Læsetid: 0 min.

Flere tjetjenere flygter

Den største gruppe flygtninge, der søger asyl i EU-lande, har i et stykke tid været tjetjenere. Men nu kommer der flere, oplever FN’s flygtningeorganisation UNHCR i Polen. Flygtningene er bange efter gidseldramaet i skolen i Beslan
9. november 2004

BRUXELLES – Da gidseldramaet ved skolen i Beslan var en stor mediehistorie i begyndelsen af september, stod journalisterne og skubbede til hinanden for at tage billeder og for at fortælle historien. Siden har der ikke været overvældende mange nyheder fra den del af verden.
Men de polske flygtningemyndigheder kan se resultaterne af den frygt, der opstod efter Beslan, i deres opsamlingslejre. Mængden af tjetjenske flygtninge er stort set fordoblet siden september, fortæller Anjeska Kosowicz fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR i Polen.
Flygtningene er simpelthen bange, fortæller hun. Tjetjenske flygtninge i Danmark bekræfter. »Situationen i Tjetjenien er væsentlig forværret siden Beslan,« siger Carl Erik Foverskov fra den danske Støttekomitte for Tjetjenien, der blandt andet hjælper tjetjenske flygtninge i Danmark. Tjetjenerne beretter om chikane over hele den russiske føderation, dels fra myndighederne, dels fra russere. Eksempelvis har de i Rusland oplevet overfald, de har oplevet, at deres børn bliver chikaneret ud af skolerne af russere, og de oplever en forstærket kontrol af myndighederne, fortæller Foverskov.

Usynlig konflikt
UNHCR bekræfter tendensen og opfordrer medlemslandene til at give asyl til tjetjenere, og til ikke at sende dem tilbage til Tjetjenien eller Rusland. Der er ikke nogen »ægte alternative flugtsteder for tjetjenere i den Russiske Føderation,« hedder det i UNHCR’s seneste statusrapport fra slutningen af oktober.
En rapport fra Læger Uden Grænser tegner også et dystert billede af situationen for de flygtninge, der lever som fordrevne i Tjetjenien eller i naborepublikken Ingusetien. Mange af dem har levet i midlertide flygtningelejre i mindst fem år, og de har som regel måttet flytte to til fem gange, siden de mistede deres hjem, viser en interviewundersøgelse offentliggjort i august. Et stort tal af flygtningene i Tjeteninen og naborepublikken har oplevet død, tortur, slavearbejde ligesåvel som bomber, brændende huse og hårdhændede gennemsøgninger af myndighederne, hedder det i rapporten.
Læger Uden Grænser kritiserer især, at myndighederne for tiden bruger en praksis om at lukke flygtningelejre i området for at tvinge folk til andre, lige så utilsvarende opholdssteder.»De russiske myndigheder skal garantere sikre omgivelser, og sikre beskyttelse for civile såvel som passende livsvilkår for de fordrevne,« skriver Læger Uden Grænser, der også beklager, at denne konflikt har været mere eller mindre usynligt i et helt årti.
Nogle af tjetjenerne vælger at forsøge at rejse helt væk fra området. »Vi har en togforbindelse gennem Hvidrusland ind i Polen. Hver dag kommer flere end 40 mennesker over grænsen på den måde,« fortæller Anjeska Kosowicz. De allerfleste af dem søger om asyl og får lov at komme ind i Polen, hvor deres sag bliver behandlet. De bliver samlet i flygtningecentre, for tiden har Polen 13 centre med omkring 2500 pladser. »De er alle fyldt,« siger Kosowicz.
Mens Polen ifølge UNHCR’s statisktik modtog 2579 asylsøgere fra Rusland i årets første halvår, var der over 3600 i Østrig. Østrigernes egne tal fortæller om godt 4700 ansøgere fra Rusland i årets første ni måneder.
Før det polske EU-medlemskab rejste flygtningene ofte fra Polen videre til Østrig eller Tjekkiet, fortæller Anjeska Kosowicz. Men da Polen blev EU-medlem, trådte den såkaldte Dublin II forordning i kraft, så nu skal de søge asyl i det første EU-land, de kommer i kontakt med. Det bliver derfor interessant at se, hvor asylsagerne fremover bliver behandlet. Siden Polen og de andre lande kom med i aftalen 1. maj, har Østrig sendt 152 flygtninge tilbage til et af de nye EU-lande, fortæller Roland Schönberger, talsmand for UNHCR i Østrig. Det svarer til omkring en procent af det gennemsnitlige antal asylsøgere i de pågældende måneder.
Tidligere i år har EU debatteret opsamlingslejre eller -centre til flygtninge udenfor EU’s grænser. I denne forbindelser blev der foreslået lejre til de tjetjenske flygtninge i Ukraine. Men planen løb ind i en polemik om ordet ’lejr’ og politsk modvind og er endnu ikke kommet videre.

FAKTA
Herfra kommer flygtningene
*Den største gruppe af asylansøgere fra et enkelt land til EU-landene kommer fra den Russiske Føderation, det fremgår af statistik fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR.
nDe største grupper af asylansøgere fra Rusland rejser til Østrig og Polen samt til Tjekkiet og Frankrig. Den polske regering mener, at 95 procent af ansøgerne med russisk statsborgerskab kommer fra Tjetjenien. UNHCR i Østrig siger, at ’størstedelen’ af russiske flygtninge i landet er fra Tjetjenien.
nMens irakere og afghanere de senere år var blandt de største grupper af flygtninge til Europa, har det både i 2003 og i første halvår af 2004 været asylsøgere fra den russiske føderation, der toppede listen. Det skyldes blandt andet, at tallet af irakere og afghanere er faldet.
nI Danmark var der en stigning i asylansøgninger fra russiske statsborgere fra forrige år til sidste år, mens der i år ser ud til at være et fald. Sidste år var der 124 tjetjenere, der søgte om asyl, i år har der indtil nu været 64.
nGenerelt kommer der færre og færre flygtninge til de industrialiserede lande. I år var det gennemsnitlige tal asylansøgninger til de rige lande det laveste siden 1987, beretter UNHCR.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu