Læsetid: 4 min.

EU og Rusland på konfrontationskurs

EU og Rusland står langt fra hinanden, når det drejer sig om det ukrainske valg, viste EU-Rusland topmødet i går. Det lykkedes heller ikke at få en samarbejdsaftale i stand om andre vigtige emner som retligt samarbejde, terror, Kaliningrad eller handel
26. november 2004

Kold luft
Stemningen var alvorlig grænsende til det dystre, da EU i går afsluttede et EU-Rusland topmøde i den hollandske hovedstad Haag uden at have opnået hverken den omfattende samarbejdsaftale om handel og økonomi, retlige og indre anliggender, sikkerhedspolitik og terrorbekæmpelse samt uddannelse og kultur, som var mødets formål eller enighed om vurderingen af søndagens præsidentvalg i Ukraine.
EU-formand og hollandsk premierminister Jan Peter Balkenende afviste ved det afsluttende pressemode på unionens vegne blankt at acceptere det officielle valgresultat.
»Valget opfylder ikke internationale standarder. Derfor er EU ikke i stand til at godkende resultatet,« sagde han. EU forlanger endvidere en grundig og international undersøgelse til endelig afklaring af resultatet, som nu er under overvejelse i den ukrainske højesteret.
»Vi har stillet spørgsmålstegn ved resultatet på baggrund af oberservatører sendt ud af OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, red.). Det handler om at sikre de basale demokratiske spilleregler,« sagde Balkenende.

Putin advarer om kaos
Over for EU-formanden stod den russiske præsident Vladimir Putin, der lød lige så fast i mælet som Balkenende: »Ud fra min synsvinkel må alle uafklarede spørgsmål håndteres inden for forfatningens rammer og i overensstemmelse med loven. Alle krav bør behandles af domstolene,« sagde Putin, som også understregede, at valgresultatet efter hans mening er soleklart: den Moskvatro premierminister Viktor Janukovitj har vundet. Han tilføjede dog, at han ville være i stand til at samarbejde med en hvilken som helst valgt ukrainsk præsident.
Putin udstedte også en klar advarsel til de kræfter i Vesten som bakker op om oppositionens krav om omvalg og undersøgelser: »Vi har ingen moralsk ret til at presse en stor europæisk stat ud i nogen som helst form for massekaos,« sagde han med reference til de omfattende uroligheder i Ukraine, som formentlig vil eskalere i dag, hvor oppositionen har kaldt til generalstrejke og det forventes, at det meste af transporten i landet vil blive stoppet samtidig med at både virksomheder og offentlige institutioner vil blive lukket.

Ukraine har brug for EU
Men mens stemningen var dyster i Haag var der eksperter, som opfordrede EU i at se mulighederne i den nuværende krise i Ukraine, intensivere samarbejdet og benytte et muligt EU-medlemskab som en gulerod for moderniseringer og reformer i Ukraine – den samme logik, som tilhængere af tyrkisk EU-medlemskab har brugt – i stedet for med trusler om sanktioner og straffeaktioner at kaste Ukraine i armene på Moskva.
Direktør Antoni Podolski fra det polske Center for Internationale Forhold, CES, sagde til Ritzaus Bureau i går, at EU ikke er interesseret i uroligheder i sin egen baggård, efter at Ukraine med EU’s østudvidelse er blevet naboland til Unionen. »EU kan ikke være tjent med, at der udbryder borgerkrig i Ukraine, eller at landet bliver spillet i en vestlig og en østlig del, hvilket sagtens kan ske på lidt længere sigt som følge af denne farlige krise. Nu da Ukraine omsider er kommet på den europæiske dagsordenen, burde vi kunne tale om de ukrainske perspektiver for et EU-medlemskab,« sagde Podolski til Ritzau.
Podolski mener derudover, at Janukovitj og styret i Kijev er overrasket over de seneste dages hårde ord fra EU. »I de tidligere østbloklande er mange politikere stadig vant til at føre en aggressiv politik modsat den vesteuropæiske praksis med fredelige forhandlinger. Og da ingen i EU rigtig hidsede sig op over, at Ruslands præsident Putin to gange besøgte Ukraine under valgkampen og bakkede op om Janukovitj, troede Janukovitj-lejren muligvis, at valgfusk også ville blive accepteret,« sagde han i går til nyhedsbureauet.

Rusland ingen retsstat
Det næste topmøde mellem EU og Rusland er planlagt til at finde sted i maj næste år, men uanset at den aktuelle konflikt om Ukraine på det tidspunkt formentlig vil være henlagt, er det ikke ensbetydende med, at en endelig samarbejdsaftale vil kunne komme i stand. Særligt den del af aftalen, som omhandler det retlige samarbejde giver problemer. Dels er der uenighed om håndteringen af grænse- og visa spørgsmål vedrørende den russiske enklave Kaliningrad som efter EU's udvidelse nu er omringet af EU-lande, dels nægter EU at invitere Rusland til at deltage i den nye europæiske arrestordre, som giver EU-lande udvidede muligheder for at kræve hinandens statsborgere udleveret til retsforfølgelse i andre lande end der, hvor de anklagede er statsborgere. EU er nervøs for, at Rusland vil benytte en deltagelse til at kræve eksiltjetjenere i Europa udleveret til retsforfølgelse i det tvivlsomme russiske retssystem. »Forudsætningen for arrestordren er jo for nu at sige det klart, at vi udleverer formodede kriminelle til retssystemer, hvor de basale retslige garantier overholdes og det system er simpelt hen ikke på plads i Rusland i dag,« sagde en nordisk EU-diplomat, der havde fulgt mødet til Information i går.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu