Musik
Det ligger sådan, at vi her til lands har ytringsfrihed. Tilmed i en grad, at der i perioder har været en tendens til at glemme hvilket ansvar, der følger med frihed og i andre en forbløffende mangel på folk, der har ønsket at benytte samme. Men nu står vi i en situation, hvor jeg fra denne plads vil opfordre alle til ikke blot at bruge, men for min skyld gerne misbruge deres ytringsfrihed til at sige lige, hvad fanden der passer dem. Om stort set hvad som helst, men især islam. Herfra kun undtaget opfordringer til vold mod folk, der ikke tænker, føler, skriver, synger eller tror det samme som én selv. Men det findes der så heldigvis også paragraffer i straffeloven for.
Det skylder vi denne Theo van Gogh, det skylder vi os selv, og det skylder vi i uhørt grad de generationer, der kommer efter os; kæmp for alt hvad du har kært, goddammit! For jeg mener for at parafrasere Jack Kerouac at demokrati er den bedste form for dårlig samfundsorden, der findes, og hvis ikke vi er parate til at dø for den, er vi allerede døde.
For her og nu og på linje med tidligere tiders nazister, rockere og kommunister har en flok formørkede såkaldte fundamentalister taget den mest skoddede pøbelmentalitet til sig i en grad, at de i ramme alvor mener sig berettiget til at benytte selvtægt over for anderledes tænkende og dér, kære venner, må og skal grænsen gå. For tolerance, for mel-lemfolkelig forståelse, for demokratisk overbærenhed, for sentimentalt halalhippieævl og for de gode viljers tålmodighed. Så under al mulig hensyntagen til det godt nok noget tavse flertal af moderate, demokratisk indstillede muslimer (inklusive mine egne kære kurdiske venner) skal der herfra derfor kun lyde et »nazimuslimer fuck off!« Jeg kan i hvert fald ikke bruge jer til noget, og I kan åbenlyst ikke håndtere noget, der minder om hverken frihed eller demokrati, thi i al jeres impotente bestemmesyge henfalder I til menneskets mest primitive kommunikationsform: vold. Min foragt for jer og jeres ligesindede kender ingen grænser og jeres handlinger kan hverken undskyldes eller bortforklares, lige meget hvilket flag eller hvilken Gud i påberåber jer at tjene. Selv helvede kan ikke bruge jeres slags.
Vi står nemlig i den forbandede situation, at en flok forhudsforsnævrede åndsamøber under dække af en huleboerlignende udlægning af en såkaldt hellig bog ser sig i deres gode ret til at tærske løs på en sagesløs universitetsansat, der har formastet sig til at læse op af samme religiøse skrift. Det kalder disse kujonagtige voldsklovner for blasfemi and so fucking what? Hvis de virkelig tror på det gudsjammerlige ævl, de prædiker, kan de sgu da nøjes med at glæde sig over, at vi vantro (og den titel bærer jeg gerne og med stolthed, tilmed) ikke kommer op i deres elendige himmel, hvor der vanker mindst 40 jomfruer, som disse sex- og kønsforskrækkede individer så kan muntre sig med i al hyklerisk evighed hvad de såmænd er i deres gode ret til, så længe de holder deres fordømmelser på et verbalt plan. Men til de af deres såkaldte åndelige ledere imaner der i ramme alvor mener, det er cool at sidde på deres flade her i Vesten og opfordre til vold mod vantro, vil jeg godt sige: Der skulle være så pænt i Iran på denne årstid. Og af omstændigheder, jeg ikke behøver komme ind på, er det blevet utroligt billigt at flyve.
Tro ikke, jeg ensidigt fordømmer de muslimske narrehatte; der er nok af latterligheder at tage fat på ved snart sagt enhver religion, inklusive den deprimerende vanetænkning, der her til lands går under navnet kristendom. Men og det er et afgørende men lige meget hvor højt bølgerne går i diskussionen om folkekirkens dit og folkekirkens dat, udmønter det sig nu om stunder aldrig i, at der sendes tærskehold på gaderne for at afstraffe de formastelige. Og de muslimske halenegres voldsfalliterklæringer kan sgu gå hen og gøre én lidt smålun på selv en Tove Fergo.
Og da jeg nu er sat til at skrive om musik på pladsen her, så lad os dog kigge lidt på det tilfælde, hvor en flok sindsforvirrede fundamentalister havde fået ind i deres ærtehjerner, at musik var syndigt, hvorfor de besluttede sig for at sabotere en fest blandt moderate muslimer hvilket trods politiindsats tilmed lykkedes. Nu er det vist tid, kære danske musikere, at løfte hovedet og sætte foden ned. Dette, venner, er ikke en eksotisk incident i et forarmet tredjeverdens land, hvor det er accepteret praksis i profetens navn at kaste syre i hovedet på hunkønsvæsener, som i sindsforvirrede hankønsvæseners hoveder har overtrådt nogle tågede æresbegreber, nej det skete her i lille Danmark.
Var det derfor ikke på tide, at nogle af de mange fastlønnede indenfor de mange interesseorganisationer, der varetager musikkens tarv her til lands, råbte vagt i gevær og påpegede, at nu er grænsen nået. Kom så, DMF, Freemuse, IFPI, DAF, ROSA, Dansk Jazzforbund, SNYK, DMIC, DJBFA, DUP, Foreningen for Verdensmusik i Danmark, KODA, NCB og hvad fanden I hedder alle sammen, foren Eder og træk en streg i sandet. .
Og til musikerne brug dog jeres stemmer og indflydelse til at gøre jer gældende. Det er nu, vi for alvor er truede på det helligste af alt, vor ret til at ytre os. Lad ikke frygten sætte dagsordenen, men åbn jeres munde og giv jeres besyv med gerne i samlet flok. Ikke sky nu, for den, der tier, samtykker!
Med fare for at blive omklamret af lokale kræfter, jeg foragter fra og med oplagt risiko for at blive fejlciteret af medier, hvis lødighed jeg til hver en tid vil forbeholde mig retten til at beklikke, vil jeg afsluttende tillade mig at gentage hovedpointen i denne tekst: Nazimuslimer _ fuck off! I har intet at gøre her til lands, ved profetens forpulede skæg!
lyn@@information.dk
