men har større tillid til, at politikerne vil tage ansvar og gennemføre de ændringer, der skal til.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her