Læsetid: 1 min.

EU-kommissærs fængselsdom skaber ballade

Formanden for den nye EU-Kommission, Barroso fik først torsdag at vide, at den nye franske kommissær har en fængselsdom i sin fortid
20. november 2004

BRUXELLES – Den nye franske EU-kommissær, Jacques Barrot, er kommet i modvind, fordi han undlod at fortælle om en fængselsdom, han fik i 2000 i forbindelse med en sag om partistøtte.
Formanden for den nye Kommission, Jose Manuel Barroso, kendte ikke til dommen, før en britisk EU-parlamentariker, Nigel Farrage, torsdag nævnte den i parlamentssalen.
Kommissionens talsmand, Stefaan de Rynck, bekræftede i går i Bruxelles, at Barroso ikke kendte til ’sagen’ før torsdag. »Barrot er aldrig blevet beskyldt for personlig berigelse. Han har en ren straffeattest, og han er aldrig blevet udelukket fra at indtage en offentlig stilling,« sagde talsmanden i går.
Desuden, understregedde han, må sagen ikke nævnes offentligt ifølge fransk lov – en erklæring også Barrots advokat offentliggjorde allerede torsdag aften.

Præsidentiel amnesti
Men den franske avis Liberation trodser forbudet og skriver, hvordan Barrot den 23. februar 2000 blev idømt en fængselsstraf for hans rolle i den hemmelige finansiering af hans daværende parti. En præsidentiel amnesti – vedtaget i det franske parlament – reddede ham fra en plet på straffeattesten – samme amnesti forbyder, at sagen må nævnes i Frankrig.
»Hr. Barroso er af den faste overbevisning, at Barrot vil være en stærk vicepræsident i Kommissionen,« siger talsmanden. Jacques Barrot skal være kommissær for transport.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her