Læsetid: 3 min.

EU-toppen kører hård linje mod kritisk journalist

Det er EU-Kommissionens top, der står bag den hårde linje i en retssag mod en kritisk EU-journalist, viser interne dokumenter. Kommissionen har ’ingen kommentarer’ til spørgsmål om beskyttelse af journalisters kilder
22. november 2004

BRUXELLES – EU-Kommissionen hælder til at køre en hård linje mod en ubekvem journalist. Det viser interne dokumenter, som Information har fået at se.
Journalisten Hans-Martin Tillack har som korrespondent for det tyske nyhedsmagasin Stern gjort det til sit speciale at skrive om bedrageri og uregelmæssigheder med EU-penge. De interne dokumenter, Information har set, samt uddybende spørgsmål til Kommissionen bekræfter, at det var toppen i den netop afgåede EU-Kommission, der enten har overvejet eller valgt en hård linje mod Tillack. Spillerne er tidligere formand Romano Prodi, briten Neil Kinnock, der var ansvarlig for den interne reform af Kommissionen, og tyskeren Michaele Schreyer, der var ansvarlig for budgetterne.
Da Hans-Martin Tillacks kontor i Bruxelles blev ransaget af det belgiske politi i marts i år, afviste Kommissionen, at have noget med sagen at gøre. Det var Kommissionens anti-bedrageri-afdeling, OLAF, der i februar havde henvendt sig til det belgiske politi med en mistanke om, at Tillack måske tilbage i 2002 havde betalt en embedsmand for at få fortrolige oplysninger.
Det interne OLAF-dokument viser nu, at også Kinnock allerede i 2002 interesserede sig for sagen. En medarbejder fra hans kabinet fortalte i marts 2002 til OLAF om drøftelserne i kabinettet:
»Nogen mener, at de belgiske myndigheder burde opfordres til at åbne en strafferetlig undersøgelse med det samme, og muligvis at inddrage hr. Tillacks akkreditering til Kommissionen,« sagde den kvindelige medarbejder. Akkrediteringen er journalisternes adgangskort til pressemøder og lignende, og dermed et vigtigt arbejdsredskab.
Neil Kinnocks talsmand, Michael Mann, forsvarer over for Information sin kommissær.
»Kinnock var ansvarlig for sikkerhedsspørgsmål, selvfølgelig skulle han informeres,« forklarer han. Men han afviser, at det var Kinnock selv, der stod bag ’nogen mener’.
»Der var en masse ideer, der blev skubbet frem og tilbage, men vi kunne jo slet ikke spørge de belgiske myndigheder om at gå i aktion, det kan kun OLAF. Og akkrediteringen kan kun presseafdelingen tage sig af,« siger han.
Dengang i 2002 forsøgte OLAF at overbevise Kinnocks medarbejder og hendes kolleger om, at situationen var under kontrol. Desuden var oplysningerne om den mulige bestikkelse »gode efterretninger, men ingen beviser,« sagde OLAF dengang ifølge det interne dokument.

Tvivl om beviser
Netop beviserne er stadig et omstridt spørgsmål. OLAF bygger sin mistanke på et udsagn, der er blevet draget i tvivl af formanden for
OLAF’s eget kontroludvalg, Raymond Kendall. Den tidligere generalsekretær for Interpol har over for et udvalg i det britiske overhus betegnet udsagnet som »hearsay«, på dansk: rygter.
For tiden står Tillack og Kommissionen over for hinanden ved EF-Domstolen. Tillack vil have Kommissionen til at trække sagen imod ham tilbage. Som hastesag bad han Domstolen om at sikre, at Kommissionen ikke udnytter sin position som part i sagen til at få indsigt i hans beslaglagte materialer hos det belgiske politi. I hvert fald ikke inden EF-Domstolen har fældet sin dom.
Men Kommissionen valgte at køre den hårde linje og afviste et mæglingsforslag fra Domstolen om at vente så længe. Beslutningen blev taget på højeste niveau, nemlig af formanden, Romano Prodi, og den ansvarlige kommissær, Michaele Schreyer. Det bekræfter den afgående Kommissions talsmand, Reijo Kemppinen.
EF-Domstolen har siden i en beslutning fulgt Kommissionens linje, i praksis kan Kommissionen nu søge adgang til Tillacks følsomme materiale hos det belgiske politi. For en måned siden sagde talsmanden i den relevante afdeling, Jörg Wojahn fra OLAF, at der endnu ikke var truffet beslutninger om at bede det belgiske politi om indsigt i materialerne. Nu siger han »ingen kommentarer«.
Hans-Martin Tillack selv frygter, at Kommissionen allerede kan have fået indsigt i hans papirer – en konkret og præcis oplysning fra hans materialer har gjort runden via en af hans kilder og tilbage til ham.
»Oplysningen kan kun stamme fra mit materiale eller fra en, der har overværet forhørene,« siger han.
Information bad Reijo Kemppinen, om en kommentar til, hvordan Kommissionen vægter beskyttelsen af journalisters kilder, der betragtes som en menneskeret ifølge artiklen om ytringsfrihed, i forhold til mistanken om bestikkelse. Men Kemppinen må ikke kommentere, så længe retssagen kører.
»Kommissionen vil vinde denne sag. Hvis mine juridiske eksperter mener, at en offentlig debat vil underminere deres sag, er mine hænder bundne,« forklarer Kemppinen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her