Læsetid: 4 min.

DF: Afskaf blasfemi-paragraffen

Sognepræst Jesper Langballe vil af med forbuddet mod blasfemi. En uheldig provokation af muslimer lige nu, mener Kristendemokraterne
30. november 2004

I kølvandet på en række danske muslimers varsling af, at de vil anlægge sager om forhånelse af islam ved domstolene, foreslår Dansk Folkeparti nu, at straffelovens blasfemiparagraf afskaffes.
»Tiden er løbet fra blasfemiparagraffen som en retslig norm. Vi har ikke haft nogen tradition for at bruge den. Derfor har den ikke haft nogen betydning,« siger Jesper Langballe. Dermed fuldfører han det skridt, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lagde op til i sin store landsmødetale, hvor han sagde, at ytringsfriheden er absolut.
»Hvis man skal se teologisk på det, kan man diskutere, om begrebet blasfemi overhovedet giver en mening i et land, hvis lovgivning er præget af kristendommen. Vi beskytter jo netop ikke Kristus mod forhånelser. Tvært-imod. Hver Langfredag læser vi højt om de forhånelser, der blev slynget mod Jesus på korset,« siger Langballe.
Det er blandt andre imam Fatih Alev, der har gjort sig til fortaler for, at muslimer må undersøge grænserne for ytringsfriheden ved at lægge sag an mod mennesker, som de mener nedgør eller krænker muslimers omdømme. Alev reagerer på den myrdede hollandske instruktør Theo van Goghs film, Submission, der har krænket mange muslimer, fordi den i deres øjne kobler islam og kvindeundertrykkelse.
Professor i stats- og forfatningsret Henning Koch har vurderet, at van Goghs film formentlig ville være i strid med den danske straffelovs blasfemiparagraf, hvis filmen var lavet i Danmark.
Marianne Karlsmose, formand for Kristendemokraterne, mener derimod, at det i den aktuelle situation vil provokere muslimer, der ønsker at få afklaret ytringsfrihedens grænser, at afskaffe en paragraf, som i praksis har ringe betydning.
»Når vi ikke har set, hvad blasfemiparagraffen har af grænser, så er det et dårligt tidspunkt at tage den debat. Men jeg er da enig i, at det er bedre at tage diskussionen om religionen i den offentlige debat end forsøge at forbyde sig ud af det. Vi skal tage diskussionen med muslimerne om, at der skal være vide rammer for ytringsfriheden, og man skal have lov til at kritisere, uanset hvilken religion det går ud over,« siger Karlsmose.
Heller ikke Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, vil afskaffe blasfemiparagraffen.
»Det er jo ikke overraskende, at Dansk Folkeparti mener, at blasfemiparagraffen skal afskaffes. De vil jo også af med § 266 b, racismeparagraffen. Inden for begge paragraffer er der meget vide rammer for ytringsfriheden, men de er også en beskyttelse mod forhånelse af mindretal,« siger Bødskov.
Blasfemiparagraffen er sjældent anvendt. Den blev blandt andet brugt, da sangerinden Trille i 1971 sang om kristendommens forkvakling af en ung piges seksualitet i dansk tv, og i 1938 hvor en gruppe danskere hånede jøderne.

Krænket som kristen
Marianne Karlsmose mener, at danskerne i takt med opblomstringen af religiøse spørgsmål i debatten må vende sig til mennesker, for hvem religion er forbundet med stærke følelser.
Og at ytringsfriheden også giver dem ret til at sige, at de bliver krænkede over en film som Theo van Goghs, hvor Koranvers er gengivet på en nøgen kvindes krop. Uden at de dermed skal anklages for at gå ind for kvindeundertrykkelse.
»Ellers føler de moderate muslimer sig som ofre, hvilket kan være vejen til, at flere bliver ekstreme. Men så må jeg også sige, at hvis imamerne ikke vil have skudt den værste tolkning i skoene, så må de udtrykke sig klarere,« siger Marianne Karlsmose.
Hun nævner selv eksem-pler på, at hun som kristen er blevet krænket i det offentlige rum. Bl.a. reality-showet Robinson Ekspeditionen, der bruger korsfæstelsesritualet i programmet, samt sagen om supermarkedskæden, der solgte klip-klapper med Jesus-motiv.
»Forskellen i, hvordan overskridelserne af folks følelser håndteres, er koblingen til demokratiet. Kristendom og demokrati hænger sammen på en anden måde end demokrati og islam,« siger hun.
Jesper Langballe har som kristen følt sig krænket i lignende situationer. Men han siger: »Det må jeg finde mig i. Fordi vi ikke vil have nogen indskrænkninger i ytringsfriheden. Der er et paradoks i det, som kan illustreres med Grundtvigs ord om Kristus: Kun hvor han frit fornægtes kan, åbenbart frit bekendes han.«
Langballe giver ikke noget for argumentet om, at dialog med muslimerne må gå foran en diskussion om afskaffelse af blasfemiparagraffen.
»Hvis blasfemiparagraffen pludselig håndhæves af hensyn til de fremmede, så vil der af hensyn til dem overhovedet ikke være nogen ytringsfrihed i landet. Alt vil jo så kunne bringes ind under begrebet blasfemi, og en kritik af islam vil slet ikke kunne finde sted,« siger Jesper Langballe.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Anders Fogh Rasmussen eller Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech.

mlt@inf0rmation.dk

FAKTA
Straffelovens § 140
Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdom eller gudsdyrkelse, straffes med fængsel indtil fire måneder eller under formildende omstændigheder med bøde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu