Læsetid: 3 min.

Fodbold-tosset

Sönke Wortmanns ’Miraklet i Bern’ er en charmerende omend ujævn film om en families og en nations genrejsning
19. november 2004

Ny film
Det handlede ikke kun om et fodboldlandsholds ære. Det handlede om et helt folks stolthed og genrejsning efter at have tabt igen og igen, senest Anden Verdenskrig. Og det var et mirakel, at det lykkedes det undertippede tyske hold at stå distancen gennem VM-turneringen i 1954 i Bern og i finalen banke de frygtede favoritter fra Ungarn. Hele landet, ja verden, sad klinet til radio- og tv-apparater, og den tyske presse måtte efterhånden overgive sig til holdet og trænerens utraditionelle, men effektive taktik.
Det er udgangspunktet for Sönke Wortmanns charmerende, men også lidt ujævne film Miraklet i Bern, der veloplagt blander drama og humor og tegner et overbevisende billede af Vesttyskland anno 1954.

En splittet familie
Det er historien om dengang, landet begyndte at skabe sin egen identitet, og Wortmann bruger fodbold-VM som et bagtæppe for en dramatisk, men også livsbekræftende historie om en splittet familie, der ligesom Vesttyskland har store ar på sjælen og må gennemgå en smertefuld helingsproces.
11-årige Matthias (Louis Klamroth) bor med sin mor og to større søskende i en vesttysk mineby. Han dyrker det lokale fodboldhold og især stjerneangriberen Boss (Sascha Göpel), en slags erstatningsfar for drengen, med stor entusiasme, på trods af at han ikke selv er den store boldkunstner, og da Boss bliver udtaget til landsholdet i anledning af VM, kender Matthias’ begejstring ingen grænser,
Men så kommer faren (Peter Lohmeyer), tidligere soldat og minearbejder, som Matthias aldrig har kendt, hjem efter at have tilbragt 11 år i sovjetisk fangenskab og vender op og ned på den lille familie. Faren er en på alle måder knækket mand, og som han selv siger på et tidspunkt sent i filmen, hvor forsoning anes i horisonten, så har han glemt, hvordan man gebærder sig blandt andre mennesker.
I løbet af ingen tid har han skubbet både sin kone og sine tre børn fra sig. Den ældste søn stikker af hjemmefra med kurs mod det kommunistiske Østberlin, og selv planlægger Matthias at forlade hjemmet, da faren slagter hans kaniner og tilbereder et festmåltid på morens fødselsdag. Det er en ulykkelig, tilsyneladende uløselig situation, men heldigvis blødes farens hårde væsen hurtigt op – lidt for hurtigt til, at det for alvor er overbevisende – og han gør sig umage for at komme på god fod med ikke mindst Matthias igen.
Hvordan, skal jeg ikke afsløre, men blot fortælle, at det har med fodbold-VM at gøre.

Opbyggeligt eventyr
Det er svært at balancere humor og alvor på tilfredsstillende vis, og det lykkes da heller ikke Sönke Wortmann gennem hele filmen – der er langt fra de glade fodboldspillere i det pastelfarvede Schweiz til den tidligere krigsfange i en mørk og deprimerende mineby i Tyskland. Men filmen er et eventyr af den positive, opbyggelige slags, og man tilgiver ham gerne de små udsving, fordi der er så mange andre ting, som lykkes.
Ikke mindst er Miraklet i Bern fyldt med skægge karakterer og en kærlighed til fodboldspillet, som ikke mindst forløses på fornem vis i VM-finalen, hvor alle de nationale frustrationer kommer til udtryk, og den ellers så korrekte tyske kommentator har svært ved at holde sig i skindet. I stedet for at trække os gennem den ene fodboldkamp efter den anden nøjes Wortmann med at vise os tyskernes reaktioner på det, de ser på tv eller hører i radioen i løbet af turneringen, og så bruger han ekstra energi på at iscenesætte og genskabe den sidste og, trods det at vi kender resultatet, ganske spændende kamp.
Det er svært ikke at blive påvirket af de mange følelsesfulde øjeblikke, og specielt én scene er meget stærk – nemlig da faren for første gang lukker op og fortæller sin familie om, hvad han oplevede i sit fangenskab, og både familien og publikum får en meget bedre forståelse af hans opførsel.
Man kan diskutere, om ikke Wortmann burde være dykket længere ned i faren og de tyske krigsfangers psykiske sår og et land, som kun ni år efter Anden Verdenskrig må have været fyldt med nazisympatisører. Men Miraklet i Bern er af natur en lys film, som handler om, hvordan det kan lade sig gøre at overvinde en stor sorg og komme videre – og så handler den ikke mindst om, hvorfor fodbold betyder så meget for så mange mennesker.

*Miraklet i Bern. Instr.: Sönke Wortmann. Manus.: Rochus Hahn og Sönke Wortmann. Tysk (Husets Biograf, Kbh. og Øst for Paradis i Århus)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu